Kampen for bedre uddannelser fortsætter

En kæmpe politisk sejr, men langt fra tilstrækkeligt.

Sådan beskriver Bjarke Rubow, nyvalgt næstformand for Studenterrådet på Københavns Universitet, globaliseringsforliget, der giver flere penge til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

»Vores protester gennem hele efteråret har virket, men 5.000 kroner ekstra er langt fra nok. Vi vil fortsætte med at sætte spot på, at der ikke er nok undervisning, og målet er at få hævet taxametret med mindst det dobbelte,« siger Bjarke Rubow.

Han håber, at de studerende med globaliseringsforliget trods alt kommer til at mærke en forskel i det daglige, men han kan godt frygte, at pengene ender i et eller andet sort hul.

»Studenterrådet vil arbejde for, at pengene går til undervisning, men du behøver jo bare at se på bygningernes stand på KU for at konstatere, at andre områder også mangler penge,« siger han.

Begrænset effekt

Jens Oddershede, talsmand for rektorer og bestyrelsesformænd i Danske Universiteter, kalder forliget et vigtigt første skridt på vejen mod bedre vilkår.

Han beklager dog, at taxameterløftet finansieres af midler, der egentlig var afsat til forskning, og at universiteterne har fået en meget begrænset del af de globaliseringsmidler, der var afsat til uddannelse.

»Universiteterne anerkender, at løftet i det laveste taxameter vil medføre forbedringer af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Men Danske Universiteter gør samtidig opmærksom på, at selvom det bestemt er positivt, så er løftet ikke af en størrelsesorden, der kan forventes at give mulighed for meget væsentlige omlægninger af uddannelserne,« skriver Jens Oddershede i en pressemeddelelse.

Måske ikke nok

Socialdemokraternes videnskabsordfører Kirsten Brosbøl mener, at resultatet var det bedst mulige under de givne omstændigheder.

»Det er helt klart vores vurdering, at der er behov for et højere løft. Men nu har vi taget et vigtigt skridt på vejen, og derfra vil vi se på, om der er behov for at hæve det,« siger hun til Ritzau.

Partierne bag forliget har aftalt, at der i 2012 skal laves en vurdering af, i hvilket omfang løftet i taxametrene har haft betydning for den forskningsbaserede undervisning på Humaniora og Samfundsvidenskab.

En undersøgelse bestilt af Videnskabsministeriet dokumenterede tidligere på året, at samfundsvidenskab og humaniora mangler godt 10.000 kroner per studerende. Penge som i dag må tages fra forskningsmidlerne.

Regeringen spillede i sit forslag til finanslov oprindeligt ud med et løft på cirka 2.000 kroner, men Helge Sander hilser også aftalen velkommen. Han mener, at pengene vil styrke kvaliteten i undervisningen og dermed bidrage til, at flere søger ind på en videregående uddannelse, og færre falder fra under studierne.

Drop grønthøsteren

Danmarks Jurist- og Økonom Forbund (DJØF) har sammen med Akademikernes Centralorganisation (AC) ført en kampagne for flere penge til de tørre fag.

DJØF’s forbundsformand Finn Borch Andersen betragter forliget som en sejr. Han mener det vil give bedre uddannelse og vejledning af de cirka 80.000 studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser, hvis regeringen ellers fremover stopper sine årlige besparelser i det offentlige.

»Taxameterløftet er på cirka 12 procent, men hidtil har regeringen hvert år kørt en grønthøster, der skærer to procent af bevillingerne. Det må ophøre. Ellers er der tale om et slag i luften, der fordufter de næste seks år. Nu må grønthøsteren i garage,« skriver Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse.
clba@adm.ku.dk