Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd

Dekanen plejer at sidde for bordenden, men den tradition blev brudt på SCIENCE, da der kom kampvalg til forpersonsposten. Martin Willemoës, der blev valgt som ny forperson understreger, at valget ikke skal ses som kritik af dekanen.

På Københavns Universitet er der de fleste steder tradition for, at dekanen som udgangspunkt bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men i sidste uge blev den tradition brudt på SCIENCE, da Akademisk Råd holdt det seneste møde.

For formandsvalget, der typisk er en formalitet, hvor dekanen bliver valgt uden modkandidater, udviklede sig til et kampvalg mellem tre kandidater, da både de studerende, VIP’erne og dekanen stillede op.

Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut og VIP-kandidat, blev valgt til forperson af Akademisk Råd, hvor VIP’erne sidder på seks stemmer, de studerende på tre og dekanen har en enkelt.

»Vi synes, at tiden var blevet moden til, at det er en anden end dekanen, der er forperson for det organ, der har til formål at rådgive dekanen,« siger Martin Willemoës.

Han peger blandt andet på, at afskaffelsen af Institutrådene betyder, at Akademisk Råd og bestyrelsen er de to eneste formelle demokratiske organer med medarbejder- og studentervalgte repræsentanter, og at der derfor bør rettes et særligt fokus på medarbejdernes og studerendes indflydelse i Akademisk Råd.

Det er da heller ikke alle fakulteter, der har dekanen som forperson i Akademisk Råd. På Jura sidder en VIP som formand. På Aarhus Universitet er det en del af regelsættet, at dekanen ikke kan blive formand.

Ingen konflikt mellem VIP’er og dekan

Martin Willemoës understreger, at det ikke er en konflikt med dekanen, der ligger bag den nye udvikling. Tværtimod mener han, at den dialogsøgende tilgang, der er kommet med dekan Katrine Krogh Andersen har været forudsætningen for, at det kunne lade sig gøre.

»Tidligere har der været en dem-og-os-stemning i Akademisk Råd, som jeg ikke oplever nu. Man kan bringe ting op og tale om dem, uden at nogen bliver sure. Og det giver som medarbejderrepræsentant mere energi til at påtage sig et ansvar.«

Dekan Katrine Krogh Andersen siger, at valget ikke har skabt bitterhed hos hende.

»Det er vigtigt at vi bruger de nævn og råd vi har på en god måde og forbedrer dem, hvis de ikke kan det, de skal. Nu prøver vi så det her – og jeg er sikker på, at vi fortsat vil have gode drøftelser på møderne, hvilket er det vigtigste,« siger hun.

Dekanen vil sidde i forretningsudvalget, hvor møderne forberedes, og hun vil derfor fortsat kunne bringe sager op, påpeger hun. Når hun stillede op til valget, er det – ud over at hun har været glad for arbejdet – fordi både de studerende og medarbejderne havde en kandidat, og at hun ikke ville vælge side, forklarer hun.

»Jeg har det helt fint med en VIP-forperson. Men når jeg nu ellers skulle vælge mellem studerende og VIP’er, så tænkte jeg, at det ville være finere, at jeg selv stillede op.«

Mindre strategi, mere trivsel

Det er særligt medlemmernes engagement som det nye forpersonskab vil have betydning for, mener Martin Willemoës. For selv om man også tidligere har kunnet påvirke dagsordenerne, forudser han, at medlemmerne nu vil tage større ejerskab på møderne.

»Vi har blandt andet snakket om at lave en ny skabelon for dagsordener. Den hidtidige har naturligt nok været præget af, at vi havde en dekan, der ville diskutere bestemte ting på møderne – for eksempel økonomi og strategipapirer. Men nu har vi lavet en ny skabelon, hvor halvdelen af tiden som udgangspunkt afsættes til andre typer af punkter,« siger han og peger på, at det for eksempel kunne være balancen mellem undervisning og forskning hos VIP’erne eller de studerendes trivsel.

Sune Halkjær, der er studenterrepræsentant i Akademisk Råd, ser frem til den nye udvikling. Han håber, at den nye konstellation vil betyde et mere aktivt og diskuterende Akademisk Råd, fordi andre end dekanen føler sig mere forpligtiget til at præge dagsordenen.

»Vi er utrolig spændte og selvfølgelig også en smule nervøse for den nye situation. Det er ikke noget vi har prøvet før, men samtidig synes vi også der er nogle nye muligheder, der er værd at udforske. Vi har løbende tænkt os at evaluere valget for at se om det er en forbedring, og at vi ser de ændringer, vi håber på,« siger han.

På mødet blev det samtidig besluttet, at forpersonen skal vælges hvert år – ud fra en tanke om, at de studerendes repræsentanter kun sidder et år ad gangen, mens de ansatte sidder i treårige perioder.

»Jeg håber, at det her bliver et spark bagi, der gør, at vi tager mere ejerskab over møderne. Og skulle det vise sig ikke at fungere, kan man jo hælde mig ud igen om et år,« lyder det fra Martin Willemoës, der ikke forventer, at stemningen fremover bliver mere krigerisk.

»Det her er også den første afstemning, jeg nogensinde har været med til. Normalt stemmer vi ikke – vi snakker sammen. Og det bliver vi ved med at gøre.«

Annonce

Seneste