Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
SPIRER - Krisen kradser, og økonomer fylder godt i medierne i rollen som de hårde tiders orakler. Alle starter dog et sted, og for mange økonomer er det sted Økonomistudiet på KU. Vi har mødt den økonomistuderende Jacob Rømeling.
Jeg møder Jacob ved indgangen til Universitetsparken på en kold dag. Jacob har røde kinder. Han er ny på KU. I sommer skiftede han International Business-studiet på CBS ud med en uddannelse på Økonomi.
»Der er ånd på KU, i modsætning til CBS,« siger han, og minder mig om CBS-sloganet: Where University Means Business. Jacob er en studerende der sætter pris på klassisk dannelse, ikke overfladiske buzzwords, lader han mig forstå.
Jeg får et fast håndtryk og følger trop. Vi skal til forelæsning i matematik for førsteårsstuderende. Jeg er med på en lytter.
Forelæseren hedder Mogens Nørgaard Olesen, en vittig ældre lektor. Han fylder ni tavler med matematiske formler på under en halv time. Der er fart på Mogens. Jeg forstår ikke et kvæk. Det gør de studerende øjensynlig. De skribler løs på deres notesblokke.
»Matematikken er vigtig for at kunne sætte sig ordentligt ind i de økonomiske teorier,« hvisker Jacob.
Jacob har også kurser i samfundsbeskrivelse og økonomisk historie. Da vi drikker en kop kaffe i kantinen efter forelæsningen, spørger jeg til det faglige niveau.
»Niveauet er højt, og det, vi undervises i, kan være rigtig svært. Det er vigtigt at have de fundamentale ting på plads. Økonomi er et studie, der kræver en god grundlæggende talforståelse.«
Noget er gået op for mig, da vi har sat os i lokalet. Ud af måske 200 studerende er der ikke en eneste i jakkesæt og med Samsonite-mappe. En ellers velforvaret fordom hos mig.
»De studerende her er anderledes end dem på CBS. På CBS kan man godt føle, at folk læser der som et trin på karrierestigen. Hver eksamen er et nyt trin. KU er mere dannende. Her går man til eksamen, fordi man går på universitetet. Folk stiler også efter en anden type job. På CBS er det private erhvervsliv meget eftertragtet. På KU er det ministerier, eller, for mit eget vedkommende, en ambassade.«
En ambassadestilling er det dog ikke blevet til endnu, men studiejobbet er en vigtig del af det at blive økonom. Derfor bruger Jacob næsten lige så lang tid på sin stilling som dealer i Nordea Markets, som han gør på selve studiet.
»Mit job er studierelevant, fordi det træner din forståelse for tal, og evnen til at arbejde under pres. Derudover, får jeg en god forståelse for, hvordan markedet fungerer.«
På jobbet handler Jacob med internationale aktier og investeringsforeninger for et millionbeløb, og derfor kan nøgletal være afgørende for, hvordan dagen forløber.
»Nogle dage sker der ikke det store, men de fleste dage er meget hektiske. Det er især, når nye nøgletal offentliggøres. Vi ser på ledighed, forbrugertillid og renten i de forskellige lande. Det viser alt sammen, hvordan det går med økonomien.«
Økonomistuderende med job i den finiansielle sektor. Jacob er langsomt ved at blive en del af et system som, alt efter hvem man spørger, er årsagen til finanskrisen eller finanskrisens frelser.
Tonen bliver hurtigt lidt mere kontant, lidt mere passioneret, da jeg spørger Jacob om, hvorvidt han vurderer, at bankerne har hovedansvaret for krisen.
»Vi er alle sammen ansvarlige for den finansielle krise. Jeg ved, at det er nærliggende at pege på bankerne som hovedansvarlige, men banker er virksomheder ligesom så mange andre. De tilbyder en vare. Det er op til kunderne at vurdere, om de har råd til den.«
Det er, med andre ord, ikke altid fornuftigt at belåne hele friværdien i huset og bruge pengene på forbrugsgoder, når boligpriserne viser sig at bygge på en boble. Noget mange danskere har indset i de sidste par år.
Jacob virker selvsikker. Jeg prøver at stikke lidt til ham. Jeg nævner, at der sikkert venter ham en ganske god løn, når han er færdig. Jeg spørger, om det ikke også har en indflydelse på valget som økonomistuderende.
»Selvfølgelig vil jeg gerne have en god løn. Men jeg vil også gerne have et job, der giver mening. Et job, hvor jeg føler, at jeg betyder noget for andre mennesker. Jeg er stolt af vores samfund og vores virksomheder. Jeg vil gerne bidrage til, at det hele fungerer. At virksomheder kan låne penge til at udvide og ansætte flere medarbejdere, så folk kan få et arbejde.«
Jacob, kan du redde os ud af finanskrisen?
»Jeg håber da, at jeg bliver en økonom, man vil lytte til. Det er i hvert fald en vej ud af krisen – at folk begynder at lytte til økonomerne.«
uni-avis@adm.ku.dk