Kan Lifes uddannelser overleve en fusion?

Universitetsstuderende har nærmest ingen timer, de møder sjældent en lærer, deres uddannelser er i praksis selvstudier. Den kritik bragede løs i foråret, da humanisterne på KU smed tøjet i protest over miserable vilkår og fik videnskabsministeren til at parkere bilen på Amager for en stund og lytte til deres kvaler.

Og i dette efterår har uddannelsesinstitutionen KU så gjort ’uddannelse’ til nyt strategisk indsatsområde frem mod 2016. En af de første prøver bliver sammenlægningerne af de våde fakulteter, Life, Sund, Science og Farma. Der er nemlig stor forskel på, hvordan de studerendes uddannelse er strikket sammen forskellige steder på KU, og rektor har erklæret, at de bedste eksempler skal være den fremtidige norm.

Overvældet af timer

En af dem, som har erfaring med flere studiemiljøer på KU, er geografistuderende Julie Keldborg Malmos, og hun fik en overraskelse, da hun skiftede fakultet og begyndte at følge et kursus på instituttet Skov og Landskab på Life.

»Jeg havde aldrig prøvet andet end de der fire timer om ugen per fag, og der kommer et tidspunkt, hvor man bare tænker, at det er den naturlige orden, når tingene er på den måde. Vi når jo det, vi skal, på Geografi, og jeg kan ikke vide, hvor klog jeg var blevet, hvis det havde været anderledes,« siger Julie, som efter at have skrevet sin bacheloropgave har taget et kursus på det institut på Life, der snart bliver lagt sammen med det, hun selv er indskrevet på.

»Jeg havde godt hørt, at de havde flere timer på Life, men jeg var ved at tabe vejret, da jeg begyndte på det her kursus og hørte, at jeg skulle have ni timer om ugen. Hvor er det vildt!«

Også indholdet i kurset er anderledes, end hun er vant til.

»Der er lagt op til, at vi skal have i hvert fald tre gæsteforelæsninger på mit kursus med nogle folk, der sidder med hænderne nede i det, vi lærer om til dagligt og af erfaring kan sige, hvad det vigtige er. Det er der sat tre gange halvanden time af til, men det ville være grotesk på Geografi med fire timer at tage tid ud til det.«

»På Life bliver der i kursusplanen lagt op til, at vi bruger vores nye viden i praksis undervejs i kurset og ikke kun til eksamen, og det er virkelig noget nyt. Der kommer mere kød på den analytiske krop, som undervisningen udgør.«

Studerende håber på inddragelse i slutspillet

Julie håber, at formen på Life kan inspirere på hendes gamle fakultet, men hun frygter, at påvirkningen bliver omvendt – for hvis en geografistuderende kan klare sig okay med fire timer, hvorfor skal andre af fakultetets fag så hælde en masse penge i at give de studerende det dobbelte? spørger hun.

At studiemiljøet på Life bør høre til i fredningsklasse A er der tilsyneladende enighed om på Frederiksberg Campus. På vegne af sine medstuderende har Frederikke Lindenberg i Universitetsavisen krævet svar fra KU’s ledelse på, hvad der skal ske, når fusionen bliver gennemført.

Hun mener, det er »bydende nødvendigt, at studiemiljø og inddragelse af studerende bliver prioriteret lige så højt som institutstruktur, ledelsesorganisering og økonomi.«

»Vi studerende har brug for svar på vores spørgsmål, og de kan ikke alle sammen vente til beslutningen er taget og implementeringen gået i gang,« skriver hun, velvidende, at KU’s bestyrelse skal vende tommelfingeren op eller ned til fusionen midt i december måned. Hun satser dog på en god dialog med lederne på det snart samlede fakultet.

Reel tværfaglighed en Life-specialitet

Mindre optimistisk er studieleder på Jordbrugsøkonomi Per Svejstrup Hansen, som frygter for Lifes uddannelser efter en fusion, der virker som om den er besluttet, før man har overvejet, om den også er en god idé.

»Vi er på et universitet. Vi forventer, at man har en problemstilling. Så udfører man en analyse og drager en konklusion. Men i fusionsprocessen har man vendt tingene om. Der er en konklusion om nogle nye fakulteter, men det er meget svært at se, hvad problemstillingen er,« siger Per Svejstrup Hansen.

Selv har han stor erfaring med uddannelserne på danske universiteter, for han er uddannet på Aarhus Universitet og har arbejdet både på Syddansk, på det gamle KVL (Life), på KU’s Samfundsvidenskabelige Fakultet og siden 2009 igen på Life.

»Det var først, da jeg kom tilbage til Life for to år siden, at det gik op for mig, hvad der gør Lifes studiemiljø så specielt. Det er den gennemført tværfaglige tilgang, og den smitter af på uddannelserne, der både har elementer af samfundsvidenskab og humaniora ud over naturvidenskab. Hvis du leder efter et eksempel, så tag udvikling, altså populært sagt, spørgsmålet om, hvordan Afrika bliver rigere. Her arbejdes der på tværs af videnskaberne.«

Samfundet kan tabe

Det gamle KVL’s opgave som uddannelsessted for landbrugserhvervet har givet stedet et særligt fokus, der også skaber en rød tråd i dag, mener Per Svejstrup Hansen; også selv om forskningen i dag omfatter nye emner som udviklingslande og miljø. Landbruget er nemlig stadig den vigtigste sektor i mange udviklingslande, og miljøet er stærkt præget af landbruget, der på godt og ondt er vores største naturforvalter.

»Det fælles udgangspunkt har tvunget forskellige faggrupper til at være fælles om nogle problemstillinger og dermed reelt tværfaglige. Og Lifes meget brede uddannelser har skabt et særligt studiemiljø. Den form for fælles udgangspunkt er vanskelig at opnå i et stort fakultet, der skal være langt bredere,« mener Per Svejstrup Hansen.

»Jeg er nervøs for, at det, som Life står for og kan, forsvinder, fordi KU – med stor ret i øvrigt – hidtil har lagt vægt på den rene grundforskning, uden sigte på anvendelsen. Spørgsmålet er, om der i sådan en selvforståelse er plads til det mere erhvervsrettede, uagtet hvad der står i KU’s strategi. Og hvis ikke, kan det risikere at koste samfundet noget meget værdifuldt.«

chz@adm.ku.dk