Kandidatreform: »Kommissoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger«

I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at de kortere kandidatuddannelser falder uden for de internationale standarder. Dette er blevet korrigeret den 12. september 2023.

Fredag den 25. august landede kommissoriet til det kandidatudvalg, der skal finde praktiske løsninger på de politiske ideer og ambitioner, der har formet en historisk stor kandidatreform.

Fremtidens kandidatlandskab kommer til at se en del anderledes ud, end hvad vi kender i dag. Studerende skal ikke længere automatisk kunne læse videre på en toårig kandidatuddannelse efter deres bachelor. I stedet skal de vælge mellem en ny, kortere kandidatuddannelse på 75 ECTS, en erhvervskandidatuddannelse eller den klassiske på to år.

Kommissoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger til det, der formentlig bliver et meget uoverskueligt fremtidigt uddannelsessystem

Katja Brøgger, lektor i uddannelsespolitik ved afdeling for uddannelsesvidenskab, AU

Men ifølge Katja Brøgger, der er lektor i uddannelsespolitik ved afdeling for uddannelsesvidenskab, AU, bliver det ikke nemt for kandidatudvalget at transformere de politiske ambitioner til virkelighed på landets universiteter.

»For mig at se vidner kommissoriet om, at det pludselig er gået op for politikerne, at reformen skaber en række problemer, som bliver svære at løse i praksis,« siger hun.

Ifølge Brøgger er kommissoriet en lang og detaljeret opgavebeskrivelse til kandidatudvalget, der påpeger en masse faldgruber og særlige hensyn i det nye kandidatlandskab, men som efterlader hovedpinen om praktiske løsninger til nogle andre.

»Det bliver ikke nogen nem opgave for kandidatudvalget, det her. Kommissoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger til det, der formentlig bliver et meget uoverskueligt fremtidigt uddannelsessystem,« siger hun.

Når uddannelsespolitik bliver beskæftigelsespolitik

Selv om kommissoriet pointerer en masse potentielle faldgruber ved den nye kandidatreform, adresserer det ikke, hvad Katja Brøgger identificerer som et af reformens største problemer:

»En forkortning af kandidatuddannelser er ikke uddannelsespolitik – det er simpelthen national beskæftigelsespolitik. Studerende på de afkortede kandidatuddannelser vil primært blive uddannet til job på det danske arbejdsmarked. De vil ikke have samme valuta på det internationale marked,« siger hun.

Hun henviser til Bologna-processen, et mellemstatsligt europæisk samarbejde, der blev vedtaget i 1999 for at gøre det nemmere for både studerende og forskere at bevæge sig på tværs af europæiske grænser.

Her udviklede man blandt andet både ECTS- og gradsstrukturen, der består af tre niveauer – bachelor, kandidat og ph.d. Det blev gjort for at gøre det nemmere at genkende kvalifikationer på tværs af landegrænser, og ifølge Katja Brøgger vil de nye og kortere kandidatuddannelser udfordre de internationale standarder, særligt fordi de i Danmark ikke vil være underbygget af en fireårig bachelor.

»Det vil ikke styrke Danmarks position på det internationale marked. Som et lille land tror jeg, vi bør overveje meget nøje, om det er en konkurrence, hvor vi har lyst til at sætte os bagest i bussen. Danmark har selvfølgelig friheden til at gøre det – men jeg mener ikke, at det er klogt.«

Blindgyder og lappeløsninger

Det har det dog hele tiden været planen, at studerende på de nye, kortere kandidatuddannelser skal have mulighed for at læse videre, så de på et senere tidspunkt ender med at have, hvad der svarer til en klassisk, toårig kandidatuddannelse.

Af kommissoriet fremgår, at det er vigtigt, »at der ikke opstår blindgyder for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser, som på et tidspunkt ønsker at følge en forskerkarriere. Samtidig er det afgørende, at der på alle relevante områder er en rekrutteringsbase i forhold til ph.d.-uddannelsen.«

Vi risikerer at stå i en situation, hvor bestemte forskningsmiljøer ikke har noget rekrutteringsgrundlag

Katja Brøgger, lektor i uddannelsespolitik ved afdeling for uddannelsesvidenskab, AU

Ifølge Katja Brøgger lyder det ganske vist som gode intentioner, men det bærende spørgsmål er fortsat, hvordan?

»Det her er virkelig et af de punkter, hvor det bliver tydeligt, at hele reformen er uigennemtænkt fra start. Ifølge det politiske udspil og kommissoriet er det jo ambitionen, at der skal omlægges hele fagområder til nye, kortere kandidatuddannelser. Hvor er det så, at de studerende senere skal ’toppe deres uddannelse op’? Det må vel blive i en form for eftervidereuddannelsesstreng, vi ikke kender endnu,« siger hun.

Af samme årsag frygter lektoren, at det nye uddannelseslandskab risikerer at blive overordentlig uoverskueligt for fremtidens studerende.

»Det tegner til at blive et patchwork af alle mulige nye ordninger og efteruddannelsesstrenge, der skal lukke alle de huller, reformen kommer til at skabe.«

Udsultede forskningsmiljøer

Og selv om kommissoriet direkte skriver, at det skal være muligt for studerende på de nye, kortere kandidater at fortsætte videre i et forskningsspor, og at det er vigtigt at bevare et rekrutteringsgrundlag for nye ph.d.-studerende, så mener lektoren, at det er nemmere sagt end gjort.

»Hvordan vil de gøre det? Det er jo helt selvmodsigende. Hvis du ikke har toårige kandidatuddannelser, har du jo ingen at rekruttere til en ph.d.-uddannelse, og vi risikerer dermed at kappe forbindelsen til forskningsmiljøerne,« siger hun og fortsætter:

»De vil have en løsning, hvor studerende topper op og får et tillægsbevis, og derfra kan læse videre i en ph.d.-stilling, men hvordan vil de sikre sig, at de studerende vælger at gøre det? Og hvornår? Vi risikerer at stå i en situation, hvor bestemte forskningsmiljøer ikke har noget rekrutteringsgrundlag.«

I praksis giver det en risiko for, at visse uddannelser og hele fagområder på universitetet ikke længere kan tilbyde forskningsbaseret uddannelse, hvilket netop udmærker en universitetsuddannelse til forskel fra andre videregående uddannelser, mener Katja Brøgger.

De nye kandidatuddannelser skal efter planen udrulles gradvist fra år 2028. Kandidatudvalget begynder sit arbejde i efteråret 2023.