Kandidatreformen sigter efter middelklassens uddannelser, men rammer mønsterbryderne

Da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) var i Deadline efter regeringens udspil om kandidatreformen, spurgte værten, om uddannelsespolitik også er klassekamp for ham og Socialdemokratiet.

»Det er nok lige at stramme den at sige klassekamp,« begyndte den rutinerede minister at svare.

»Men du har ret i, at vi synes, at der er nogen, der er blevet glemt lidt i uddannelsessystemet – blandt andet børn fra hjem uden uddannelsestradition.«

Og udspillet om kandidatreformer er da også svært ikke at se i en kontekst af ulighed i uddannelsessystemet, siger Kristian Bernt Karlson. Som lektor på Sociologisk Institut har han specialiseret sig i at nørde ulighed og social mobilitet i det danske uddannelsessystem, og ser han på de sidste 20 år, er der en klar tendens:

»Kort sagt har det været en stor uddannelsesfest for middelklassen,« siger han.

»Og det her reformudspil kan jo ses som en kæp i det hjul.«

For ser man på universiteternes massive vækst de seneste 20 år, er det særligt børn fra veluddannede hjem, der har draget nytte af boomet i studiepladser. Faktisk er den såkaldte chanceulighed i uddannelse steget med cirka 35 procent de seneste 25 år.

»Men det betyder så også, at det især er middelklassens børn, der bliver ramt, når universitetsstuderende nu (hvis reformen vedtages, red.) skal have en kortere kandidatgrad.«

Hans analyse forstærkes af, at det særligt er inden for samfundsvidenskab og humaniora, universitetet har udvidet, og hvor unge fra veluddannede familier har søgt hen – selvsamme områder, hvor regeringen vil reducere mange kandidatuddannelser til 1,25 år.

Høstet lavthængende frugter

Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved VIVE, peger på, at uddannelsesmobiliteten ikke altid har været så lav i Danmark. I 1960’erne åbnede universiteterne for et større optag, og det udnyttede børn fra kortuddannede hjem, mens samfundet udviklede sig væk fra at være et landbrugssamfund.

Når uddannelsesfremmede ikke på samme måde har udnyttet de nye studiepladser i nullerne, bunder forklaringen ifølge seniorforskeren netop i, at man tog så stort et ryk i 1960’erne.

»Dengang var der en stor gruppe af unge, talentfulde mennesker fra kortuddannede hjem, der indtil da ikke havde mulighed for at udnytte deres evner. Så man kan sige, at vi allerede har høstet de lavthængende frugter. Derfor bliver det næste ryk meget sværere.«

Men det udvidede universitet efter 1960’erne betød også, at samfundet begyndte at interessere sig mere for, hvad der egentlig foregik derinde, siger han.

»Der kom mere fokus på, hvad de mange unge kom ind til. Før det kunne du komme ind på universitetet, og så stod der, at professoren kom tilbage efter efterårsferien. Det duede ikke mere, for hvis så mange skal gå på universitetet, skal de jo lære noget og bruge det i et job,« siger han og peger på, at selvsamme tankegang præger det nuværende reformudspil.

Social slagside

Om end kandidatreformen kan ses som en kæp i hjulet på middelklassens uddannelsesfest, kan den også komme til at forstærke nogle af ulighederne i det nuværende uddannelsessystem, mener Kristian Bernt Karlson.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der vil være en social slagside i den her reform,« siger han.

Han forventer, at børn fra veluddannede i hjem vil dominere på de toårige kandidatuddannelser, mens børn fra uddannelsesfremmede hjem i højere grad vil havne på de etårige.

»Al forskning viser, at når man introducerer niveauopdelt undervisning – uanset hvor det er i uddannelsessystemet – har social baggrund enorm betydning for, hvem der ender hvor.«

Han fremhæver en analyse fra tænketanken Kraka, hvor et hold topøkonomer, heriblandt to tidligere overvismænd, har regnet på regeringens reformudspil.

»Hvis reformen får det meget store omfang, der er lagt op til, og det er de fagligt svageste, der skal gå på de afkortede uddannelser, får det en social slagside, hvor man i meget høj grad kommer til at udvælge de personer (til de nye og kortere uddannelser, red.), som er mønsterbrydere,« sagde økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Børsen i forbindelse med offentliggørelsen af analysen, hvor de havde set på karaktergennemsnit og social baggrund.

Uddannelsesminister Christina Egelund (M) understregede, at det endnu ikke er fastlagt, at kandidatpladserne fremover kun skal fordeles ud fra karakterer.

Men selv ved andre optagelsessystemer vil den sociale arv følge med, mener Kristian Bernt Karlson.

»Den sociale arv kommer faktisk endnu mere til udtryk, når vi for eksempel ser på kvote 2-optaget til de videregående uddannelser sammenlignet med optag på baggrund af gymnasiekarakterer,« understreger han.

Et stort eksperiment

Det overordnede fokus om at gøre kandidatuddannelserne mere erhvervsrettede kan skabe større interesse blandt unge fra uddannelsesfremmede hjem, mener både Kristian Bernt Karlson og Jens-Peter Thomsen.

For den gruppe søger mod uddannelser med mindre risiko og højere lønninger. Jens-Peter Thomsen peger blandt andet på, at vi ser mange mønsterbrydere med anden etnisk herkomst end dansk søge mod uddannelser som jura og medicin, hvor der er et klart jobsigte.

Man skal huske, at uddannelse også rummer en social dimension: Hvor let er det at forklare sin familie og omgangskreds, hvad man kan med uddannelsen, siger Kristian Bernt Karlson.

»Det er lettere at komme hjem og skulle forklare, hvad man kan med en jurauddannelse end med for eksempel sociologi, som jeg selv har læst.«

Samtidig kan kortere uddannelser virke tillokkende, fordi man skal være kortere tid på SU, mener han.

»Man skal tænke på, at man under uddannelse har en lav indkomst, og her kan ressourcestærke studerende ofte trække på forældrene. Fordi den her gruppe i mindre grad kan det, betyder en periode med lav indkomst mere for dem.«

Men det meste er på nuværende tidspunkt spekulationer, mener begge forskere. Heller ikke regeringens reformudspil lader til at bygge på et særlig stort vidensgrundlag.

»Som mange allerede har påpeget, er det ét stort eksperiment, for vi ved ikke, hvordan en kandidatreform vil påvirke alt fra social mobilitet til beskæftigelse.«