Kandidatreformen spænder ben for egne ambitioner: »Det er tudetovligt,« siger prodekan

Den politiske målsætning er klar: I 2032 skal i alt 20 procent af de studerende optages på en såkaldt erhvervskandidat.

Det er ambitionen fra Kandidatreformen, der blev vedtaget i 2023 af SVM-regeringen sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative.

Men nu viser det sig, at det langt fra er givet, at universiteterne ender med at producere lige så mange færdiguddannede erhvervskandidater, som de optager.

Reformens regler muliggør nemlig, at studerende, der er optaget på erhvervskandidaten, kan droppe den og i stedet blive overført til den ordinære kandidatuddannelse – men fleksibiliteten gælder ikke den anden vej.

»Systemet fungerer som en envejstrafik væk fra 1+2 (erhvervskandidaten, red.),« siger prodekan for uddannelse ved SCIENCE, Andreas de Neergaard.

Blokeret skifte giver færre kandidater

Vil en studerende skifte fra en ordinær kandidat på 120 ECTS til en erhvervskandidat, kræver det, at vedkommende melder sig ud og søger optag igen. Dermed kan de ikke overtage en ledig plads på erhvervskandidaten, hvis en studerende falder fra.

Ifølge prodekan for uddannelse ved SCIENCE, Andreas de Neergaard, får det mærkbare konsekvenser.

Vi ender med at uddanne færre dimittender

Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse ved SCIENCE

»Du kan ikke falde ind i en erhvervskandidat fra 120’eren (den ordinære kandidat, red.). Det er jo tudetovligt. Sidder man i maj og får lyst til at skifte, så skal man udskrives og genindskrives – og så forsvinder der en plads,« siger han.

Resultatet er ifølge Andreas de Neergaard, at systemet i praksis producerer færre kandidater.

»Hver gang nogen skifter fra 120 til 1+2, bruger de i praksis to uddannelsespladser.«

Forklaringen ligger i kvotesystemet. Universiteterne har et fast antal pladser på både almindelige kandidatuddannelser og erhvervskandidater, og de må ikke overbooke.

Når en studerende forlader en 120 ECTS-kandidat for at starte forfra på en erhvervskandidat, går den første plads tabt.

LÆS OGSÅ: Kandidatreformen trænger sig på: »Det er en opgave, vi ikke må fejle med«

»Det betyder, at vi ender med at uddanne færre dimittender,« siger prodekanen.

Regler beskytter – men spænder ben

Reglerne om tilbagefald til en ordinær kandidat er oprindeligt indført for at beskytte de studerende.

Hvis en erhvervskandidat undervejs mister det job, som er knyttet til uddannelsen, skal vedkommende have mulighed for at fortsætte på en almindelig kandidatuddannelse.

»Reglen er lavet for at sikre den studerende. Det er sådan set en god intention,« siger Andreas de Neergaard.

LÆS OGSÅ: Efter kovending glæder prodekan for SCIENCE sig til nye kandidatuddannelser: »Det bliver en banger«

Men den samme regel skaber samtidig en skæv incitamentsstruktur, når det er risikofrit at falde fra en erhvervskandidat til en almindelig kandidat – men ikke omvendt.

Det er ellers ikke intentionen. Tværtimod ønsker universiteterne at få flere studerende til at vælge erhvervskandidaten.

»Vi vil gerne have flere til at vælge 1+2, men det gør vi ikke, fordi det koster uddannelsespladser.«

Dansk Erhverv: Lettere veje til erhvervskandidat

Ifølge uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm, kan reformen kun lykkes, hvis den bliver så fleksibel som muligt.

Derfor kalder han det uhensigtsmæssigt, hvis reglerne står i vejen for potentielle erhvervskandidater.

»Vi skal gøre alt for, at det bliver så nemt og attraktivt som muligt at blive erhvervskandidat.«

Ifølge ham er der mange udfordringer forbundet med erhvervskandidatordningen, og dette er ikke nødvendigvis den største. Men det peger i den forkerte retning, hvis systemet afholder studerende fra at vælge ordningen.

»Vi ønsker jo mere fleksibilitet, så det her kan lykkes, og det vil det her jo være en af vejene til. Vi vil jo gerne have erhvervskandidater,« siger han.

Regeringsparti tager kritikken alvorlig

Uniavisen har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til kritikken af Kandidatreformen, men det har ikke været muligt på grund af den igangværende valgkamp.

I stedet har partiets ordfører på området, Rasmus Lund-Nielsen, sendt skriftlige svar på Uniavisens spørgsmål.

Her skriver ordføreren, at han overordnet er positiv over reformen, der i hans optik »åbner for mere fleksible veje gennem uddannelsessystemet og et tættere samspil mellem universiteter og arbejdsmarked,« men at han tager kritikken alvorligt:

»Når det gælder de konkrete regler for overflytning mellem erhvervskandidater og ordinære kandidater, synes jeg, det er en relevant problemstilling, der bør tages alvorligt. Hvis reglerne i praksis betyder, at vi får færre erhvervskandidater, end intentionen var, så bør vi se på, om systemet kan justeres.«

RV: Kommer til at koste samfundet dyrt

Dansk Folkeparti ser problemstillingen som endnu et tegn på, at deres langvarige kritik af reformen er berettiget.

»Det understreger bare, hvorfor det var en god idé at stå uden for,« siger uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Partiet har kritiseret reformen for at sænke kvaliteten og for at indeholde for mange engelsksprogede uddannelser.

Hos Radikale Venstre, der heller ikke er med i aftalen om Kandidatreformen, mener forskningsordfører, Stinus Lindgreen, også, at det peger på en reform, der ikke er tænkt godt nok igennem.

»Reformen er jo lavet med hovedet under armen,« siger han og tilføjer, at den kommer til at få store konsekvenser for samfundet:

»Kandidatreformen kommer til at koste vores samfund dyrt på sigt. Vi får jo en dårligere uddannet generation end tidligere.«