Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Karakterer er ikke alt

På medicinstudiet er der flest piger fra socialklasse et og to. Her så de gerne at flere studerende blev optaget på andet end høje karakterer for at gøre studiet mere ligestillet

Skal der gøres op med den skæve rekruttering til universitetet, må der laves om på måden at optage studerende på, mener lektor Birgit Petersson der har stået bag en undersøgelse hvor en gruppe lægestuderende er blevet fulgt siden studiestarten i 1992.

Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at finde ud af hvordan studiet optager de studerende der er bedst egnet til at gennemføre studiet samtidig med at der opnås størst mulig ligestilling hvad angår sociale forhold, køn og etnicitet.

»Vi har hele tiden vidst at den sociale rekruttering var frygtelig skæv på lægestudiet. Men de kommende læger burde komme fra flere forskellige lag i samfundet for bedre at forstå patienternes baggrund.

I sygehusvæsenet skal de jo overvejende have med mennesker fra de svagere sociale grupper at gøre, for de er simpelthen mere syge,« siger Birgit Petersson.

Myten om kvote 2
Arbejdsgruppen bag undersøgelsen har fulgt cirka 250 lægestuderende igennem studierne fra 1992/93 til 2004. Dengang kom næsten halvdelen af de studerende ind via kvote 2 hvor også erfaring tæller og ikke kun karakterer.

I dag kommer kun cirka 20 procent af de nye studerende ind på kvote 2.
Birgit Petersson frygter at det med tiden vil gøre lægestudiet endnu mere skævt fordi kvote 2 netop optager folk på erfaring frem for karakterer.

»Jo mindre kvote 2 bliver, jo mere social og kønsmæssig skævhed bliver der på studierne fordi pigerne simpelthen klarer sig bedre i folkeskolen og gymnasiet,« siger Birgit Petersson hvis undersøgelse viser at kvinderne faktisk har sværere ved at gennemføre lægestudiet end mænd. På lægestudiet er der i dag knap 60 procent kvinder.

Hun mener at hele diskussionen om at afskaffe kvote 2 bygger på myter og overfladiske undersøgelser.

»Da man besluttede at skære ned på kvote 2, var det ud fra en tese om at de droppede ud af studierne igen og generelt ikke klarede sig så godt som dem med høje karakterer, men der er intet i vores undersøgelse der tyder på at det er rigtigt.

Her var der ikke nogen forskel på dem der kom ind med et snit på 8, og dem der kom ind med et snit på 9,7,« siger hun.

Tilsvarende viste en tidligere undersøgelse fra Aarhus Universitet at dem med 8 i snit ved studentereksamen gennemfører lige så hyppigt som dem med højere karaktergennemsnit.

Ny kvote 2
I 2008 skal andelen af studerende der bliver optaget på kvote 2, reduceres til hver tiende. Studiechef Jakob Lange er ikke så bekymret for at det vil skævvride universitetet endnu mere.

»De studerendes profil har ændret sig langt mindre end man skulle tro. Det er i høj grad de samme mennesker der kommer ind på universitetet nu som før der blev skåret ned i kvote 2,« siger Jakob Lange der også er leder af Den Koordinerede Tilmelding til de videregående uddannelser.

»Problemet ved kvote 2 var jo at den gjorde at de studerende kom senere i gang med deres studier fordi de først skulle ud og samle point,« forklarer Jakob Lange der mener at det er udokumenteret at kvote 2 ansøgere skulle have en svagere social baggrund.

Sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet er et af de få steder i landet der de sidste ti år har fået lov at eksperimentere med nye optagelsesmetoder.

Her skal de studerende kun have et snit på 8,5. Til gengæld skal de bestå en prøve i almen viden og deltage i et interview for at komme ind.

Ifølge dekanen på Sundhedsvidenskab på SDU har det betydet en langt bedre spredning i forhold til køn og social baggrund samt at langt færre studerende dropper eksamener eller dropper helt ud af studiet.

Jakob Lange har dog ikke den store fidus til den måde at optage studerende på. Gennemførselsprocenten på medicin på KU kan ikke blive meget højere, mener han.

»Spørgsmålet er om de studerende vil opleve det som særlig retfærdigt at blive optaget eller valgt fra på grund af et kort interview. Ved at fokusere på gennemsnitskarakterer lægger vi vægt på det brede grundlag.

Hvis vi lavede vores egne optagelsesprøver, ville det jo lægge en bombe under gymnasiet. Karaktererne er jo her i høj grad den pædagogiske pegepind,« siger Jakob Lange.

Han anbefaler dog at der bliver mulighed for at lave interviews med enkelte ansøgere i den nye kvote 2 der efter planen skal træde i kraft i 2008.

Forsøg velkomne
Set fra de studerendes side er alle alternativer til optag på gennemsnit velkomne. Jesper Johansen, formand for Studenterrådet på KU, kalder det katastrofalt at der er blevet skåret så kraftigt ned i kvote 2.

»Hvis vi skal gøre op med den sociale arv, er vi nødt til at se på hvordan vi tiltrækker folk der ikke går den slagne vej fra gymnasiet til universitetet. For mange er det stadig en stor hurdle at komme igennem de tre år i gymnasiet, og kommer du fra et dårligt stillet hjem, så virker det mere tillokkende at komme i gang med at arbejde hurtigt,« siger Jesper Johansen.

Han bifalder derfor forsøg med andre måder at blive optaget på end karakterer.

»Karakterer er jo langt fra så objektive som vi går rundt og tror. De siger ikke noget om hvor egnet du er til at blive
læge eller historiker, eller om du er god til at studere,« siger Jesper Johansen, der dog mener man skal passe på med samtaler da det er helt subjektivt hvad man får ud af dem.

»Jeg synes det burde være studierne selv der bestemmer hvor mange studerende de har lyst til at optage. Hvis vi optager flere på universitetet, så vil der automatisk komme studerende fra mange flere sociale lag i samfundet,« siger studenterrådsformanden.

Seneste