Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Karaktergennemsnit skal vægte mindre

Optagelse — Karaktergennemsnittet fra gymnasiet sikrer ikke et godt match mellem ansøger og studie, mener flere rektorer og politikere, der slår til lyd for en ny model for optagelse. Vi bringer en oversigt over standpunkterne i debatten.

Den 5. juli udløber fristen for ansøgning til årets optag på de videregående uddannelser.

I dag er det gennemsnittet af karakterne fra gymnasiet, der ligger til grund, når de studerende tilbydes plads på universiteterne under kvote 1. Men den praksis kan snart være historie.

For sikrer et godt karaktergennemsnit overhovedet et solidt match mellem ansøger og uddannelse? Flere toneangivende debattører siger nej og mener, at tiden er moden til en revision af optagelsessystemet.

Måske kan man med et nyt system slå flere fluer med et smæk.

Frafaldet på de danske bacheloruddannelser er for højt. Skiftende politikere har skruet på forskellige knapper for at forhindre studerende i at droppe ud inden de har en bachelor i hus.

Et andet problem, der på det seneste er kravlet fra privatlivet op på den politiske dagsorden, er de studerendes trivsel. De studerende er i dag så stressede (ikke mindst af de seneste års reformiver på uddannelsesområdet) over at skulle præstere, at det gør indtryk på både rektorer og politikere på begge fløje.

Forslag: Et vægtet karaktergennemsnit

Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og Anders Overgaard Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet slog sammen med Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, til lyd for at ændre optagelsessystemet i et debatindlæg i Politiken den 19. juni.

De mener ikke, at man skal skrotte det samlede snit helt og aldeles (for de studerende skal lære at gøre en indsats i alle fag). Men de slår til lyd for en ny model, hvor gennemsnittet fx kun vægter 25 eller 50 procent i optaget. Til gengæld bør karaktererne i de specifikke fag, der er relevante for det søgte studie vægte desto højere.

De skriver:

Er det sikkert, at Søren med et snit på 9,7 bliver en bedre journalist end Trine med et snit på 8,4?

Hanne Leth Andersen, Anders Overgaard Bjarklev og Mads Eriksen

»[Karakterer] giver alt andet lige et rimeligt billede af en students evner. Men skal gennemsnittet være altafgørende for en students muligheder i livet? Er det sikkert, at Søren med et snit på 9,7 bliver en bedre journalist end Trine med et snit på 8,4? Især hvis Trine har 12 i dansk og samfundsfag, mens Søren har 7?

Ved i stedet at vise de unge, at det giver mening at fokusere og dygtiggøre sig i fag, der særligt interesserer dem, kan man måske få dem til at sænke skuldrene lidt og sige, at det er o. k. med et 4-tal i idræt eller fransk, fordi man satser på noget andet.«

Rektor for Aalborg Universitet Per Michael Johansen udtrykker sig positivt om forslaget over for Politiken.

Forslag: Skru ned for antallet af karakterer

Mandag den 25. juni blandede ledelsen på Aarhus Universitet sig i koret. Rektor Brian Bech Nielsen og prorektor Berit Eika er enige med deres rektorkollegaer i, at fokus på karakterer i gymnasierne har taget overhånd med den nuværende model – men her stopper så enigheden.

Fra Aarhus argumenterer de for, at det samlende snit er en god indikator for elevernes studieparathed, men de foreslår så til gengæld, at man kan reducere presset på de studerende ved at uddele færre karakterer:

På Københavns Universitet har ledelsen endnu ikke meldt ud, hvor de står i spørgsmålet

» … man [kunne] i gymnasiet nøjes med at uddele karakterer, når eleverne afslutter et fag, og [give] studenter […] bedre muligheder for at tage fag og eksaminer om. Ikke bare for at opnå en højere karakter, men for at opnå de faglige forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse. «

På Københavns Universitet har ledelsen endnu ikke meldt ud, hvor de står i spørgsmålet. Til Uniavisen siger de, at de har valgt at afvente en drøftelse af sagen i Rektorkollegiet.

Politisk stemning for ændring

I en rundspørge foretaget af Politiken er uddannelsesordførerne fra både DF, Socialdemokratiet og Radikale positive over for at lade de relevante fag vægte mere, mens SF, Enhedslisten og Alternativet er klar til at gå endnu længere og fx indføre optagelsesprøver og samtaler.

Kun Liberal Alliance siger forslaget midt imod, mens også Konservative og Venstres uddannelsesordførere er klar på at drøfte nye initiativer.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har ikke ønsket at kommentere forslaget. For nylig anbefalede regeringens universitetsudvalg at se på muligheden for et bedre optagelsessystem, og det agter ministeren ifølge Politiken at kigge på efter sommerferien.

Seneste