Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Kari Steffensen: Mit KU

Mit job — »Det bedste ved jobbet som omstillingsdame er, at der aldrig er nogen bunker på bordet, når jeg går hjem.«

»Organer i sprit? Ja, lige et øjeblik.«

Stemmen er blød. Fingrene danser hen over tastaturet, og Danmarks Radio, som ringede, bliver hurtigt stillet videre til Panums Makroskopiske Samling.

Kari Steffensen har taget telefoner i KU’s hovedomstilling i 22 år:

»Jeg kan høre, hvis det er en journalist, der ringer, før han har præsenteret sig. Spørg mig ikke hvorfor, det er en arbejdsskade. Og når folk ringer og vil tale med rektor, lodder man straks om de skal videre til sekretæren eller et andet sted hen,« siger Kari.

»Det lyder skørt, men jeg kan også høre, om folk skal snakke med Humaniora eller Sundhedsvidenskab, og om der er basis for lidt pingpong. Nogle skal hjælpes hurtigt videre, mens andre har mere lune. Dyrlægerne – de har humor,« siger Kari.

Som omstillingsdame er Kari vant til lidt af hvert:

»Ind i mellem bliver man overfuset, og sådan er det. Det er værre, når folk bryder ud i gråd, fordi de har misset en vigtig frist eller noget.«

Stof nok til en sitcom

Ikke to opkald er ens, fortæller Kari, der har lagt øre til mange både kulørte og brogede historier i årenes løb:

»Vi har historier nok til en hel tv-serie, men jeg nægter altså at hænge nogen ud.«

Efter at være blevet trykket lidt på maven, deler Kari alligevel historien om den canadiske kvinde, der ringede forleden for at høre, om der var rent sengetøj til hendes søn, når han nåede frem. Og om ham, der spurgte en kollega om farven på hendes trusser.

Omstillingens fem ansatte bliver ofte castet som alvidende, når folk ringer og har hørt, set eller læst noget, de gerne vil have kvalificeret:

»Vi får en del væddemål i røret. Så ringer en fyr og spørger til afstanden mellem trinnene på en stige. Den slags,« siger Kari smilende – og fortæller om en ny type opkald:

»Vi har længe serviceret bekymrede forældre. Det nye er, at vi også er begyndt at få bedsteforældre i røret, der gerne vil have afklaret et eller andet.«

Folk har fået travlt og er blevet mere utålmodige. De kan finde på at ringe op og sige ’hov, vent lige, der er en på den anden linje’, fortæller Kari:

»Men så lægger jeg altså på.«

gbg@adm.ku.dk

Seneste