Karriere skal på skemaet fra studiestart

Én jobsamtale. Sådan er det foreløbige resultat af cirka 30 jobansøgninger for Sofie Juul, siden hun blev færdig som cand.scient. i geografi fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet i september i år.

Hun er langt fra den eneste nyuddannede, der har problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, viser tallene fra Danmarks Jurist og Økonom Forbund, DJØF. Ifølge formanden, Lisa Herold Ferbing, har arbejdsløsheden blandt hendes medlemmer nået historiske højder, og især er ledigheden blandt dimittenderne eksploderet inden for det seneste år.

Det er dybt bekymrende, fastslår hun og henviser til resultaterne fra en netop offentliggjort undersøgelse fra DJØF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at har du seks måneders ledighed efter uddannelsen, så får du et stort lønefterslæb for resten af livet.

Se at bliv færdig

De dystre udsigter på arbejdsmarkedet får angiveligt de studerende til at trække deres studier i langdrag for ikke at ende bagerst i arbejdsløshedskøen, stik imod hvad det politiske flertal på Christiansborg ønsker. Den nye regering lægger nemlig også vægt på at få flere studerende igennem studierne og hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Hanne Harmsen, leder af Uddannelsesservice ved Københavns Universitet, bekræfter tendensen.

»Vi har oplevet et lille fald i de kandidatbonusser, som universitetet får for studerende, der gennemfører deres uddannelse inden for normeret tid. Folk begynder at trække uddannelsen lidt længere, fordi nogle tænker, at det føles lettere at søge job under uddannelsen,« siger hun.

Hanne Harmsen vil dog ikke anbefale fremgangsmåden.

»Hver enkelt studerende må gøre op med sig selv, hvad der er værst. Er det at strække uddannelsen ud over normeret tid, eller er det at være ledig på dagpenge? Jeg tror ikke, at det lyder godt til en jobsamtale at sige, at man har brugt tre og et halvt år på at læse til kandidat, fordi man bevidst trak sit studie i langdrag. Fra tidligere kriser kan vi se, at ledighed i et år efter afsluttet uddannelse gør det sværere, fordi så skal man konkurrere med det næste års kuld af studerende,« siger hun.

Karriere bliver en del af uddannelserne

Ifølge Hanne Harmsen er vejen frem i stedet at gøre de studerende arbejdsmarkedsbevidste i meget højere grad end tidligere.

I Danmark har det ellers været tradition for, at det var fagforeningerne, der stod for karriereudviklingen, men det bryder KU’s nye strategiplan ’2016’ med. En del af strategien fokuserer således på det Hanne Harmsen kalder for ’Orientering mod omverdenen’.

»KU kan gøre mere for at hjælpe de studerende på vej. Det skal være noget andet end Djøf og Magisterforeningen tilbyder, og det skal ikke kun være i de sidste tre måneder af uddannelsen, det er i fokus. Karriere og arbejdsmarked skal tænkes ind under hele uddannelsen,« siger Hanne Harmsen.

Et eksempel på de nye tider er oprettelsen af Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat), der indtænker erhvervssigtet allerede fra rusturen.

»Tidligere tænkte man karrierevejledning som erhvervsvejledning ved uddannelsens afslutning. Nu taler man om karrierevejledning igennem hele uddannelsen. Det handler om at vænne de studerende til at tænke i kompetencer, træffe bevidste valg og opbygge et netværk fra starten,« siger Gitte Henchel Madsen, områdeleder for Science Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved KU.

Andre eksempler på den nye politik er Studenterservices såkaldte Spot-arrangementer, der tilbyder kurser som ’Brug din valgfrihed’ og ’Bachelorprojektet’. Der er også mulighed for at deltage i Karrierespots om for eksempel det gode cv og i at få relevante studiejob.

En mærkelig venteposition

Sofie Juul fortryder da også, at hun ikke benyttede sig af karrierekurserne, som blev arrangeret af KU, og at hun ikke arbejdede mere på at fylde på sit cv, mens hun studerede.

»Jeg kan se, at de af mine studiekammerater, der har skabt sig et cv, kommer til samtaler,« siger Sofie Juul.
Hun understreger, at hun ikke er modløs, da hun har en god hjemmefront med tre børn og mand i fast arbejde, og planen er at søge stillinger uopfordret og udvide sit søgefelt med stillinger længere væk fra København. Hun sparrer også med tidligere medstuderende, der har job i dag. De kom hurtigere igennem studierne, da de ikke fik børn undervejs.

»Det er en mærkelig venteposition, jeg er i som ledig, og det er svært for mig, da jeg er en person, der er vant til at være sikker på, hvad jeg skal. Men ledigheden er også en positiv periode, fordi den er udviklende i og med, at jeg bliver nødt til at bryde nogle grænser, for eksempel når jeg skal kontakte virksomheder og få mig et netværk,« siger Sofie Juul.

anfj@adm.ku.dk