Katastrofekurser

Hvis du i disse dage ser en flok nydeligt klædte udenlandske kontormænd fare ivrigt rundt i byens parker med vandspande, målebånd og GPS’er, er det fordi de deltager i universitetets sommerkursus for katastrofeforberedelse, Water and Sanitation in Emergencies. Kurset arrangeres af Universitetets Center for International Sundhed og Udvikling, CISU. På fredag skal kursets 25 deltagere måle Kongens Have på kryds og tværs.

De fleste har forbindelse til tsunamien. Der er for eksempel planlæggere fra Indonesien og Sri Lanka. Men kurset henvender sig til alle der arbejder med vandforsyning i katastrofesituationer – både planlæggere og feltarbejdere.

Når de store katastrofer rammer, er vandforsyningen ofte det første der skal genetableres. Der er brug for drikkevand og vand til vask, toiletter og rengøring så sygdomsepidemier kan undgås. Og det skal gå stærkt. Så det er om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Hver fejl kan koste menneskeliv.

Deltagerne på Universitetets sommerkursus lærer at undgå de mest basale fejl midt i det kaos og den panik der ofte opstår umiddelbart efter katastroferne.

Adjunkt og vandingeniør Peter Kjær Jensen er leder af sommerkurserne. Umiddelbart efter tsunamien var han med en Danida delegation i det hårdest ramte område, Aceh provinsen i Indonesien for at vurdere behovet for dansk hjælp.

»Det er horribelt så mange fejl der begås i sådan nogle situationer. Fejl som kunne undgås med mere viden,« lyder hans vurdering.

Derfor har han opfundet det tværfaglige sommerkursus som blev afholdt første gang i 2005. I løbet af en måned lærer deltagerne om katastrofevandforsyningens mange aspekter.

Det handler nemlig om langt mere end rør, pumper og tanke. Peter Kjær Jensen har erfaret at fejlene netop begås når tankegangen bliver for teknisk snæver:

»Til vores første møde i Aceh præsenterede Unicef en plan for hvordan alt drikkevand skulle kloreres for at sikre hygiejnen. Det er sådan en standard som står i deres håndbøger. Jeg snakkede så med de lokale damer der lavede teen til vores møde. De fortalte mig at kvinderne i området traditionelt starter hver morgen med at koge drikkevand til hele dagen. ‘Jamen’, tænkte jeg, ‘hvis vandet er kogt, er det jo overflødigt at klorere det’.

Det er jo ikke det tekniske med vandet der er det svære. Vand løber nedad, og så er den ikke så meget længere. Men det er vigtigt med en bred tværfaglig forståelse.«

Mere end bare vand
Den brede tværfaglige forståelse er ikke bare vigtig for vandforsyningen, men i alle aspekter af katastrofearbejdet.

Derfor mener Peter Kjær Jensen at der er behov for en mere komplet uddannelse for katastrofearbejdere. Han drømmer om at lave en masteruddannelse i katastrofer – som han har givet arbejdstitlen Master of Disaster.

»Det præcise indhold af en sådan uddannelse ligger ikke fast. Men den skal henvende sig til både planlæggere og katastrofearbejdere. Jeg forestiller mig en deltidsuddannelse over to år. En stor del kunne være webbaseret fjernundervisning,« siger Peter Kjær.

»Kodeordet er tværfaglighed. Arbejdet i katastrofesituationer kræver kendskab til sociologi, psykologi, geografi, konfliktmediering, hygiejne og sygdom. Derfor skal uddannelsen stykkes sammen af kurser fra forskellige institutter – sikkert også i udlandet,« lyder det.

Peter Kjær Hansen lægger vægt på, at en master of disaster ikke kun kommer til at handle om arbejdet i selve katastrofesituationen. Den skal også omfatte forebyggelse og beredskab såvel som den længere fase af genopbygning efter katastrofen.

Peter Kjær Jensen har drøftet sin ide med en lang række danske nødhjælpsorganisationer, blandt andet Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Læger uden Grænser. Alle organisationerne er positive over for ideen og har indvilget i at sidde med i styregruppen for en eventuel fremtidig uddannelse.

Morten Seifert
er M.Sc. og freelance journalist.

På kursus i katastrofer

Andi Dyah fra Indonesien er oprindeligt journalist. Da tsunamien ramte hans land, drog han til Aceh provinsen for at hjælpe som frivillig. Først som tolk fordi han taler engelsk.

Men han blev hurtigt involveret i det praktiske arbejde med vandforsyning og sanitet. Siden er han blevet ansat af Røde Kors som også har sikret, at han sammen med fire landsmænd kom på kurset i Danmark med støtte fra Danida. Andi fortæller:

»Der er mangel på folk som har forstand på vandforsyning i Indonesien. Specielt folk som også taler engelsk. Det hér er et meget velorganiseret kursus. Og så er det spændende at udveksle erfaringer med folk fra andre lande om hvordan de klarer forskellige situationer.

Det første jeg skal når jeg kommer hjem til Indonesien, er at arrangere et kursus for 100 Røde Kors-frivillige. Så kan jeg viderebringe noget af det jeg har lært her.«