»Kemi lugter og eksploderer.« Ventilationsproblemer sætter skår i glæden ved åbningen af KU’s nye bygning

Efter den officielle åbning af Niels Bohr Bygningen tirsdag 29. oktober, var det to dage senere tid til en mere folkelig fejring af KU’s nye bygning på Jagtvej, der skal huse Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut og Institut for Naturfagenes Didaktik.

LÆS OGSÅ: Kongen klippede, og rockstjernen skrålede: Niels Bohr Bygningen er endelig indviet

Indtil videre er det dog kun sidstnævnte institut, der har overstået flytningen til den nye bygning, og dermed sker åbningen også med en vis murren i krogene. Læg dertil en byggeproces, som er blevet otte år forsinket og en regning, der er overskredet med mere end tre milliarder.

Usikkerhed om ventilationssystem

En af dem, der glæder sig til at kunne tage den nye bygning i brug er institutleder på Kemisk Institut, Pernille Harris.

Efter planen bliver det dog først i 2025, at hendes institut kan flytte ind, ikke mindst fordi Niels Bohr Bygningens ventilationssystem endnu ikke er færdigtestet.

»Ventilation er nødvendig til alle vores stinkskabe. Det er rigtig meget ventilation, vi snakker om, og vi er nødt til at være sikre på, at vi kan starte undervisningen, uden at ventilationen går i forskningslaboratorierne, for så skal man evakuere bygningen,« siger Pernille Harris til Uniavisen.

Hun var en af talerne til åbningen, og her mindede hun om, at »kemi lugter, kemi eksploderer, kemi er giftigt, og noget kemi er også kræft- og mutationsfremkaldende«.

»Og det er jo derfor, det kan gå galt, hvis der ikke er fuldstændig styr på sådan noget som ventilationen,« siger hun.

Selv tvivler Pernille Harris dog på, at hele instituttet er færdigflyttet i 2025.

»Det er selvfølgelig dybt frustrerende at vente så længe. I mine øjne har vi nogle ret lækre bygninger i HCØ (H.C. Ørstedbygningen, red.), men de er ikke vedligeholdt, og man var nok gået i gang med en renovering, hvis planen var, at vi skulle blive der. Men fordi vi har skullet flytte, er de renoveringsplaner blevet udskudt flere gange, og derfor er flytningen ved at være lidt akut,« siger Pernille Harris.

Hun tror dog på, at den nye Niels Bohr Bygning i sidste ende vil bringe bedre forskning, undervisning og også samarbejde mellem de forskellige institutter med sig.

»På Kemisk Institut er vi spredt i dag, fordi omkring 15 procent sidder på Frederiksberg Campus, så det bliver rart at få os alle sammen under samme tag,« siger Pernille Harris.

Manglende auditorier

To af de studerende, som er rykket ind, er Christine Lauritzen og Zakarias Mailand, som studerer fysik på henholdsvis femte og fjerde år.

»Vi er begyndt at have undervisning herovre, mest i klasselokalerne,« fortæller Christine Lauritzen.

De to fysikstuderende er begge med i studenterforeningen Fysiklegestuen, som med eksperimenter og fysikshows udbreder naturvidenskaben til børn og unge.

Christine Lauritzen og Zakarias Mailand savner dog auditorier i den nye bygning – både til forelæsninger og til Fysiklegstuens aktiviteter.

»Alt i alt er det en udmærket bygning, men det kan godt virke som om, designerne af bygningen måske ikke i høj nok grad har spurgt de forskere, som skal bruge den, hvad de præcis har brug for. Særligt i forhold til manglende auditorier. Der er ikke noget sted i den her bygning, hvor en hel årgang på Fysik kan samles,« siger Zakarias Mailand.

Derfor er det også planen, at der fortsat vil være noget undervisning, der skal foregå i H.C. Ørstedbygningen.

»På den måde føles det lidt som om, bygningen ikke er designet til at huse det hele. Og det er lidt synd, synes jeg, fordi det kunne være et nyt sted, hvor det bare var her, man var,« siger Christine Lauritzen.

Velkommen til nye samarbejder

For Jan Alexis Nielsen ændrer indvielsen af Niels Bohr Bygningen ikke stort ved hans hverdag. Han er institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik, som allerede har boet i bygningen i knap 4,5 år.

De første par år var det fortsat en aktiv byggeplads, hvilket ifølge Jan Alexis Nielsen har været udfordrende.

»Der var lige pludselig loftsplader, der skulle hives ned, og ting, der skulle installeres. Så der var en periode, hvor der var mange bygningsrelaterede hjemsendelser af medarbejdere,« siger han.

I dag fungerer hverdagen i bygningen dog som den skal, og de problemer, der måtte opstå, bliver der ifølge Jan Alexis Nielsen taget hånd om.

Det, som han i forbindelse med indvielsen af den nye bygning ser mest frem til, er derfor også at skulle byde de to andre institutter velkommen.

»Vi har jo været lidt alene i den her store bygning i lang tid efterhånden, så det bliver godt at få den fyldt op med flere forskere og studerende. Og med os alle samlet i den samme bygning vil samarbejdet mellem de tre institutter utvivlsomt også styrkes,« siger Jan Alexis Nielsen.