Kemistuderende sætter strøm på molekylær elektronik

Småt er godt inden for den mikroskopiske elektroniks miniputverden, hvor molekyler skal virke som ledninger, transistorer og kontakter i et reagensglas.

Det kan føre til udvikling af forskrumpede elektroniske komponenter, som kun fylder en brøkdel af dem, vi anvender nu. Problemet for kemikerne har dog været, at de aldrig på forhånd har kunnet vide, om deres reagansglassuppe med molekylær elektronik overhovedet har kunnet lede elektrisk strøm eller ej.

De har forsøgt sig frem ved hjælp af praktiske forsøg, måske i årevis. Det tidsrøvende problem er Stine Olsen, kemistuderende på niende semester på Københavns Universitet (KU), nu kommet et stort skridt nærmere at løse, ved med en teoretisk beregning at kunne forudsige, om et molekyle kan lede strøm eller ej.

Vejlederen inspirerede med sin ph.d.

Hendes beregningsmetode er en videreudvikling af hendes egen vejleders forsøg på at lave det samme nummer en gang for nogle år siden. Det mislykkedes for vejlederen, men Stine Olsen fandt en vej, som dog nok først for nylig er blevet en mulighed.

»Min vejleder kom selv med sin ph.d. om emnet til mig. Dengang han forsøgte at lave det, jeg nu laver, var det bare ikke muligt, fordi man ikke havde beregningsmetoder til det, men de var så meget mere udviklede, da jeg begyndte at studere, og så kunne vi få det til at lykkes,« fortæller Stine Olsen.

»Min vejleder kom med et oplæg og sagde ‘Jeg kunne godt tænke mig, at det her skulle lykkes’, og jeg sagde ‘Fint nok, så prøver vi’,« husker hun.

Udfordrende beregninger

Hun lykkedes allerede med at lave beregningsmetoden i forbindelse med sit bachelorprojekt i begyndelsen af foråret 2011, men det var et avanceret puslespil.

»Beregningerne tog lang tid at lave, og de kunne godt være udfordrende. De kan godt gå i kage. Bare fordi du laver nogle beregninger, kan du jo ikke være sikker på, at de lykkes, du kan ikke regne dem analytisk ud. Du må komme med et eller andet kvalificeret gæt først på nogle parametre, og derefter kører du det hele igennem computeren. Hvis gættet i slutresultatet er næsten det samme som det, der blev puttet ind, så er det godkendt, men hvis ikke, så er det bare med at begynde forfra igen. Og igen og igen. Det kan godt løbe op i rigtig mange omgange, og computeren kan bryde sammen undervejs,« siger hun.

»Det ligger nok lidt til familien«

Stine Olsens metode har vist sit værd for såkaldt små molekyler, mens den mangler at blive udviklet til også teoretisk at kunne beregne større molekylers evne til at lede strøm, men hendes nærmeste omgivelser er allerede glade for hendes succes indtil nu.

»Min familie er da glad, og jeg kan godt lide miljøet her på uddannelsen på KU, selv om det var et tilfælde, at jeg havnede her. Jeg kommer fra Århus, men min kæreste flyttede til København, så jeg flyttede bare med ham over i stedet for at begynde at læse kemi på Aarhus Universitet,« siger Stine Olsen, der også kommer fra det, nogle nok vil kalde for en rigtig naturvidenskabs-familie.

»Min far er programmør, så han ved godt, hvad jeg går og laver her på KU, og min ene bror er også kemiker og har faktisk selv lavet noget i stil med mit projekt, men han blev så gymnasielærer i stedet for; og min anden bror er ingeniør, og det jeg laver teoretisk, arbejder han med eksperimentelt. Så det jeg laver, ligger nok lidt til familien,« siger hun.

anfj@adm.ku.dk