Khader revser KU-lektor for kritik af dansk udlændingepolitik i New York Times

Har forskere ret til at udtrykke deres kritiske mening om dansk politik i internationale medier?

Det spørgsmål aktualiserer folketingsmedlem for De Konservative Naser Khader i sin BT-blog Verden ifølge Khader.

Khaders indlæg med titlen ‘Fører politik i New York Times’ er en kritik af lektor på KU Ravinder Kaur, der skrev en kronik om dansk udlændinge- og flygtningepolitik, som i midten af oktober blev bragt i The New York Times.

Ingen flygtningekrise

Ravinder Kaur, som er lektor i sydasienstudier, udlægger i kronikken den verserende diskussion om, hvornår man kan kalde sig dansk.

Den debat blev der for nylig fyret op under på DR2, da DF-folketingsmedlem Martin Henriksen i programmet Debatten afviste at anerkende en 18-årig jysk elevrådsformand med iranske rødder som dansker.

»For nogle giver dette uhyggelige mindelser om Tysklands romance i slutningen af 1900-tallet med ‘Blut und Boden’ (blod og jord) som markør for national identitet,« skriver Ravinder Kaur i New York Times med direkte reference til journalist Martin Krasnik, som i en klumme i Weekendavisen 30. september 2016 forbinder Dansk Folkepartis danskhedskriterier med politikken hos Karl Lueger, antisemitisk borgmester i Wien ved forrige århundredeskifte.

Kaur kritiserer også, at man i Danmark taler om en ‘flygtningekrise’, til trods for, at Danmark har taget imod færre flygtninge end en række andre OECD-lande, både i absolutte tal og relativt. (Syv europæiske lande modtog flere flygtninge per million indbyggere end Danmark i 2015, i absolutte tal modtog Danmark 1,7 procent af asylansøgerne til Europa i det år, ifølge Eurostat).

Underligt at kritikken kommer i NY Times, ikke lokalt

En del af Naser Khaders indlæg er en kritik af Ravinder Kaurs beskrivelse af den danske indsats for flygtninge, men han stiller også et mere principielt spørgsmål:

»Jeg forstår simpelthen ikke, at man som bosiddende i Danmark ønsker at tegne et billede af vores land som værende særligt fremmedfjendsk, når det ikke er sandheden,« skriver Khader, der blandt andet er De Konservatives indfødsrets- integrations-, udlændinge-, udenrigs- og menneskerettighedsordfører.

Han anfægter også, at Ravinder Kaur har bragt sin kritik af forholdene i Danmark til torvs i New York Times, frem for i et lokalt medie:

»Og så synes jeg, at det er lidt underligt, at Ravinder Kaur, der arbejder på Københavns Universitet, vælger at tegne så dystert et billede af Danmark i New York Times, før hun (så vidt jeg kan se) har givet sin mening til kende i en dansk avis. Hun har en politisk dagsorden.«

Tre steder i sin tekst fremhæver Khader, at Ravinder Kaur er ansat på Københavns Universitet.

På Naser Khaders facebook-væg udtrykker et større antal mennesker deres sympati for Khaders budskab, og et par af dem griber direkte fat i oplysningen om Kaurs ansættelse på KU og kritiserer, at hun overhovedet sidder i sit job.

»Håber at Ravinder Kaur KUN er lektor/centerleder (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) – på en MEGET kortvarig kontrakt,« skriver én, mens en anden facebookdebattør kalder det »en skandale, at en person [som Ravinder Kaur] er professor« (Ravinder Kaur er lektor, red).

En tredje opfordrer Ravinder Kaur til at forlade Danmark. Mere specifikt rejse til Tyrkiet, »så hun ikke føler sig diskrimineret«. Ravinder Kaur er født i Indien.

Naser Khader kommenterer få steder i sin tråd, men han giver ikke sin mening til kende om de indlæg, der opfordrer til, at Ravinder Kaur bliver sat fra bestillingen som lektor.

Inviteret af NY Times

Ravinder Kaur siger, at hun finder facebook-debatten på Naser Khaders væg ubehagelig, og at hun undrer sig over, hvorfor Naser Khader tre gange i sin blog fremhæver hendes arbejdssted og stilling.

»Det var en redaktør på The New York Times, der inviterede mig til skrive om den nye debat om national identitet i Danmark,« siger Ravinder Kaur til Uniavisen. »Det er meget normalt i andre dele af verden, at forskere som ‘public intellectuals’ reflekterer og giver deres bud.«

Hun siger også, at det er almindelig praksis i NY Times, at debattører optræder med navn og tilhørsforhold – angivet i kursiv i bunden af kronikken – og at det ikke er en oplysning, hun selv har bedt om at få med.

»Jeg kan ikke forstå, at han nævner min arbejdsplads tre gange i sin blog, uden at denne information har nogen speciel funktion,« siger Ravinder Kaur. »Han insinuerer, at jeg har en skjult dagsorden.«

Hun siger, at hun finder det ironisk, at Naser Khaders mærkesag er ytringsfrihed. »Skal vi have selvcensur?« spøger Ravinder Kaur.

Vi ville gerne have stillet Naser Khader spørgsmål om sagen

Naser Khader har netop deltaget i den debat om ytringsfriheden, som har fulgt udgivelsen af tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten Flemming Roses bog om årene efter Muhammedtegningerne.

Rose beretter i sin bog om at være blevet tvunget til at forholde sig tavs i debatten om religion og ytringsfrihed af sine chefer i JP/Politikens Hus, mens Jyllands-Posten udadtil foregav at være en bastion for det frie ord. Her har Khader udtrykt sin støtte til Rose, som han i Information kalder »den fremmeste stemme« i debatten om ytringsfrihed i Danmark.

»Hvis vi alle bliver bange og holder kæft i stedet for at gøre det, vi synes er det rigtige, har vi jo tabt,« siger Naser Khader blandt andet ifølge Information.

Uniavisen har kontaktet Naser Khader på telefon og e-mail for en kommentar, men han har ikke besvaret henvendelserne.

Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor han mener, at Ravinder Kaur skulle have skrevet sit indlæg i en dansk avis i stedet for i et større medie som The New York Times.

Vi ville også have bedt ham kommentere, hvorfor han flere gange i sit indlæg fremhæver, at Ravinder Kaur er ansat som lektor på Københavns Universitet. Og endelig om, hvorvidt det efter hans mening er i orden, at en offentlig ansat giver sin kritiske mening om dansk udlændingepolitik og danskhedsdebatten til kende over for omverdenen.

chz@adm.ku.dk