Kidd har kysset med Statskundskab

»Det er fucking ham. Ha, hvor er det fedt, at han rent faktisk er her!« lyder det ophidset fra sidelinjen.

Gulvet pakkes stramt, da statskundskabere stimler sammen om scenen, som rapflaben Kidd og crewet fra Cheff Records, TopGunn og Klumben, har indtaget.

»Nu kommer jeg og spiller for jer kloge! Hvad så, Jacques D!?« brøler Kidd.

Jacques D er arrangørerne, som har taget en chance og brudt med den vante form, da de skrev Kidd på plakaten til semesterstartsfest. Så det er svært at vide, hvordan den længe ventede aften vil udfolde sig.

Mens man bedst gik og glædede sig på KU, tweetede Kidd, at han var færdig med musik, og alle medier spekulerede i hvad det mon skulle betyde. Det betød i hvert fald, at ingen var sikre på om og hvad Kidd ville levere lørdag på Kommunehospitalet.

Uhh, det’ så svært at være scient.pol.

Folk stod på baren, på bordene, på gulvet, på hinanden – et væld af liv og glæde fordelt over flere etager.

Showet blev skudt i gang med Kidds fortolkning af nationalsangen, som alle istemte med en blanding af overraskelse og jubel. Derfra slog han over i remixet af Det’ synd for dig med publikum som entusiastisk kor, efterfulgt af gennembruddet Kysset med Jamel.

Flere heldige studerende crowdsurfede jublende til Kidds vrængende »uni kigger mens jeg gør min tiiing«. Sangen Ægte Kærlighed blev dedikeret til »alle jer derude, der har været utro,« og samtlige lemmer røg naturligvis i vejret til Ik’ lavet penge.

Festen eskalerede fuldstændig til det Kidd-hit, som de statskundskabsstuderende med en let omskrivning har gjort til deres slagsang, Uhh, det’ så svært at være scient.pol. (Uhh, det’ så svært at være så god, red.)

This is how we party

Selv da aftenen peakede, var der ingen skubberier, sure miner eller øldåser i luften. I stedet regnede knæklys og livslyst ned over de studerende, da omkvædet blev sunget for sidste gang for at markere afslutningen på den vildeste koncert.

Kidd takkede af, men publikum var ikke færdige med at være til Kidd-koncert. I kor råbte de »det kan godt blive vildere! Det kan godt blive vildere!« indtil Kidd villigt bukkede under for presset og den gode stemning.

Med et stort grin måtte Kidd smide This is how we party og Natashas Giv mig Danmark tilbage på og synge med efter bedste evne. Noget kunne tyde på, at det for en gangs skyld var publikum, der gjorde sin ting.

Der er ingen tvivl om at semesterstartsfestens succes i høj grad skyldes statskundskabernes forkærlighed for Kidds musik og flabede attitude. Til introforløbet i 2011 blev hans sange hurtigt en fast del af repertoiret til festerne.

De kloge var vilde

På scenen lignede Nicholas Westwood Kidd på ingen måde en, der for bare en måned siden var fast besluttet på at droppe musikken. Efter koncerten sagde han:

»Folk her er bevidste om hvad der foregår. Man kan tit stå med et publikum, der er bange for hvad manden eller damen til højre tænker. Og det er jo faktisk måske at være selvfed, at folk har nok i sig selv til at lade sig rive med som i aften.«

Måske er det kombinationen af selvfedme og flabethed, der gjorde aftenen så vellykket. Måske er det den nostalgiske stemning i musikken, der sender mange her direkte tilbage til rusturen. Eller måske er det bare fordi, vi inderst inde synes, at Kidd er sej.

På Facebook skrev rapkometen dagen derpå:

Hils de kloge og sig tak for i går. De var vilde.