Kinesere på KU-besøg: Vi kan lære af danske brokkehoveder

»Vi havde en kinesisk professor på vores studie, som vi kinesiske studerende syntes var helt fin. Han var en meget traditionel og hårdtarbejdende underviser. Men de danske studerende var ikke glade for ham, så de brokkede sig over undervisningen.«

Qi Zhou svarer på Uniavisens spørgsmål om, hvilke forskelle i studiekultur hun selv og hendes medstuderende på masteren i Public Management and Social Development ved Sino-Danish Center i Beijing har oplevet i deres studietid.

I dag sidder hun på græsset i solen på KU sammen med Meng Zhang, Jie Huang og deres danske medstuderende Tanja Krawack, som har en god del af æren for, at 14 af de kinesiske studerende på masteren for tiden er på studietur til Danmark. Hun har nemlig været med til at rejse penge til udvekslingen, som med støtte fra blandt andet Industriens Fond byder på besøg hos universiteter, Christiansborg, Carlsberg og danske velfærdsinstitutioner som det plejehjem i Ringsted, hvor turen går til i morgen.

»Kina er i forandring, og det samme er magtforholdet mellem regeringen, markedet og det civile samfund. I Danmark er civilsamfundet meget stærkt, og det er med til at udvikle samfundet,« fortæller Meng Zhang, som mener, at Kina godt lære noget på det område.

»Hvis du skriver noget meget kritisk her, så bliver du måske ringet op af myndighederne og inviteret til te.«
– Qi Zhou, kinesisk studerende

»Kan jeg klage over min karakter?«

Faktisk behøver de kinesiske og danske studerende ikke at forlade klasselokalet for at tage hul på den del af læringen.

»Vi er ikke vant til at brokke os til myndighederne og heller ikke til underviserne. De danske studerende er omvendt ret krævende,« fortæller Meng Zhang.

Qi Zhou supplerer:

»Selvfølgelig diskuterer vi også ting, som vi er utilfredse med, men vi gør det mere i små grupper og ikke direkte til vores lærere eller til myndighederne,« siger hun og nævner den kinesiske version af Facebook, Weibo, som et eksempel.

»Hvis du skriver noget meget kritisk her, så bliver du måske ringet op af myndighederne og inviteret til te.«

»Hvad betyder det at blive inviteret til te?« spørger Tanja Krawack, på Uniavisens vegne.

»At du nok vil blive overtalt til at skifte holdning, hvis du ikke vil skade din egen karriere,« forklarer Jie Huang, der som den eneste af de kinesiske studerende endnu ikke er medlem af kommunistpartiet.

Den proces er dog i gang, for om få år er studietiden endeligt ovre, og så er det godt for karrieren at være medlem.

Qi Zhou fortsætter snakken om forskellene i studiekulturen. Hun blev selv overrasket over, at de danske studerende kunne finde på at brokke sig over en karakter fra en underviser – og at det kunne hjælpe:

»Wow, tænkte jeg, vi kan brokke os, hvis vi ikke synes underviserens karakter er fair. Nu ser jeg det nok mere som en rettighed.«

Blomster og respekt til underviserne

Hvad kan de danske studerende omvendt lære af de kinesiske?

Måske lidt om respekt for læreren, for den er anderledes i Kina, er alle enige om.

Et klart eksempel på det er Lærernes Dag, som holdes en gang om året – en tradition som mange KU-undervisere nok vil sukke langt efter: En halv fridag hvor de studerende samtidig takker dig for dit hårde arbejde og gerne forærer dig en buket blomster – uden at en eneste studiekammerat af den grund skriver dengse på tavlen.

Måske har de kinesiske studerende også en anden indstilling til at studere?

»Vi arbejder meget hårdt med vores studier,« siger Qi Zhou, mens Meng Zhang og Jie Huang nikker, alle meget diplomatiske.

Arbejder de kinesiske studerende hårdere end jer danske studerende?, spørger Uniavisen Tanja Krawack:

»Det ved jeg ikke. Men der er i hvert fald forskel på, hvordan vi arbejder. Vores egen master foregår nok mest på danske præmisser, og jeg synes, de kinesiske studerende er helt vildt gode til at omstille sig og lære fra andre. Vi danske studerende ville nok prøve at ændre alting, sådan som vi selv gerne vil have det.«

Romantiske danske studerende

Meng Zhang har lagt mærke til en anden forskel også. Hun ved dog ikke, om Danmark skal lære af Kina på det område, fortæller hun:

»Vi vælger meget studie ud fra karriere og tænker praktisk på, hvad der skal ske efter uddannelsen. Det lader til, at danskerne vælger mere ud fra deres personlige interesse. Danske studerende er måske lidt mere romantiske omkring deres frie valg efter egen interesse, når de vælger deres uddannelse. Men det ville jeg da gerne prøve også,« siger Meng Zhang.

Rundt omkring på campus, hvor vi sidder, hænger plakater, som reklamerer for eftermiddagens store forelæsning – en såkaldt ‘China Talk’. Indslaget har intet med de besøgende kinesiske studerende at gøre, men det viser klart den nuværende danske interesse for Kina.

Har I studerende selv oplevet interessen under jeres udveksling?

»Jeg håber, at danskerne interesser sig for Kina. Især fordi vi er i gang med så store forandringer. I går mødte vi en dansk journalist, som viste os et billede af Den Himmelske Freds Plads og fortalte, at det stadig er de fleste danskeres billede af Kina,« siger Meng Zhang og lyder pludselig en smule trist til trods for solen og det danske forår rundt om hende.

»Det er ikke længere Kina. Kina er i en process, hvor alting forandrer sig lige nu«.

Uni-avis@adm.ku.dk