Kirken og KUs sejlivede parløb

»Universitet kommer af universitas, der i middelalderen var en betegnelse for en slags forening, der havde sine egne regler og vedtægter. Hidtil havde katedralskolerne været de højeste læreanstalter, men nu samledes grupper af undervisere og studerende for at opnå højere uddannelse og øget specialisering i fx jura eller teologi. Romerkirken og kejseren støttede op om idéen. Magthaverne fandt ud af, at de uddannede folk kunne bruges til administrativt arbejde.«

Sådan indleder teologistuderende Anders Martin Lauritsen beskrivelsen af sit speciale om kirkens indflydelse på Københavns Universitet før og efter Reformationen.

»Det er ikke et klassisk teologisk specialeemne, og der er da også nogle, der har spurgt, ’læser du historie?’,« fortæller han.

Idéen spirede, da han så et Youtube-klip af indvielsesceremonien for universitetet Yales nye rektor. Rektorer fra universiteter verden over var inviteret til indvielsen, og på klippet ser man rektorerne gå i procession i rækkefølge efter universiteternes stiftelsessår.

»Hele formatet minder om en bispevielse. Det synes, jeg var interessant.«

Se Youtube-klippet her:

Paven som universitetets beskytter

I 1419 havde nabolandet Tyskland flere universiteter, og den danske konge, Erik af Pommern, besluttede, at det var på tide, at Danmark red med på bølgen.

»At have et universitet var et stærkt politisk signal om, at man var en dannet og uddannet nation. Så kongen rejste til Rom for at søge om pavens tilladelse til at oprette et universitet på dansk jord.«

»Det var kutyme at spørge paven om lov. Romerkirken anså universiteterne som nogen, der kunne styrke den kristne livskraft og gjorde det til sin opgave at være universitetets beskytter. Pavens velsignelse gav universitetet nogle privilegier,« fortæller Anders Martin Lauritsen.

Erik af Pommern fik lov, men hans planer blev aldrig til noget, så Københavns Universitet blev først en realitet, da Christian I rejste til Rom i 1474 og fik en ny tilladelse fra paven. I 1479 slog KU dørene op, og der blev hentet undervisere fra topuniversiteterne i Tyskland og Paris – datidens Ivy League.

Alterpenge til Rektor Magnificus

Københavns Universitet blev indviet med en ceremoni i Frue Kirke, og det er et godt eksempel på det tætte bånd mellem kirke og universitet før Reformationen, fortæller Anders Martin Lauritsen.

Ærkebiskoppen i Lund fik ansvaret for at udforme universitetets statutter, og her træder den kirkelige indflydelse klart frem.

»Statutterne begynder med en beskrivelse af Syndefaldet, der gjorde mennesket til et dyrisk væsen. Adam gjorde noget, der skulle rettes op. Så kommer beskrivelse af, hvordan Gud gav De Ti Bud til Moses, for at få styr på sagerne. Herfra trækkes tråden videre til Jesus og til Peter og apostlene. Peter blev den første pave, og paven blev universiteternes beskytter, og på den måde kobles universitetshistorien på hele bibel- og kirkehistorien,« fortæller Anders Martin Lauritsen, der har nærlæst de oprindelige statutter.

Kongen spyttede penge i universitetskassen med midler fra øresundstolden, men kirken var universitetets hovedsponsor. Kirken stillede også bygninger til rådighed til universitetet, og undervisningen af de cirka 50 studerende foregik inde i selve kirken.

»Den gamle Frue Kirke, der gik tabt i en af de københavnske brande, var romersk-katolsk og havde derfor flere små sidealtre inde i kirkeskibet. Man betalte penge for syndsforladelse ved altrene, og Københavns Universitet blev tildelt et af kirkens særligt rige altre, som de tjente penge på.«

I sin undersøgelse har Anders Martin Lauritsen især rettet opmærksomhed mod rektorembedet.

»I statutterne fik rektor tilnavnet Magnificus, den store. For mig har det en meget religiøs klang. Og ser man på den samfundsrangorden, som man gik meget op i dengang, var rektor placeret over landets gejstlige. Rektor blev desuden valgt ved et konklave, den samme metode, som bruges til at vælge paver.«

Anatomi er læren om guds skaberværk

Reformationen rullede i 1536, men allerede i 1533 var der opstand i Danmark, da kongens død indledte det, der i historiebøgerne kaldes grevens fejde. Opstanden betød, at universitetet lukkede mellem 1533 og 1536.

Efter Reformationen besluttede kongen, at universitetslovgivningen måtte laves om.

»Der blev sendt bud efter Luther i Tyskland, men han havde altså ikke tid til at komme og hjælpe med at skrive danske love. Man kan man vist roligt formode, at hans kalender var fuldt booket. Så Luther sendte en suppleant.«

9. september 1537 genåbnede Københavns Universitet, og de nye universitetsstatutter var på plads to år senere. Havde kirken så mindre indflydelse efter reformationen? Nej, konkluderer Anders Martin Lauritsen i sit speciale – tværtimod.

»Den nye universitetsordinans var skrevet af bibelkyndige folk og gennemsyret af passager fra biblen og namedropping af apostlene. Det Teologiske Fakultets status blev ophøjet, og teologerne fik til opgave at holde tilsyn med de tre andre fakulteter, Filosofi, Jura og Medicin.«

I det hele taget var adskillelsen af videnskab fra religion ikke at spore i reformatorernes tanker.

»Der var religion i alt. Luthers kompagnon Melanchthon fremhævede fx nødvendigheden af anatomiundervisning med den begrundelse, at det var indsigt i guds skaberværk. Det samme gjaldt fysik.«

KU-rektor deler stadig stand med biskopper

Gennem de følgende fem hundrede år falmede kirkens indflydelse på Københavns Universitet gradvist. Det Teologiske Fakultetet klippede det formelle bånd til kirken, da kravet om, at teologiske undervisere skulle være medlem af folkekirken, ophørte i 1924.

Findes der så stadig levn fra kirkens indflydelse på Københavns Universitet?

»Indtil universitetsloven blev indført, bar rektor stadig tilnavnet Magnificus. Da Ralf kom til, nøjedes han med titlen rektor, men det var efter eget valg.«

Reminiscenser af den oprindelige fakultetsrangorden kommer også til syne ved årsfesten på Københavns Universitet. Her går ledelsen i kåbeklædt procession med rektor og prorektorer i spidsen. I hælene på dem følger Det Teologiske Fakultets dekan – det reformerede universitets anstandsmand.

»De officielle rangordner, der stadig findes og er inddelt i fem klasser med kongefamilien øverst, bærer også stadig præg af den historiske relation mellem kirken og Københavns Universitet. Her befinder KU’s rektor sig i anden rangklasse sammen med biskopperne, mens landets øvrige rektorer findes meget længere nede på listen i nogle helt andre rangklasser. Når dronningen holder nytårskur 1. januar, gør KU’s rektor også sin entré lige efter Københavns biskop,« fortæller Anders Martin Lauritsen.

Anders Martin Lauritsen afleverer sit speciale fredag den 16. januar.

sofie.hansen@adm.ku.dk