Kivimäki: Jeg håber at fortsætte på Københavns Universitet

Professor Timo Kivimäki har besluttet ikke at anke den dom på fem måneders fængsel, han fik ved retten i Glostrup for at overtræde den såkaldte milde spionparagraf.

Derfor har Københavns Universitet meddelt, at man sammen med Kammeradvokaten vil tygge på, om dommen skal have ’ansættelsesretslige konsekvenser’, altså om den skal koste professor Kivimäki hans levebrød.

Kammeradvokaten køres i stilling

»Ifølge tjenestemandslovens skal en tjenestemand ‘samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.’ Tilsvarende decorum-regler gælder for universitetets overenskomstansatte,« lyder det i KU’s pressemeddelelse torsdag den 14. juni.

Ifølge universitetet har Kivimäki accepteret dommen, men det understreger han, at han ikke har.

»Gårsdagens pressemeddelelse fra universitetet lod til at antyde, at jeg har accepteret dommen, mens mine egne erklæringer til mine foresatte på universitetet pointerer, at jeg ikke har råd til at føre sagen videre,« skriver Timo Kivimäki fredag den 15. til Universitetsavisen.

Han mener, at dommen på fem måneders fængsel er »meget uretfærdig og skadelig,« og han understreger, at han ikke er dømt for spionage:

»Jeg var hverken tiltalt eller dømt for spionage eller for at lække hemmeligheder til nogen,« skriver Timo Kivimäki, som også bemærker, at retten ikke lagde til grund, at de russere, han havde kommunikeret med, var spioner.

»De var derimod diplomater. Min dom drejede sig om informationer, som jeg havde givet til diplomater, informationer der kunne være nyttige for russiske efterretningsorganisationer, hvis diplomaterne videregav dem til sådanne organisationer.«

Samarbejdede med russerne om at forhindre Irak-krig

Professor Kivimäki fortæller, at hans arbejde for de russiske diplomater hovedsagelig drejede sig om krigen i Irak.

»99 procent af mit samarbejde med de russiske diplomater bestod i at give forskningsbaseret input til russisk udenrigspolitisk argumentation imod Irakkrigen, imod et præventivt angreb på Iran, for at genetablere FN’s centrale rolle i verdenspolitik, osv.« skriver han til Universitetsavisen.

»Fra tid til anden fik jeg også besked den anden vej om, hvordan for eksempel den russiske FN-ambassadør havde brugt mine argumenter eller mit forsknings-input i sine taler. Dette blev ikke anset for at være ulovligt i Denmark; politisk debat er acceptabel i demokratiske lande.«

Studerende skulle måske rekrutteres med russiskundervisning

En meget stor del af diskussionen om Kivimäkis sag har handlet om, hvorvidt han mon har hjulpet en fremmed magt med at rekruttere spioner i Danmark.

Ifølge retten i Glostrup blev Kivimäki blandt andet dømt for at have til hensigt at overdrage ’lister med studerende’.

Og hvis beskyldningen om at have inddraget studerende i ulovlige aktiviteter holder vand, har det selvsagt stor betydning for, hvorvidt professor Kivimäki har en fremtid på KU eller ej. På universitetet er ledelsen allerede blevet kontaktet af studerende, der er bange for, at deres navne figurerer på efterretningslister til mulig skade for deres karriere.

Men også på dette vigtige punkt mener Timo Kivimäki, at han er uskyldig. Sagen drejer sig ifølge ham om et tilbud om sprogundervisning, der slet ikke blev til noget:

»Jeg blev ikke dømt for at videregive informationer om mine studerende, for det gjorde jeg ikke, og det mente retten heller ikke, at jeg gjorde,« lyder det fra Timo Kivimäki. »I stedet har jeg drøftet sprogundervisning af mine studerende i generelle vendinger med en af de russiske diplomater. Jeg blev hverken dømt for at planlægge eller diskutere hvervning af studerende eller undervisere.«

Imidlertid erkender Timo Kivimäki, at sprogundervisningen – hvis gennemført – måske i sidste ende kunne være blevet misbrugt.

»Jeg har sagt under afhøringerne, at såfremt den russiske ambassade havde tilbudt russisk-undervisning til mine studerende, så kunne jeg have talt med dem om, hvor mange af mine studerende kunne have gavn af de undervisningstimer,« skriver Kivimäki, som formentlig også ville have reklameret for et tilbud om sprogundervisning over for sine studerende.

»Men hvis disse russisktimer i virkeligheden var et påskud for at få adgang til at rekruttere studerende, så ville min medvirken i en sådan plan have hjulpet med at hverve spioner,« skriver han.

Burde have fortsat i Landsretten

»Jeg mener, at min hårde dom for at tale om sprogundervisning og videregive reklamemateriale (en pressemeddelelse og nogle hjemmesider, red.) til diplomater er unfair. Den skaber en præcedens, der gør det svært for forskere at tale med diplomater fra lande, som den danske efterretningstjeneste betragter som fjendtlige. Det vil gøre afbalanceret analyse af verdenspolitik meget vanskelig i Danmark,« mener Kivimäki.

»Det er også et skridt i retning af, at den danske efterretningstjeneste kan kontrollere og begrænse kommunikation, som den finder politisk opportunt.«

Kivimäki erkender, at han burde have appelleret sagen til Landsretten, hvis han skulle have forhindret, at sagen får de konsekvenser, men han mener, at han slet og ret ikke har råd, hverken økonomisk eller forskningsmæssigt.

»Min dom på fem måneder er kortere, end den tid, måske to år, det tager at videreføre sagen, og derfor er det bedre for mig ikke at appellere,« skriver Timo Kivimäki.

»Jeg mener, at diskussionen om, hvad der er tilladt for danske akademikere i deres samarbejde med udenlandske ministerier, tilhører danskerne. Jeg er udlænding i Danmark, og derfor tøver jeg med at bidrage yderligere til den debat.«

Men Timo Kivimäki ser frem til at få lukket sagen med KU.

»Jeg håber, jeg kan fortsætte på universitetet,« skriver professoren, som ser frem til at drøfte sin sag med sine arbejdsgivere på Københavns Universitet.

chz@adm.ku.dk

Supplerende info, tilføjet kl 13:58: Ifølge Politiken vil mødet mellem KU og professor Kivimäki finde sted i den kommende uge.