Klima rimer på mad

2009 er et historisk år for menneskeheden. Vores børn har brug for at kunne se tilbage og sige, at 2009 var året, hvor der for alvor blev taget fat om problemerne med klimaforandringerne. En ny klimaaftale er nødvendig ved COP15 her i København i december.

Klimaforandringerne er lige nu på dagsordenen i alle verdens nationer, men fødevareforsyningssikkerhed er også et presserende emne på den politiske dagsorden. Verden skal brødføde ni milliarder mennesker i 2050.

Denne tosidede udfordring – klimaforandringer og fødevareforsyningssikkerhed – har mange skæringspunkter. Klimaforandringerne vil sandsynligvis gøre fattige husstande endnu mere fødevareusikre end de er nu, og samtidig er landbruget med til at udlede en betydelig mængde drivhusgasser.

Hvordan kan mennesker i udviklingslandene nå at omstille sig til de uundgåelige klimaforandringer? Hvordan kan landmænd i udviklingslandene medvirke til at nedsætte drivhusgasudledningen og måske få del i indtægterne fra det nye marked for CO2-udledninger? Dette er nogle af emnerne i det nye initiativ The Challenge Program on Climate Change, Agriculture and Food Security (CCAFS).

Mad til alle

Afgrøder og græs dækker omkring 50 procent af jordens overflade, og skov dækker omkring 30 procent. Dyrkning af afgrøder og husdyrhold danner basis for alle samfund.

Landbrug er stadig den sektor på verdensplan, som beskæftiger flest mennesker. Landbrugssektoren forsyner menneskenes fødevaresystemer og har en afgørende betydning for menneskers levestandard og helbred.

Det er vigtigt at sikre global fødevareforsyningssikkerhed, fordi sult og fattigdom øger risikoen for social og politisk ustabilitet og uro.

Afgrødedyrkning og husdyrhold er ansvarlig for omkring 15 procent af drivhusgasudledningen.

Landbrugsaktiviteter har også en indflydelse på den globale vandbalance – omkring 65 procent af al vandforbrug er forbundet med fødevareproduktion og dermed en global kulstofbalance. Stigende temperaturer i vandmiljøer har ydermere en enorm effekt i produktionen af vandorganismer, som udgør en vigtig fødevarekilde for mennesker.

Skov er en vigtig kilde til fiber og brændsel og spiller en afgørende rolle i at regulere lokale og regionale vejrmønstre, og på strømmen af kulstof mellem landoverfladen og atmosfæren. Skovrydning og nedbrydning af skoven er ansvarlig for omkring 20 procent af drivhusgasudledningerne.

Uundgåelige omstillinger

Klimaforandringerne udgør en signifikant trussel mod fødevareforsyningssikkerhed og levebrødet for millioner af mennesker, som er afhængige af landbrug; afgrøder, husdyrhold, fiskeri og skovbrug.

Jordens systemer spiller sammen med landbrugsproduktion på komplekse måder, som har indflydelse på udbyttet og som påvirkes af produktionsmetoderne.

Landbruget og fødevareproduktionen bliver nødt til at omstille sig til de tiltagende klimaforandringer og stadig mere ekstreme vejrforhold.

I tillæg til primær landbrugsproduktion vil klimaforandringer også have indflydelse på nytte- og skadedyr, der vil ændre deres færden over rum og tid. Både dyrs og menneskers helbred vil blive truet.

Bøndernes færdigheder er nødt til at blive udviklet. Der skal findes måder at tilpasse landbrugsproduktionen til de ændrede klimaforhold gennem ændringer i landbrugspraksisser, dyrkningsmetoder og valg af afgrøder.

Landbrugssystemer skal også udvikles så de er med til at mindske effekten af klimaforandringerne. Dette kan gøres via forskellige tiltag.

Et af dem er at reducere de nuværende udledninger i landbruget gennem bedre udnyttelse af ressourcerne. Det kan for eksempel ske gennem en mere effektiv udnyttelse af kvælstoftilførslen, så der udledes mindre lattergas (N2O) fra jorden eller en bedre udnyttelse af foderet til husdyrhold for at begrænse udslippet af metan (CH4).

Et andet tiltag drejer sig om lagring af kulstof i jorden. Landbrugs- og andre økosystemer holder på reserver af kulstof i jordens organiske materiale og i flerårige afgrøder som træer, og kan dermed virke som et kulstoflager, der vil reducere det nuværende indhold af kuldioxid (CO2) i atmosfæren.

Det sidste tiltag går ud på at dyrke energiafgrøder, for eksempel pil, eller udnytte planteaffald. Det vil mindske den nuværende forhøjelse af kuldioxid i atmosfæren, idet brugen af bioenergi er CO2-neutral.
Med disse forskellige tiltag kan landbruget medvirke til at løse de nuværende og fremtidige klimaproblemer.

Mod bæredygtige landsamfund

The Challenge Program on Climate Change, Agriculture and Food Security (CCAFS) er et tiårsforskningsprogram, der vil udforske nye måder at hjælpe udsatte landsamfund til at tilpasse sig de globale forandringer.

Forskere vil generere ny viden og værktøjer, som kan forklare forandringer i klima og opstille nye modeller til at forudsige, hvori forandringerne måske vil bestå. Målet er at disse forklaringer og forudsigelser vil øge bevidstheden om de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse sig klimaforandringerne og ikke mindst at minimere dem.

Ny viden og modeller, der kan forudsige forandringer, vil kunne hjælpe lovgivere, embedsmænd og landmændene til at forstå de uundgåelige afvejninger og kompromisser.

Det vil ofte blive nødvendigt med en afvejning mellem målsætninger for miljø-, levestandard- og fødevareforsyningssikkerhed.

CCAFS har organiseret sit arbejde i seks temaer (se faktaboks). Hvert tema bliver styret af en global leder med solid erfaring fra feltet. Temalederne vil sidde på deres værtsinstitutioner i Europa, Nordamerika og Afrika.

CCAFS’ sekretariat huses af Institut for Jordbrug og Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet. Forskningen bliver støttet af den Europæiske Union, Verdensbanken og regeringerne i Canada (CIDA) og Danmark (DANIDA).

Til en begyndelse vil CCAFS fokusere på de tre regioner Indo-Ganges sletten, Vest- og Østafrika. De tre regioner er udvalgt, fordi de repræsenterer områder, som bliver både tørrere og vådere, og fordi de vil generere forskningsresultater, der kan anvendes i andre regioner.

Ved at fokusere på tre regioner vil CCAFS kunne udnytte sine ressourcer til at overskue forskningen af de meget komplekse problemer, som verden står over for.

Læs mere på www.ccafs.cgiar.org

FAKTA:

De seks temaer om klimaforandring og fødevaresikkerhed

Tema 1:
Diagnose af sårbarhed og analyse af muligheder
Her er fokus på at få forståelse for, hvor de sårbare hot spots vil være – og udvikle værktøjer, der kan bruges til at anvise, hvor de mest optimale og bedste tilpasnings- og reduktionsmuligheder er i bestemte kontekster.

Tema 2:
Lukke op for potentialet af makro-skalapolitikker
Her er fokus på det store billede og potentialet af makro-skala politikker. Hvad vil der eksempelvis ske med fødevarepriserne globalt, når de forskellige tilpasnings- og reduktionsmuligheder bliver omsat til lovgivning og praksis?

Tema 3:
Forstærke engagement og kommunikation hos beslutningstagere
Her er fokus på at forstærke engagement og kommunikation hos beslutningstagere ved at undersøge og forstå, hvordan forskere bliver bedre til at arbejde sammen med naturressourceforvaltere og lovgivere; perspektivet vil være aktionsforskning. Den første store event arrangeret af CCAFS og adskillige partnere er “Agriculture and Rural Development Day” i forbindelse med COP15.

Tema 4:
Tilpasningsmuligheder ved at håndtere de nuværende klimarisici
Klimaforandringerne vil betyde store variationer i vejrforholdene, der vil øge udfordringerne for landmændene. Hvordan kan de sikre deres levestandard og indkomst, når de samtidig skal omstille sig til større risiko? Kan vejrforsikringer anvendes af småbønderne i udviklingslandene? Kan vi planlægge og håndtere fødevaredistribution, opbevaring og handelssystemer bedre for at dæmme op for den øgede risiko for naturkatastrofer?

Tema 5:
Tilpasningsmuligheder under tiltagende klimaforandringer
Hvilken slags produktionssystemer skal vi begynde at planlægge efter og omlægge til i de forskellige af verdens regioner, når temperaturerne stiger?

Tema 6:
Fattigdomsbekæmpelse gennem reduktion af klimaforandring
I dette tema ser på, om vi kan skabe win-win-situationer mellem tilpasnings- og reduktionstrategier. Kan landmænd blive betalt for beskyttende landbrugspraksis, der reducerer udledningen og potentielt er mindre udsat over for ekstreme vejrforhold.? Kan vi reducere og mindske drivhusgasudledningen og samtidig lette landmændenes økonomiske byrder?

BÆREDYGTIGE BÆLGFRUGTER – Kvinder i Burkino Faso i Vestafrika høster piliostigna – en bælgfrugt fra et træ, der ofte plantes i og omkring dyrkede arealer. Bælgene bruges som foder og barken til medicin.