Studerende holdt paneldebat på tømmerflåde: Klimaet er en brændende platform, som får alt for lidt opmærksomhed

»Hvilken størrelse waders bruger du?« lød spørgsmålet til Sofie Carsten Nielsen, da hun en morgen kl. halv ni sad på en tømmerflåde i Peblinge Sø, mens den københavnske myldretid buldrede løs omkring hende.

»Størrelse 40 – og så sidder de vist lidt løst,« svarede den radikale leder.

Et minut før var det lykkedes at hjælpe hende propert op på tømmerflåden i de hampre waders, efter hun havde gået 30 meter igennem søens vand.

Den Grønne Ungdomsbevægelse havde inviteret Sofie Carsten Nielsen til at svare på spørgsmål om klimaet ved et lille bord, der var stillet op på en duvende tømmerflåde.

Alle skulle først plaske sig igennem søens vand for at deltage. Formålet med arrangementet var at skabe opmærksomhed om klimakrisen i forbindelse med folketingsvalget.

Den Grønne Ungdomsbevægelses håb

Den Grønne Ungdomsbevægelse er landsdækkende, rummelig og tværpolitisk, og til nogle arrangementer deltager over tusind aktive, anslår Christine Roj, der er 23 år og læser statskundskab på KU. Hun regner med, at cirka halvdelen af bevægelsens aktivister er universitetsstuderende, men understreger, at alle unge er velkomne – også dem, der ikke er ved at tage en uddannelse.

Eventen var lagt i et hjørne af Peblingesøen for at tvinge politikerne til at reflektere over, at havene stiger, efterhånden som klimaet bliver varmere, og polernes is samt verdens gletsjere smelter.

»Politikerne og vælgerne skal altså huske klimakampen, der ganske vist fyldte rigtig meget ved folketingsvalget i 2019, men nu bliver overskygget af ukrainekrigen, den høje inflation og andre ting, der gør os utrygge,« sagde Christine Roj, der har brug for at være aktivist for at få håb.

»Klimakrisen fylder så meget for mig, at hvis jeg ikke havde den her samling af mennesker at gå til, der kæmper for at løse problemerne, ville jeg miste håbet meget hurtigt. Jeg ville blive frustreret og pessimistisk om, hvad det er for et samfund, vi får i fremtiden,« siger hun og tilføjer:

»Jeg synes, det generelt giver os i bevægelsen noget håb i en ellers meget håbløs sag. Det er i høj grad det, der motiverer os til at være med.«

Sofie Carsten Nielsen: Folk må godt blive sure

Ude på tømmerflåden har Sofie Carsten Nielsen sat sig godt til rette. Vært Mette Susgaard sagde til Sofie Carsten Nielsen, at de unge har brug for at kunne danne sig et indtryk af, hvad der er ved at ske. De har brug for det lange perspektiv. Lige nu gælder det især spørgsmålet om at nedbringe landbrugets og transportsektorens CO₂-udledning, som hun mener, bør omstilles hurtigt.

Det var Sofie Carsten Nielsen enig i, og hun mener, at i den næste folketingsperiode vil der komme en politisk kamp for at få landbruget til at betale en CO₂-afgift, for landbruget skal omstille sig nu. Ikke om ti år.

Desuden skal Danmark prioritere at lave meget mere fjernvarme, installere flere varmepumper og sikre en massiv energieffektivisering i den kommende folketingsperiode:

»Så er der måske nogle infrastrukturprojekter og andre ting, der må vente eller ikke kan ske lige nu. Til gengæld bliver vi grønne, og Danmark bliver uafhængigt af energiimport fra andre lande. Så må vi leve med huller i vejene og nogle andre ting, der ikke bliver gjort – og vi politikere er nødt til at blive mere ærlige til at sige det,« sagde Sofie Carsten Nielsen.

Andreas Stokkendal, den anden vært, ville vide, hvor langt Det Radikale Venstre er villig til at gå for at indfri 2025-målet om CO₂-reduktion for Danmark.

»Vi er villige til at udskyde at gøre ting, der kunne have gavnet borgere og virksomheder, også selv om nogen bliver sure over det,« sagde Sofie Carsten Nielsen.

Politikernes svar blev blæst ud over København

En anden aktivist, der deltog i eventen, var Marcus Foget Bøjer, der læser retorik på første semester ved KU.

»Jeg er med i dag, fordi det er vigtigt, at vi prøver at gøre noget for at stoppe den udvikling, der er i gang. Jeg tænker også meget over klimakrisen til daglig, og det er alarmende, hvor lidt der sker, selv om vi blev lovet grøn handling af den regering, der lige har siddet der i fire år,« sagde Marcus Foget Bøjer.

Han blev bakket op af Kasper Sidenius, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse:

»Jeg blev enig med mig selv om, at jeg blev nødt til at kæmpe klimakampen sammen med andre, for vi står bare tusind gange stærkere, når vi samler vores kræfter. Det er også meget bedre at gøre noget sammen end at gå og være bange alene,« sagde han og fortsatte:

»Det gør bare en forskel, når vi får Sofie Carsten Nielsen til at sidde på tømmerflåden, og vi blæser hendes svar ud over hele København.«

Franciska Rosenkilde på gyngende grund

Efter Sofie Carsten Nielsen havde svaret på spørgsmål på tømmerflåden, var der pause. Så dukkede Franciska Rosenkilde, der er politisk leder for Alternativet, op.

De to panelværter gav stafetten videre og inviterede hende til søs, og Franciska Rosenkilde bemærkede, at tømmerflåden vuggede en del, da hun skulle til at kravle op på den.

At lade politikerne vade igennem Peblingesøens kolde vand først for derefter at tale på en vuggende platform virkede gennemtænkt, når formålet med det var at få dem til at tænke mere over klimasagen.