Klimaforsker: »Hele lortet kollapser i 2040. Det er om sytten år«

»Hvordan kan det være, at vi bor i en brændende skyskraber og skændes om, hvor møblerne skal stå?« spørger lektor i bioetik, Mickey Gjerris, med et citat fra den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer.

Mickey Gjerris forsker blandt andet i klimaforandringerne, som er et af de helt store emner i valgkampen og det nærtstående valg. Diverse debatter, mærkesager og valgplakater taler et tydeligt, grønt sprog, men alligevel er forskeren ikke videre optimistisk. Han oplever nemlig ikke, at klimakrisens alvor er gået op for politikerne.

»Der er ingen forståelse for alvoren af de naturkriser, vi står i. Ingen forståelse for, i hvor høj grad jorden bogstavelig talt brænder under fødderne på os. Der tales om noget topskat og noget med nogle mink, men jeg kan slet ikke se, at det er gået op for politikerne, at vi virkelig er i gang med at ødelægge vores eget levegrundlag.«

Kollaps af systemer

Til daglig beskæftiger Mickey Gjerris sig med etiske aspekter af menneskets forhold til naturen – herunder særligt klimaforandringerne – ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»De seneste artikler, jeg har læst, siger, at hele lortet kollapser i 2040. Det er om sytten år. PH-værdien i havene falder og falder, og hvis den falder fra 8.2-8.1 til 7.8, så har vi pludselig et kollaps af økosystemerne i verdenshavene,« forklarer han og spår om en dyster fremtid.

»Vi kommer til at blive materielt fattigere, fordi naturødelæggelser koster penge. Og så får vi flere og flere mennesker i verden, der får svært ved at skaffe drikkevand, fordi gletsjerne smelter. Spørgsmålet er så, om de her mennesker – lad os sige 1-2 milliarder – kommer til at lægge sig ned og dø, eller om de vil søge hen, hvor der er vand.«

For Mickey Gjerris kræver det retoriske spørgsmål ingen betænkningstid.

»Vi kommer til at se enorme migrationer af mennesker, der leder efter en måde at opretholde livet på. Så bliver spørgsmålet, hvor høje hegn vi vil rejse, og hvor store maskingevær vi vil sætte op ved grænsen for at fastholde, at vi har ret til at fortsætte en livstil, som i virkeligheden har forårsaget de problemer, der får de andre til at flygte,« siger lektoren.

Et reelt grønt forgangsland

At Danmarks CO2-udslip skal sænkes, er der bred enighed om blandt politikerne, og derfor diskuteres landbrugssektorens fremtid konstant. Partier på venstrefløjen mener, at den animalske produktion skal halveres, mens partier på højrefløjen omtaler det danske landbrug og de danske landmænd som klimahelte. Mickey Gjerris er dog ikke i tvivl om, hvad der er op og ned i debatten.

Klimakrisen er så stort et problem og er blevet ignoreret så længe, at det virker fjollet, at vi skændes om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette eller Lars eller Jørgen.

Mickey Gjerris

»Klimahelte har jo noget at gøre med, at vi skulle være de grønneste i verden, og at andre ser op til os, så vi skal bare fortsætte ned ad den vej, så vi kan inspirere resten af verden. Der må jeg bare sige, at der er ikke noget, der tyder på, at Danmark er særlig dygtig. Vi ligger i den pæne ende, som vi altid gør, men vi er ikke specielt dygtige.«

I stedet peger han på en omstilling af landbrugssektoren, hvis Danmark vil gøre sig nogle forhåbninger om at blive et grønt forgangsland.

»Landbruget skal fylde meget, meget mindre. Vi skal frigøre store naturarealer, hvor der kan være vild natur, som vi ikke blander os i. Og så skal det landbrug, der er tilbage, producere planter, for husdyrsproduktionen er en af de allerstørste klimasyndere, og klimavenlige grise er og bliver en lodret løgn,« siger han og fortsætter:

»Ved at give plads til naturen, sænke vores CO2-udledning og lave nogle reelle opgørelser over, hvor meget vi udleder, kunne vi vise omverdenen, at det rent faktisk kan lade sig gøre at omstille landbruget i et landbrugsland – væk fra en animalsk produktion. Vi kunne vise resten af verden, at vi i Danmark har det helt vildt godt og er blevet enige om at gå ti procent ned i materiel levestandard af hensyn til klima og natur. Så kan vi begynde at kalde os et grønt forgangsland.«

Et columbusæg af løsninger

Løsningerne er mange og til at få øje på, mener Mickey Gjerris. Men at de bliver realiseret, har han ingen forventninger om efter valget.

»Der kommer ikke til at ske noget som helst. Klimakrisen er så stort et problem og er blevet ignoreret så længe, at det virker fjollet, at vi skændes om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette eller Lars eller Jørgen. Vi kan jo se, når vi går halvtreds år tilbage, at uanset hvem der har siddet ved magten, så har de bestemt nogenlunde det samme i de store spørgsmål om klima og miljø – nemlig at vi fortsætter den hidtidige politik og håber, at der kommer en teknologisk løsning ude fra DTU.«

Og netop løsninger fra DTU frygter Mickey Gjerris kan være en farlig krykke.

»Teknologi kan en masse, og det er rigtig godt, at vi udvikler teknologi, men det er ikke et mirakelmiddel. Det bliver lidt sådan en våd drøm, hvor vi kan blive ved med at gøre i morgen, hvad vi gjorde i går, så længe vi putter nogle penge ind i den naturvidenskabelige forskning,« siger han og beskriver teknologien som en distraktion fra de faktiske løsninger.

»Vi har et reelt columbusæg af løsninger, der ligger lige foran næsen på os. Alligevel har vi ikke engang kunne indføre kødfrie dage som et krav i offentlige bespisningstilbud. I guder! Det er, som om retten til at pine og æde dyr, uden der er grund til det, er blevet selve symbolet på menneskelig frihed.«