Det kan godt tage et par dage at komme igennem professor Katherine Richardsons CV. Klimaforskeren har de sidste fyrre år siddet med i utallige bestyrelser, råd og styregrupper på både internationalt og nationalt niveau samtidig med, at hun har været et fast indslag i den offentlige debat om klimaforandringer. Blandt meget andet.

Richardson blev født i 1954 i nærheden af Atlanterhavet i delstaten Maine i USA, og hun er uddannet havbiolog på Harvard University og University of North Wales. I firserne fandt hun kærligheden i Danmark og flyttede hertil med sin mand, skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Lige siden har hun været en af de førende stemmer inden for biologisk oceanografi og klimaforskning i både Danmark og udlandet, hvor hun især har udforsket havets rolle i klimaforandringerne.

Hun var den første kvindelige prorektor på Aarhus Universitet, men har siden 2007 været ansat på Københavns Universitet. Her var hun tidligere prodekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, og i dag leder hun universitetets Sustainability Science Centre.

I kølvandet på en lang karriere og adskillige forskningspriser modtager 65-årige Katherine Richardson den prestigefyldte Ebbe Muncks hæderspris. Det er selveste Hendes Majestæt Dronningen, der skal overrække prisen til hende i Fløjlsgemakket (!) på Christiansborg Slot.

Det er en stor ære af tre grunde, siger Richardson:

»For det første, tror jeg, er alle forfængelige, og det er altid rart rart, at nogen synes, at man gør det godt. For det andet er det en vigtig pris for mig, fordi der mange, der tror, jeg ikke rigtig forsker længere, og det gør mig meget ked af det. Jeg får stadig udgivet seks-syv videnskabelige artikler om året, og det er rart at få anerkendelse for det arbejde.«

For det tredje betyder det noget helt særligt at få lov til at modtage en stor dansk pris, siger hun. Selv om hun har boet 36 år i Danmark, bliver hun aldrig etnisk dansker, og det kan nogle gange være hårdt ikke at føle sig 100 procent velkommen i samfundet, siger Richardson og peger på sin amerikanske accent, der aldrig er forsvundet:

»Jeg føler på mange måder, at jeg er blevet godt integreret, men Danmark er jo et underligt land på den måde, at det kan være svært at blive helt og aldeles optaget i samfundet. Ebbe Munck er en stor skikkelse i danmarkshistorien, og derfor varmer det om hjertet, at bedømmelsesudvalget har givet udtryk for, at jeg har nogle af de samme egenskaber, som han havde, og som prisen skal være med til at belønne.«

Det er svært at undgå Katherine Richardson, som (fortjent) har fyldt meget i klimadebatten, og som ifølge Bestyrelsen for Ebbe Muncks Mindefond har været »en utrættelig og kompetent formidler af videnskabelig indsigt i klimaforandringer.«

Senest har hun siddet med i den gruppe af eksperter og forskere, der skulle udarbejde FN’s Global Sustainability Development Report, og Richardson siger, at hun er lykkelig over at have fået lov til at arbejde med grænsefladen mellem videnskab og politik. Da hun gik på Harvard i sin tid, var hun usikker på, om hun skulle gå i den naturvidenskabelige eller juridiske retning, men nu har hun heldigvis fået lov til at gøre lidt af begge.

Så skal man heller ikke glemme Richardson lange forskningskarriere i feltet oceanografi, hvor hun har lavet banebrydende forskning om samspillet mellem klimaforandringer og havenes økosystemer. Ligesom Ebbe Munck har hun deltaget i videnskabelige ekspeditioner, Galathea 3 ekspeditionen 2006-2007, og hun fortsætter ufortrødent med at erobre og formidle ny viden inden for og uden for sit forskningsfelt.

Selv siger hun, at hun er stolt af at være kommet med i en international forskningsgruppe, der arbejder med ‘Earth Systems Science’, hvor man kigger nærmere på interaktionerne mellem Jordens systemer. Vi skal nemlig gøre op med den kassetænkning, der nogle gange præger universitetet, siger hun:

»På universitetet er vi vant til at have vores kasser: matematikkassen, fysikkassen, kemikassen. Det er som om, vi tror, at hvis vi tog alle detaljer fra hver kasse, smed dem ned i en stor gryde og rørte rundt, så ville vi forstå, hvordan verden fungerer. Men det gør vi ikke, for så har vi glemt de interaktioner mellem kasserne, som verden også består af.«

Hædersprisen overrækkes ved et lukket arrangement den 5. november kl. 15.00 på Christiansborg Slot. Så medmindre du er inviteret, vil du ikke se Dronningen overrække prisen på 50.000 kr. og Ebbe Muncks Hædersplakette i bronze til Katherine Richardson. Du går også glip af professorkollegaen Minik Rosings tale, som Richardson ellers sådan glæder sig til.

Men du kan læse mere om hendes lange karriere her og blive inspireret af en forsker, der i den grad sætter præg på sin samtid. For Katherine Richardson er, ligesom Ebbe Munck var, ikke bange for at gå imod de politiske strømninger i samfundet:

»Jeg elsker jo stadig mine bittesmå plankton i havet. Det er morsomt, at jeg har været beskyldt for at spilde samfundets penge, da folk ikke kunne forstå, hvorfor man dog skulle være interesseret i sådan nogle små planter. Men midtvejs i min karriere fandt man ud af, at de plankton var med til at skubbe udviklingen fra istid til ikke-istid, og så blev jeg pludselig beskyldt for at være for politisk. Det er svært som forsker at gøre det rigtige.«