Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Hundyr — I årtier har uddannelsen i veterinærmedicin været domineret af unge kvinder med høje karaktergennemsnit, og sådan er det i stigende grad på tværs af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Uniavisen tog med til Girls’ Day in Science på Universitetshospitalet for Store Husdyr, hvor en gruppe drenge havde inviteret sig selv på besøg.
»Hvad tror I egentlig, en dyrlæge laver til daglig,« spørger Kirstin Dahl-Pedersen en gruppe gymnasiedrenge fra Virum, der troligt er mødt op på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup.
Der bliver mumlet lidt, indtil en af drengene får sagt »noget med hunde og katte.« Det har Kirstin Dahl-Pedersen hørt mange gange før. Det er hendes fordom om fordommene om dyrlæger, at det handler om søde kaniner, hunde og katte. Og selv om det ikke er decideret forkert, er det heller ikke hele sandheden. Der er masser af smådyrsklinikker, fortæller hun, men der er også klinikker for de store husdyr med avanceret kirurgi og enorme røntgenapparater.
Der er fødevarestyrelsen, som er den største enkelte arbejdsplads for veterinærmedicinere. De arbejder med alt fra svinebesætninger og aflivning af eksempelvis mink til fødevarekontrol og udarbejdelse af talepapirer, når en minister skal forsøge at fremme dansk svineproduktion i Japan. Sidstnævnte har Kirstin Dahl-Pedersen selv arbejdet som, inden hun vendte tilbage til universitetet. Og så er der hendes yndlingseksempel, den tidligere forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, der har en baggrund som veterinærmediciner.
Kirstin Dahl-Pedersen er adjunkt på Institut for Klinisk Veterinærmedicin, hvor hun fordeler sin tid ligeligt mellem undervisning og sin egen forskning i dyretransport, herunder begrebet ‘transportegnethed og hvordan kreaturer påvirkes af transport.
Det er dog ikke målet om bedre dyretransport, der er på programmet denne morgen på Universitetshospitalet i Taastrup. De sidste mange år, hvis ikke årtier, har uddannelsen i veterinærmedicin været domineret af unge kvinder med høje gennemsnit. I 2021 var 83 procent af optaget kvinder, og i år ligger det på hele 90 procent med et karaktergennemsnit på 10. En tendens som gennemsyrer hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Kvinder på SUND
Farmaci: 74 procent
Folkesundhedsvidenskab: 91 procent
Medicin: 74 procent
Odontologi: 74 procent
Sund og informatik: 76 procent
Tandplejer: 92 procent
Veterinærmedicin: 90 procent
Den skæve kønsfordeling er også årsagen til, at Universitetshospitalet for Store Husdyr oprindeligt ikke havde planlagt at invitere gæster til Girls’ Day in Science i år.
»Jeg er overbevist om, at den skæve kønsfordeling skyldes, at de unge ikke ved, hvor bred og praktisk en uddannelse, det i virkeligheden er,« siger Kirstin Dahl-Pedersen.
»Sidste år havde vi 28 piger fra Albertslund på besøg til Girls’ Day in Science. Det giver jo ikke mening. Vi havde en supergod dag, men vi har ikke ligefrem problemer med at tiltrække piger til studiet her.«
Ser man på listen over ansatte på Universitetshospitalet for Store Husdyr, fremgår det også tydeligt, at veterinærmedicin ikke kun er et kvindedomineret studie, når det gælder optag. På den ene væg i indgangshallen hænger der billeder med navne på samtlige ansatte. I sekretariatet er der syv kvinder og en mand. Sektion for Medicin og Kirurgi består af 21 kvinder og fire mænd, mens der i sektion for Hospital er 37 kvinder og otte mænd. Og så må man ikke glemme betjentafløserne, der passer dyrene i weekenderne. Her er der 13 kvinder og fire mænd.
De fem drenge fra Virum Gymnasium er ikke en del af en landsdækkende kampagne for at få mere testosteron ind på kvindedominerede fag eller det sundhedsfaglige område. Oprindeligt skulle de have siddet tilbage på gymnasiet og lavet en ekstraopgave, mens pigerne skulle besøge DTU i forbindelse til Girls’ Day in Sciences 10 års jubilæum. Og netop at drengene ikke har et lignende tilbud til kvindedominerede fag ærgrer deres underviser i biologi, Alexzander Karjala-Svendsen.
»Girls’ Day in Science er et sindssygt godt tilbud, som giver et hav af muligheder. Det halter med kvinder på flere naturvidenskabelige uddannelser, så jeg kan sagtens forstå initiativet. Jeg kan bare se, at jeg står tilbage med en gruppe drenge, som slet ikke skal noget, og så må jeg jo selv sætte noget i gang,« siger han.
Sidste år blev drengene sendt i endagspraktik som sygeplejersker på Herlev Hospital, hvor de tog sig af ældre patienter, som ifølge dem selv, både indebar bleskift og badning. Det var grænseoverskridende, fortæller de, men også en god dag. Så da Alexzander Karjala-Svendsen igen blev opmærksom på den store kønsubalance på Veterinærmedicin i det udleverede materiale fra netop Girls’ Day in Science, var det en nem beslutning at sende drengene afsted.
Han indrømmer, at han også gerne vil skubbe drengene en smule, og det bliver de i den grad. Efter en kort velkomst præsenterer Kirstin Dahl-Pedersen gruppen for de mavetarmsæt, der er placeret på to rulleborde.
»Dem skal I have fingrene i om lidt,« siger Kirstin Dahl-Pedersen.
En drengene er ved at kaste op, da lugten fra de fire åbne maver rammer hans næsebor. En anden spørger, om to kuglerunde udposninger »er nosserne.« Det er det ikke, bliver han forsikret.
Optagelsesstatistikken for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er meget tydelig. Kvinderne dominerer, og karaktergennemsnittene er som udgangspunkt i den høje ende. På både Farmaci, Medicin og Odontologi er 74 procent af optaget for 2022 kvinder. Sundhed og informatik ligger en my højere med 76 procent, mens Veterinærmedicin, Folkesundhedsvidenskab og Tandplejer findes i toppen med henholdsvis 90, 91 og 92 procent kvinder.
Kirstin Dahl-Pedersen mener ikke, at det nødvendigvis er en ulempe for studiet, men hun kunne godt ønske sig et mere blandet studiemiljø. Veterinærmedicin er nemlig et sammensurium af interesser fra embedsarbejde og private smådyrsklinikker til fødevarekontrol og forskning. Der har man brug for alle typer mennesker.
Det var også med ønsket om et mere blandet studieoptag, at man i 2008 hævede optaget på kvote 2, fortæller Charlotte Bjørnvad, som er studieleder på Veterinær Medicin og til daglig forsker i overvægt hos hund og kat. I dag kommer 50 procent ind på karaktergennemsnit, mens 50 procent kommer ind via kvote 2.
»Lovgivningsmæssigt må man ikke diskriminere i form af kønskvoter, og så giver det ikke mening at foretrække drenge frem for piger, hvis interessen ikke er der. Vi skal have de bedste kandidater, og vi mener så, at de bedste kandidater har mange forskellige kompetencer og baggrunde. Det er derfor, vi har så stort et kvote 2-optag,« siger hun.
Generelt bliver der optaget lige så mange mænd via kvote 1, som gennem kvote 2, hvor der bliver foretaget en test, en lang række personlige interview og en vurdering af enkelte karakterer og viden inden for fagområdet.
Charlotte Bjørnvad vurderer, at 20-30 af de 180 studerende er mænd lige nu, og at skævvridningen har været i gang, siden hun begyndte på studiet i 1989. Dengang var omkring 40 ud af 120 studerende mænd.
»Vores studerende er hammerdygtige, og vi tror på, at vores kombination af kvote 1 og 2 er en styrke, fordi vi får en større diversitet i både baggrund og alder. Vores studerende fortæller også, at et mindre kvote 2-optag vil ødelægge studiemiljøet. Kvote 2’erne har ofte lavet nogle andre ting og er lidt mere modne. I det sociale miljø på studiet er de ofte limen, der gør det til en helt fantastisk uddannelse både fagligt og socialt.«
De sidste par år har det jo været helt forfærdelig skævt.
En der til gengæld har en teori om, hvorfor veterinærmedicin gik fra at være et mandedomineret fag til et kvindedomineret er formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palhof.
»Da jeg blev optaget på uddannelsen i 1985, var vi fifty-fifty. Så det er i midten og slutningen af 1980’erne, at skiftet sker. Derfra gik det ret hurtigt, og de sidste par år har det jo været helt forfærdelig skævt. Der er jo kun optaget 10 procent mænd i år,« siger hun.
Hun vil helst udtale sig om evidensbaseret forskning, men hun kender ikke til nogen forskning på netop det område. Derfor lægger hun også vægt på, at det er nogle »tror jeg nok-agtige« fornemmelser. Men hendes teori om skiftet fra mandsdomineret til kvindedomineret fag går på, at veterinærmedicin i højere grad end tidligere er blevet et familiedyrsområde, hvor hund, kat og hest er meget dominerende.
»Det er blevet et helt andet erhverv. For år tilbage var dyrlæge primært et landbrugserhverv, hvor der var stor overvægt af mænd. Erhvervsmulighederne har ændret sig enormt meget. En stor del af nutidens dyrlæger er, ud over det kendte familiedyrsområde, beskæftiget inden for forskning og medicinalindustrien,« siger hun.
Kønsubalancen er ikke så udtalt hos de sydeuropæiske medlemslande af dyrlægernes europæiske samarbejdsorganisation, og i flere østeuropæiske lande er den helt vendt på hovedet.
»Sidst vi var til møde i Bruxelles troppede den polske delegation op med otte mænd i sort jakkesæt, men vores danske delegation bestod af seks-otte personer, hvoraf en er mand. Men måske er udviklingen i Østeuropa bare noget forsinket i forhold til Nordeuropa.«
Derudover nævner hun også det høje karaktergennemsnit, trods et stort kvote 2-optag, som en årsag.
»Vi vil gerne have mere diversitet i vores branche. Jeg har faktisk lige været til møde om det. Hvis man er lidt generaliserende, er det lyshårede piger, der uddanner sig til dyrlæge. Vi har et minimalt antal af folk med anden etnisk baggrund end dansk, vi har få mænd, og så er alternative kønsidentiteter ikke italesat og måske er vi ikke så favnende. Men det er en helt ny og vigtig diskussion, som netop er begyndt i dyrlægernes europæiske samarbejdsorganisation.«
Efter drengegruppen har dissekeret de to mavetarmsæt, undersøger de tarmbakterier fra en kovom, før de skal op i den gamle smedje for at lappe et åbent sår sammen og rektalundersøge en stor plastikhest.
Én, der går meget op i opgaverne, er 21-årige Mads Felby, som har sneget sig med til praktikdagen. Han har allerede gennemført gymnasiet, men overvejer kraftigt at blive dyrlæge. Så da han gennem sin mors veninde hørte, at man netop denne dag kunne besøge dyrlægestudiet, bad han om lov til at komme med.
Mads Felby er selv vokset op på et rekreationelt landbrug med heste, enkelte får, der blev til mange, og katte omkring sig. Han var til ridestævner med sin søster, passede dyrene »som gratis arbejdskraft« og var med på diverse dyrehospitaler, når hestene skrantede. Mads Felby har lagt mærke til kønsubalancen på studiet, men det er ikke noget, han tænker sønderligt meget over, fortæller han.
»For mig gør det ikke så meget. Det skaber måske mere sammenhold mændene imellem, når man ikke er så mange. Men egentlig ser jeg ikke den store forskel. Jeg har også lige været i Livgarden, hvor der ikke var nogen som helst forskel på, om du var mand eller kvinde. Forskelle mellem kønnene siger mig ikke så meget, og det har ikke været i mine overvejelser.«
Efter en underviser, til stor gru for drengegruppen, har vist, hvordan man kastrerer en hingst, er dagen slut. Kirstin Dahl-Pedersen vender tilbage til gruppen med en afsluttende bemærkning.
»Er der nogen, som nu overvejer at studere veterinærmedicin?«
Blandt drengene fra Virum er der ikke stor tilslutning. Men bagerst er Mads Felby kun blevet bekræftet.