Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Knud Haugmark har misforstået det meste

GENMÆLE - Knud Haugmark har ganske enkelt ikke læst eller forstået, hvad vi skriver, mener forskerne bag aktuel rapport om en grønnere økonomi.

I et ’Synspunkt’ i Uniavisen 13/11-12 kritiserer Knud Haugmark vores arbejde omkring muligheden for at udvikle dansk land- og skovbrug til at producere fødevarer og mere biomasse, samtidig med at der bliver taget hensyn til miljøet i langt højere grad, end det sker i dag.

Knud Haugmarks indlæg er desværre så fyldt med faktuelle fejl og påstande, at det knapt nok giver mening at kommentere disse. Rapporten er helt tydeligt ikke blevet læst og/eller forstået. Alligevel skal Knud Haugmarks påstande ikke stå upåtalte hen.

Rapporten er døbt +10 millioner tons planen, og ideen til den er undfanget mellem Københavns og Århus Universitet. Vi spurgte efterfølgende DONG, om de ville finansiere et sådant arbejde, hvilket de har gjort uden nogen form for indblanding i hverken indhold eller metode. Foruden selve rapporten er der også produceret et ganske omfattende baggrundsmateriale som kan downloades sammen med rapporten (http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/specielle_FOI-udgivelser/10miotons.aspx).

En af de globale udfordringer er at udvikle land- og skovbrug, så vi bliver i stand til både at brødføde en voksende befolkning og bidrage til omstillingen væk fra fossile ressourcer ved hjælp af blandt andet biomasse. Helt konkret havde vi sat som mål at undersøge, om og hvordan Danmark kan producere 10 mio. tons ekstra biomasse, svarende til næsten 25 procent af Danmarks energiforbrug.

Samtidig måtte der ikke ske nogen reduktion af fødevareproduktionen, og det skulle også tilstræbes at få en række miljøgevinster i form af mindre udledning af kvælstof og større biodiversitet. Rapporten beskriver tre scenarier for udvikling af land- og skovbrug indtil 2020. Dels hvad vi kan gøre mere inden for de nuværende rammer og dyrkningssystemer (BAU), samt hvad der er muligt med et stærkt fokus på enten maksimal biomasse produktion (Biomasseoptimeret) eller på reducerede næringsstofudledninger og øget biodiversitet (Miljøoptimeret).

Scenarier er ikke det samme som forslag

Generelt kritiserer Knud Haugmark tiltag, der indgår i vores biomasseoptimerede scenarie og tager os til indtægt for at mene, at de bør gennemføres. Det er ikke ideen med at opstille forskellige scenarier; de er en præsentation af muligheder.

• Vi har aldrig foreslået at så om vinteren eller tidligt forår, men at bruge de eksisterende efterafgrøder til noget mere end i dag

• Vi har ikke foreslået at bruge halmen til biogas (der er dog nye resultater for denne anvendelse, som er meget lovende)

• Vi har skrevet, at øget halmfjernelse vil reducere jordens kulstofpulje (s. 20), men også at flerårige afgrøder og flere efterafgrøder vil kompensere og øge puljen.

• Vi har i biomassescenariet skitseret effekten af at gøde græs på lavbundsarealer og i det miljøoptimerede helt at ophøre med gødskning af arealerne. Miljøpåvirkning heraf indgår specifikt i scenarierne, og er ikke undladt som påstået.

• Det påstås at vi satser på en miljøskadelig stigning i affaldsmængden. Nej, det gør vi ikke! Miljøstyrelsen vurderer, at affaldsmængden vil stige til 17,5 millioner tons i 2040, og vi skriver, at affaldet i forvejen er udnyttet, så derfra vil vi ikke hente yderligere biomasse. For husdyrgødningen gælder, at det er svært at opgøre mængden helt præcist, men vi mener fortsat at vi har givet et ædrueligt bud på den samlede mængde. KH har muligvis glemt at tage højde for den temmelig store mængde dybstrøelse, da han kun snakker om gylle.

Ingen planøkonomi i rapporten

Knud Haugmark påstår, at de foreslåede ændringer i landbrugsdriften vil kræve indførelse af planøkonomi i landbruget. Landbruget er i forvejen dybt reguleret. Vi skitserer i miljøscenariet nogle restriktioner på 9 procent af arealet, der kan sikre dyrkningsjordens kulstofindhold og sikre opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætning om reduceret nitratudvaskning – er det planøkonomi? Det er ikke mange år siden, at 10% af arealet skulle braklægges – var det også planøkonomi?

Generelt er det et problem, at positive miljøgevinster ikke har en markedsværdi, og derfor ikke af sig selv fremmer udviklingen af en mere bæredygtig produktion. Derfor er muligheder som CO2-kvoter og N-kvoter interessante men ikke nødvendigvis nemme.

Endelig refererer Knud Haugmark til Inbicon-anlægget til udvikling af 2G bioethanol baseret på halm. Det påstås at være en 400 millioner kroner dyr fejlinvestering, som ikke kan producere en dråbe ethanol. Ud over at vi i rapporten ikke beskæftiger os med hverken Inbicon eller andre anlæg, er dette endnu en forkert påstand. På Statoils tankstationer kan man i dag købe benzin iblandet halmbaseret ethanol fra Inbicon. Det er helt unikt, og Danmark er p.t. det eneste land, hvor det er muligt at tanke sin bil med 2G bioethanol. Anlægget hos Inbicon er et demonstrationsanlæg til teknologiudvikling af 2 generations bioethanol. Der er IKKE tale om et egentligt produktionsanlæg. Alligevel har det været så succesfuldt, at man har sendt 2G ethanol på markedet.

Vores rapport påpeger en række muligheder for at omlægge dansk land- og skovbrug til en fremtid med behov for en høj fødevareproduktion, samtidig med at vi skal passe bedre på miljøet og bruge mere biomasse. Vi vedgår, at der er tale om en vision, men resultatet af analysen viser, at det med den viden og teknologi, vi har i dag, rent faktisk kan lade sig gøre.

Vi påstår ikke, at have fundet de helt rigtige løsninger på udfordringerne, men peger på en række muligheder for at tænke på tværs af fødevarer, energi, materialer og miljø, for på den måde at få mere ud af vores knappe ressourcer. Siden hvornår er det blevet forkert for forskere at tænke ud af boksen og have visioner og forslag til, hvordan vi kan finde brugbare løsninger på de store udfordringer?

Seneste