København opjusterer: Plan om nu mindst 3.000 ungdomsboliger

På rådhuset venter man 33.000 flere unge borgere i hovedstaden inden 2025. Så hvis presset på byens ungdomsboliger, herunder kollegierne, ikke skal øges, mangler mindst 3.000 nye lejemål. Dem vil Københavns Kommune skaffe. På budgettet for 2014 er der penge til 605 nye ungdomsboliger, som skal bygges i løbet af de næste fire-fem år. I alt skal halvdelen af de 3.000 nye boliger stå klar i 2015.

Dertil kommer, at Borgerrepræsentationen for nylig har besluttet at indrette 240 små billige boliger i plejehjemmet Sølund. De indgår ikke i regnestykket, men det er heller ikke afklaret, i hvor mange år de kan benyttes af de unge.

»Samlet kan vi se, at vi kan komme op over de 3.000 boliger, der ligger i vores egen ungdomsboligstrategi,« siger overborgmester Frank Jensen, som lidt forvirrende skønner, at kommunen i de kommende år faktisk kan skaffe 2.400 boliger og yderligere 2.400 på udefineret ‘lidt længere sigt’. I dette regnestykke tæller han blandt andet Sølund med.

Nye ungdomsboliger bliver mindre og billigere

»Vi ved fra vores dialog med Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd, at de ønsker billigere boliger end de traditionelle ungdomsboliger på 50 kvadratmeter,« siger Frank Jensen. »De har sagt, at de er villige til at gå ned i kvadratmeterantal for at få en billigere husleje. Så det vi lægger op til i budgetforliget er at udbyde lejligheder på 35 kvadratmeter, der så får en tilsvarende lavere husleje end dem på 50.«

Kbh kan bestemme farven på døren, men ikke huslejen

Kommunen kan ikke selv give sig til at bygge boliger og leje dem ud. I stedet kan man lette bureaukratiet for private bygherrer og fonde og i øvrigt pænt bede dem om at bygge små almennyttige lejligheder; det håber overborgmesteren at få 1.000 boliger ud af. Kommunen kan også omdanne overskydende ældreboliger og plejehjem til ungdomsboliger, og det skulle også gerne give 1.000 ekstra lejemål.

Lagt sammen med de boliger, som kommunen vedtog at skyde penge i i år og sidste år, når man, med lidt krydsede fingre og en del opfyldte forudsætninger, frem til det samlede mål om 3.000 nye boliger i alt.

»Vi kan ikke, når vi udsteder en ny lokalplan, sige, at der skal bygges almene boliger. Vi må forhandle os frem til det i dag,« siger Frank Jensen, som tilføjer, at bygherrerne har været villige til at bygge småt, mens der har været økonomisk krise i Danmark.

»Men vi er bekymrede for, at vi kan holde fast i, at der skal være almene boliger i samme størrelsesorden, når konjunkturerne vender. Derfor har jeg opfordret regeringen til at ændre planloven, så vi får nogle flere redskaber. I dag kan vi jo stille krav i lokalplanen om, at alle døre skal være svenskrøde, men vi må ikke bestemme, hvad prisen skal være på boligerne, sådan at almindelige københavnere kan bo i dem,« siger Frank Jensen.

Studenterrådet vil have mere

På Københavns Universitet tager de studerende ret køligt imod kommunens nye planer.

»Det er fedt, de bygger, men det er kun en dråbe i havet,« siger formand for Studenterrådet på KU Gwen Gruner-Widding.

Studenterrådet vil nu afvente og se, at investeringen i boliger i år »ikke bare er valgflæsk« fra Borgerrepræsentationens side. Gwen Gruner-Widding mener, at der bliver brug for endnu flere penge til boliger på de næste års budgetter.

»Problemet er jo ikke peaket endnu,« siger hun.

Gwen Gruner-Widding er heller ikke imponeret over, at kommunen i sin officielle strategi kun agter at få bygget eller på anden vis skaffet så mange ungdomsboliger, at antallet af unge per bolig vil være det samme i 2025 som i dag.

»Det er rimelig uambitiøst at ville fastholde status quo, når situationen, som den er i dag, er uholdbar,« siger hun.

chz@adm.ku.dk