Københavns Universitet får trecifret millionbeløb til landbrugsforskning

Jordens befolkning stiger med hastige skridt samtidig med, at jordens ressourcer er under massivt pres. Ifølge FN forventes behovet for fødevarer at stige med 50 procent inden for de næste 20 år.

Derfor er forskningsprojektet Collaborative Crop Resilience Program (CCRP) blevet søsat for at skabe nye løsninger, der kan sikre et effektivt og bæredygtigt landbrug. Forskningsprogrammet er blevet bevilget 203 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden – den største enkeltbevilling, der nogensinde er blevet givet til landbrugsforskning i Danmark. 122 millioner af den samlede bevilling går til to delprojekter, der er forankret på Københavns Universitet.

Forskningsprogrammet vil forløbe over seks år og foregå i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU og North Carolina State University.

Som i vores tarmflora

De to forskningsprojekter ved Københavns Universitet skal forsøge at forstå samspillet mellem planter og de mikrorganismer, altså bakterier og svampe, som omgiver dem både over og under jorden. Det er disse mikroorganismer, der skal kunne erstatte sprøjtegift og gødning på nyere og mere effektive måder, end man førhen har set.

Ligesom menneskers tarmflora er vigtig for vores sundhed, har de mikroorganismer, der lever på planter, stor indflydelse på hvordan planterne klarer sig.

Lars Hestbjerg, professor og molekylærbiolog

»Ligesom menneskers tarmflora er vigtig for vores sundhed, har de mikroorganismer, der lever på planter, stor indflydelse på hvordan planterne klarer sig. Men i dag ved vi slet ikke nok om, hvordan de forskellige bakterier påvirker hinanden og planten i en sky af signaler,« siger Lars Hestbjerg i en pressemeddelelse. Han er professor og molekylærbiolog på Institut for Plante- og Miljøvidenskab og leder det ene delprojekt, der kaldes MATRIX.

Det er en forståelse for, hvordan planter og mikroorganismer spiller sammen – og som er nødvendig for, at der kan udvikles nye bæredygtige løsninger – som forskerne skal forsøge at opnå. MATRIX har fokus på planters blade, mens INTERACT vil se på de mekanismer, der foregår omkring plantens rødder.

På Københavns Universitet er det primært Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som udfører forskningen, men også Datalogisk Institut, Biologisk Institut samt Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet deltager.