Københavns Universitet forventer at bruge 40 millioner på corona-forsinkede ph.d.'er

40 millioner kroner. Det er det beløb, som Københavns Universitet (KU) anslår, at det vil koste at hjælpe de af universitetets ph.d.-studerende, som har fået torpederet deres forskningsuddannelse af pandemien.

Tallet fremgår af en ‘økonomisk vejrudsigt’, som universitetets bestyrelse fik i begyndelsen af april. Her står også, at 40 millioner skulle dække i snit to måneders lønkompensation til de ramte ph.d.-studerende. Hvor mange studerende det er, ved universitetet dog ikke.

»Det er beregninger i træskolængder, hvis man kan sige det på den måde,« siger vicedirektør for Forskning og Innovation på Københavns Universitet Kim Brinckmann. »40 millioner er en mellemproportional mellem beregninger fra  henholdsvis Danske Universiteter og Akademikerne. At beregningerne ligger langt fra hinanden, siger noget om, hvor stor usikkerhed, der er om prisen på de covid-19-relaterede ph.d.-forsinkelser.«

Mens prisen er usikker, er det uden for diskussion, at coronanedlukningerne har gjort det sværere for mange ph.d.-studerende at gennemføre de projekter og forskningssamarbejder, de havde planlagt.

LÆS OGSÅ: Hård kritik af universiteterne: De har vist, at de ikke kerer sig om forskertalenterne. 

Forsikringsordning til ph.d.-studerende

Københavns Universitet vil ikke kompensere de forsinkede ph.d.-studerende ved at udbetale penge efter en generel fordelingsnøgle.

»Vi holder fast i, at hver enkelt sag om forsinkelse skal behandles for sig. De er forskellige,« siger Kim Brinckmann.

Til gengæld garanterer universitetet, at der vil være penge nok.

»Pengene kommer jo fra den samme KU-kasse,« siger Kim Brinckmann. »Kommer man frem til, at der er fagligt begrundet forsinkelse, skal KU holde for. Da beslutningen om at bevilge penge til at dække udgiften ved et forsinket ph.d.-forløb tages lokalt, skal pengene også findes lokalt, fx på et institut. Men hvis for mange forsinkelser giver problemer for instituttet, skal man kunne tage det op på dekanniveau, og om nødvendigt til rektor. Der er en forsikringsordning op igennem systemet, og det vil ikke være sådan, at nogen får afslag med henvisning til, at der ikke er økonomi til det på KU.«

Alle forsinkede ph.d.’er skal ikke regne med at få penge. Forsinkelserne skal skyldes faglige forhold, fx manglende adgang til laboratoriefaciliteter i en afgørende fase af et projekt, siger Brinckmann.

»Men der er også i et mindre omfang  åbnet mulighed for at hjælpe, hvis særlige sociale omstændigheder gør sig gældende, for eksempel for ph.d.-studerende, der har haft store udfordringer med børn, der har været hjemsendt fra skoler og daginstitutioner.«

Den endelige udgift kan meget vel være over 40 millioner kroner. Kim Brinckmann siger, at Københavns Universitet ikke får et klart billede, før den sidste sag er behandlet.

Hvorfor er det vanskeligt?

»Det kan jo afhænge af, hvor langt du er henne i dit ph.d.-forløb, og hvor hårdt du bliver ramt, hvis du for eksempel ikke kan få et miljøskifte eller adgang til et feltstudie. Der er blevet fundet alle mulige løsninger rundt om, for eksempel onlineforløb med udenlandske forskergrupper frem for et fysisk ophold,« siger Brinckmann.

»Vi har også rakt ud til de eksterne kilder (fondene, red.) for at høre, om de kan bidrage til at  finansiere de konkrete forsinkelser. Vi har mødt meget stor forståelse, men selvfølgelig også forskellige udfald.«

Hvornår er I færdige med sagerne?

»Vi er fortsat i gang med sagsbehandlingen på fakulteterne og ph.d.-skolerne. Mange af vores ph.d.-studerende er inde på campus igen. Men verden er stadig præget af covid-19, så det kan stadig påvirke de ph.d.-studerendes forløb, selv om vi håber, at forholdene snart normaliseres. For eksempel vil det nok i en tid frem være vanskeligt med visse internationale studieophold, lige nu med Indien som et trist eksempel.«

Forskerformand: En stærk udmelding

Københavns Universitet fik i 2020 5,8 millioner kroner fra en særlig statslig pulje til ph.d.’erne – penge der siden er fordelt til fakulteterne, siger Kim Brinckmann.

De penge var blandt andet resultat af et politisk pres fra interesseorganisationer, hvor ikke mindst APPA – Lektor og professorforeningen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet – var en stædig stemme.

Der er omkring 3.200 forskerstuderende (2020-tal) indskrevet på Københavns Universitet, hvoraf omkring halvdelen er ansat på universitetet. APPA har en del på spil, fordi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet alene har omkring 1.700 ph.d.-studerende indskrevet, hvoraf cirka halvdelen er ansat af universitetet og derfor potentielt kan søge kompensation.

Ifølge APPAs eget estimat, (der er baseret på, at halvdelen af 1.568 ansatte ph.d.-studerende på universitetet har behov for kompensation for tre måneders forsinkelse), vil regningen for forsinkelserne være 76,4 millioner kroner, altså næsten det dobbelte af universitetets forventning.

Formand for APPA professor Thomas Mandrup-Poulsen kalder alligevel notatet om de 40 millioner kroner og forsikringen fra Københavns Universitet om, at der er penge til at dække forsinkelserne, for »en stærk udmelding.«

»Det gør jo, at universitetet nu bør melde åbent ud, hvad den økonomiske ramme er, og hvad proceduren er for at søge for de enkelte studerende og forskningsledere, herunder sidste frist for indsendelse af ansøgninger,« siger Thomas Mandrup-Poulsen. »Det handler vel nu bare om at få de ansøgninger ind med en beskrivelse af, hvorfor det konkrete projekt er forsinket.«