Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Navne — Hvert år udgiver Berlingske en liste over det, de kalder Danmarks 100 største talenter i dansk erhvervsliv. 28 ud af de 100 talentprofiler er uddannet på Københavns Universitet. En af dem er adfærdsøkonom og adjunkt i økonomi Christina Gravert, som også er den eneste forsker på listen.
I 16 år har Berlingske Business kåret Danmarks 100 dygtigste talenter i dansk erhvervsliv. På listen over talenterne i 2019 er hele 28 profiler uddannet fra eller ansat ved Københavns Universitet.
9 er fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 14 er fra Det Juridiske Fakultet, og resten er uddannet fra henholdsvis Matematik, eScience, Forsikringsmatematik og Dansk.
Vi bruger viden fra adfærdsøkonomien til at skabe miljøer, som gør det nemt at foretage ‘det rigtige’ valg
Christina Gravert, adjunkt
2019’s talenter er fundet mellem 400 indstillede kandidater, som er blevet nomineret af fx en chef eller kollega. De 100 talenter er blevet udvalgt af et dommerpanel, som i år blandt andet har bestået af chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard, erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og kulturredaktør Anne Sophia Hermansen.
Tidligere års talentlister tæller folk som arkitekt Bjarke Ingels og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
En af 2019-listens udvalgte profiler er forsker på Københavns Universitet Christina Gravert. Som adjunkt i økonomi er hun den eneste forsker på listen.
Ved siden af sin forskning i adfærdsøkonomi og
I firmaet bruger hun sin viden i arbejdet med menneskers irrationelle sider:
»Vi (i Impactually, red.) bruger viden fra adfærdsøkonomien til at skabe miljøer, der er menneske-centriske, det vil sige, miljøer, som gør det nemt at foretage ‘det rigtige’ valg. Udfordringen er jo, at vi ofte godt ved, hvad vi skal gøre, men at vi af en eller anden grund alligevel ofte ender med at gøre noget andet,« siger hun.
Det er vigtigt for mig at reducere kløften mellem vidensproduktion og -implementering
Christina Gravert, adjunkt
Og for Christina Gravert er det vigtigt at kombinere forskning og erhversliv. Derfor siger hun, at hun er glad for anerkendelsen, der følger af at komme på Talent 100-listen:
»Det er fedt at blive anerkendt, både for mit arbejde på universitetet og for at bringe vores forskningsresultater ud i erhvervslivet. Det er vigtigt for mig at reducere kløften mellem vidensproduktion og -implementering,« siger hun.
»Anerkendelsen viser, at det at studere økonomi ikke bare handler om at arbejde i banker eller lave monetær politik, men at man også får nogle værdifulde kompetencer, som man kan bruge i arbejdet i den private sektor.«
Christina Gravert er desuden en del af Københavns Universitets interne talentprogram for unge forskere, UCPH Forward, målrettet forskere, der viser akademisk dygtighed, kreativitet og motivation, og som har modet til at forbinde forskellige akademiske discipliner.
Kun personer på maksimalt 35 år kan indstilles til talentlisten.
Derudover er de 100 talenter valgt på baggrund af deres resultater og anbefalinger fra deres chef eller tidligere chefer, et CV-tjek, samt et ønske fra Berlingskes side om »diversitet mht. køn, uddannelse, faggrupper og virksomheder«.