Københavns Universitet skal passe på sin habilitet

Københavns Universitet (KU) har ikke brug for endnu en sag, der sår tvivl om de motiver, der driver universitetets daglige ledelse, rektoratet. Men oven på Penkowa-sagen og uigennemskuelige beslutninger om at lukke universitetets samfundsvidenskabelige institutbiblioteker, lægger ledelsen nu an til endnu en uforståelig sag:

For at styrke forskningen inden for kemi er man villig til at lukke de miljøer på universitetet ned, hvor forskning og især undervisning i kemi faktisk i dag fungerer rigtig godt. Konkret vil rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Thomas Bjørnholm samle al kemi i et nyt kemisk superinstitut under Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science).

Men gennemføres planerne, står et af universitetets succesfulde fakulteter – Farmaceutisk Fakultet (Farma) – over for en massiv åreladning. Det vil miste så mange ansatte og så meget forskning og undervisning, at det næppe kan overleve. Det er mere end synd, for fakultetet har et usædvanligt velfungerende studiemiljø og leverer stærkt efterspurgte kandidater til bl.a. lægemiddelindustrien. Og frafaldet er endog meget lavt blandt de studerende.

Tyndt beslutningsgrundlag

Det virkelig bekymrende er, at Hemmingsen og Bjørnholm støtter sig til en papirtynd bestillingsrapport fra tre udenlandske eksperter. Rapportens otte (!) sider er aldeles blottet for argumentation og dokumentation for dens anbefalinger om centralisering. Anbefalingerne er da også helt anderledes i andre mere gennemarbejdede rapporter, lavet af personer med kendskab til miljøerne på KU.

Rektoratets papir er et meget overfladisk – nogen ville sige ikke-vidensbaseret – beslutningsgrundlag. Alligevel er det denne rapport, som ledelsen henviser til, når den skal forklare, hvorfor kemi skal væk fra Farma. Det vidner ikke om akademisk disciplin på Danmarks største universitet.

KU’s habilitet er i fare

Det er meget uheldigt, hvis der igen kan rejses tvivl om habiliteten og uvildigheden i KU’s ledelse, men der er desværre risiko for, at det sker i sagen om det kemiske superinstitut. Når drivkraften bag forslaget – prorektor Thomas Bjørnholm – selv er kemiker og formentlig skal tilbage og arbejde med kemi, så siger det sig selv, at KU skal træde varsomt.

Man skal kunne være sikker på, at et superinstitut ud fra en helhedsbetragtning er den bedste løsning for KU og for samfundet. Det kunne man i langt højere grad være, hvis forslaget havde været baseret på en solid undersøgelse og dokumentation. Med et veldokumenteret forslag kunne man have undgået, at der stilles spørgsmål til motiverne.

Det er uomtvisteligt, at der er al mulig grund til at investere i kemi og få det tilbage på højt internationalt niveau. Men svaret er ikke, at det skal ske ved en grum intern kannibalisering og ved at ødelægge det, der fungerer godt.