Købt kærlighed og kærlighed til finansverdenen

»Moralen er, at man kan købe alting med penge, også kærlighed.« Siger en ung fyr. Han er med i den flok af studerende fra de økonomiske fag på KU og CBS, der lige har set Oliver Stones’ 2’er om Wall Street. Og bemærkningen opsummerer ret godt filmen.

Men hvad siger fantasien om finansmarkederne om de studerendes eget liv?

Københavns Universitet underviser nemlig ikke studerende ret meget i livet på verdens børser. Faktisk mente professor i økonomi Jacob Brøchner Madsen, at de finansielle markeder er så fraværende i pensum, at det kan have kostet verden dyrt. Hvis samfundsøkonomer generelt havde haft bedre styr på markedet for derivater, kunne vi måske have undgået finanskrisen, mener Brøchner-Madsen, som i øvrigt blev så upopulær over sine pessimistiske analyser om boligbobler, at han endte med at rejse til Australien.

LÆS: Dommedagsøkonomen, der fik ret.

Pengene arbejder i foreningen

»Nationaløkonomerne er nogle kloge mennesker,« siger Adam Bjørn Meincke, som læser økonomi på KU. »Hvis finanskrisen ikke var indtruffet, havde deres modeller holdt stik. Men de har måske nogle gange fulgt for meget med i en detalje og så ikke ænset, hvad der foregik i verden omkring dem.«

»De er meget teoretiske. Og for forskerne handler det meget om at opstille modeller med en række forudsætninger, hvis a, så b. Mens man i finanssektoren bare er nødt til at gå i krig. De har ikke et halvt år til at skrive en artikel inde på børsen,« supplerer økonomistuderende Anders Oscar Kjøller-Hansen, der også er fra KU.

Så for at få praktisk erfaring har de studerende stiftet investeringsforeningen FinanceLab. Finanslaboratoriet er udsprunget af CBS, men det har medlemmer fra flere universiteter. For tiden annoncerer man efter studerende, der skal sidde med i et såkaldt investeringspanel på Aarhus Universitet. Det er investeringspanelet, der beslutter, hvor de studerende skal satse i markedet.

Målsætningen er at maksimere profitten og udvide aktieporteføljen. Men alle de penge, de studerende tjener, ryger direkte tilbage i foreningen, så de kan arbejde videre. Hvis medlemmerne selv vil tjene penge på at spekulere, så må det foregå for deres egne penge ved siden af – og det sker skam. Der findes studerende, som finansierer deres studieår ved at foretage investeringer fra computeren, lyder det fra flokken.

FinanceLab åbnede i begyndelsen af 2010, og i de første par måneder investerede de studerende udelukkende fiktive penge. Først da de fik en donation på 10.000 kroner, begyndte tingene at rulle. Denne startkapital har de indtil videre forvandlet til cirka 15.000 kroner. Ikke helt dårligt.

Grådighed er godt at se på

Wall Street er en film, der lever i kraft af sin skurk, Michael Douglas’ børshaj Gordon Gekko. Det er denne primalfigurs uforfalskede passion for penge og pengenes muligheder, der gør ham uimodståelig for selv den mest forkalkede planøkonom, uanset hvor ækelt han bærer sig ad.

Får I tilfredsstillet denne grådighed på universitetet?

De studerende fniser lidt.

»Det handler ikke om grådighed,« siger CBS-studerende Ole-Bjørn Kolbæk. »Det handler om at prøve kræfter med noget, man ellers ikke ville have mulighed for at prøve kræfter med. Det handler om, at den teori og lærdom, vi får, kan bruges til noget reelt.«

»Hvis du læser økonometri på Polit kan du ikke bruge det til noget, før du sidder og analyserer nogle sektorer og nogle virksomheder, men hvis du kan teste dine analyser og påstande ved at smide nogle penge i det, så bliver det interessant. Og du får et incitament til at lave nogle ordentlige analyser.«

Der skal være noget på spil

De studerende i FinanceLabs investeringspanel, som træffer beslutningerne, har også betalt et mindre beløb til puljen. Mest symbolsk, siger Ole-Bjørn Kolbæk. Men det er vigtigt, at man selv har noget i klemme, hvis man skal undgå moral hazard. Han uddyber, hvad det betyder:

»Hvis vi har en bunke penge, og de mennesker, der administrerer dem, ikke har nogen personlig risiko involveret i det, så har de heller ikke noget incitament til at tage den forvaltning seriøst, og dermed kunne de i princippet gå ud og købe, lad os sige, rådne blade for pengene og forsøge at tjene på det,« siger han. »Hvorimod, hvis de foretager et minimalt indskud, så har de et incitament til at se deres penge gro. Om ikke andet, så for deres egos skyld.«

Er I så også alle sammen imod de bail-outs, som finanssektoren har fået?

De fleste brummer samstemmende.

»Men den er svær,« siger Adam Bjørn Meincke. »Som filmen pointerer, så er der to sider af sagen. Skal man bare sige, at det her er kapitalisme og lade det gå op og ned – bare lade det hele falde på jorden, eller skal regeringen alligevel redde markedet i sidste øjeblik?«

Svaret får være. Tiden og evnerne må vise, om FinanceLab ramler ind i en krise og må tigge sig til en redningspakke. Indtil videre kører den ualmindelig godt.

chz@adm.ku.dk