Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kønskamp: Manden i stedet for bolden

SVAR TIL BIRGIT PETERSSON - Injurier, beskyldninger og værdiladninger afløser nu den saglige argumentation i debatten om universitetets favorisering af kvinder i professorstillinger, skriver Hans Bonde i dette svar til Birgit Petersson.

Birgit Peterssons indlæg er en ophobning af værdiladede påstande.

LÆS: Birgit Petersson: Læg hadet til side, Hans Bonde, og se fremad

Fra at vi har haft en debat, der godt nok var hård, men som gik efter bolden frem for manden, drejes det hele nu væk fra demokratiets ide om ‘det bedre argument’. Det svirrer med usubstantielle påstande, injurier, beskyldninger og normative ord.

Det er tydeligt, at det at der kan argumenteres sagligt og logisk mod favoriseringsfeminismen, kommer fuldstændig bag på Petersson, der reagerer med eder og forbandelser.

Ikke kun mine argumenter afvises hånligt, men alle der mener det modsatte af hende, udsættes for hendes spot, inklusive de kvindelige akademikere, som går imod favoriseringsreglerne, og som hun benævner ‘eftersnakkere’.

Et spørgsmål om habilitet

Hvad værre er: Artiklen bygger på direkte usandfærdige påstande om, at jeg skulle have skrevet nedsættende om professor Rosenbecks akademiske niveau, hvilket jeg naturligvis ikke har. Jeg har blot kritiseret den udvikling i feminismen, som Bente Rosenbeck inkarnerer, fra at kæmpe for rettigheder til kvinder til at kæmpe for privilegier til kvinder.

LÆS: KU som spydspids for det kønskvoterede samfund

Og jeg har stillet spørgsmål om habilitet, når der i den KU task force, som skulle komme med forslag til belønningsplanen sad to kvindelige lektorer – herunder Rosenbeck – der personligt kunne få gavn af planen, og ingen mandlige lektorer (eller mænd i tidsbegrænsede professorater), der kunne blive diskrimineret af planen.

Og jeg har kritiseret Rosenbeck for at indgå som videnskabelig kønsekspert i KUs task force, mens hun i virkeligheden plæderer for en omfattende kvoteideologi for hele samfundet.

Dubiøs kønsanalyse

Nu vi er i gang med det akademiske niveau, vil jeg dog godt tillade mig at udtrykke forundring over Birgit Peterssons kønsanalyse, hvor hun med løs hånd strør om sig med lettere støvede forestillinger om, at vi i Danmark i dag skulle leve i et ‘patriarkat’, og at danske kvinder skulle være ‘marginaliserede’.

Birgit Petersson går tydeligvis ind for biologiske kriterier ved ansættelser på KU. Mennesker med kvindelige genitalier skal ansættes som professorer via millionbelønninger, mens mændene fortsat kun skal have deres faglighed at byde ind med.

Hun fremhæver, at KUs ledelse frit kan anvende de metoder, den ønsker. Så for Petersson er der ingen forskel på, om en ledelse fx udstikker forskningsstrategiske mål, eller om de begynder at sortere på køn.

Elementære menneskerettigheder

Den holdning viser efter min mening en rystende mangel på forståelse af elementære menneskerettigheder. Der er markant forskel på, at ledelsen prioriterer mellem faglige temaer og så, at den prioriterer mellem hvem der kan ansættes til opgaven: etniske grupper, lavere socialgrupper, et bestemt køn, etc. Det sidste strider i øvrigt også mod ånden i ligebehandlingsloven.

Petersson skriver, at det er vigtigt, at de kvindelige studerende ser, at ‘de kvindelige lærere eksisterer og er kompetente’. Det er altså ikke nok, at de kvindelige studerende kan møde mange kvindelige lektorer, de skal også møde kvindelige professorer, der er blevet ansat på belønningsmidler. Tror du virkelig, at sådanne favoriseringer gør dem til rollemodeller i de kvindelige studerendes øjne?

Petersson fremhæver også, at der i politiet er optaget personer med anden etnisk baggrund, og at der er blevet indført kønskvotering til lægestudiet i Odense. Undskyld, men der da himmelvid forskel på politifolk og studerende, og så på forskere, der skal udvælges på deres videnskabelige niveau. Underviseren i mikrobiologi skal ikke repræsentere sit køn, men sin faglighed.

Du skubber både kvinder og mænd ind i en skabelon, hvor vi skal stå for nogle værdier, som universitetet har bestemt, vi via vort køn skal repræsentere, og uanset om vi indeholder disse kvaliteter og livserfaringer eller ej.

Hvad udad vindes, vil indad tabes

Petersson mener, at de mænd, der nu diskrimineres på KU udtrykker ‘klynkende selvmedlidenhed’, og hun argumenterer for, at vi skal rette bager for smed: Når nu nogle kvinder formodentlig på et tidspunkt er blevet diskrimineret, er det blot blodig historisk retfærdighed, at nogle helt sagesløse mænd nu bøder for det.

Sig det til den mandlige lektor, der efter at en stilling var slået op på det felt, hvor han var førende, måtte høre følgende fra sin ledelse: ”Yderst trykkede fortalte de, at stillingen var øremærket til en kvinde, så instituttet kunne få udløst en ‘professorbonus’ fra dekanatet”.

Eller fortæl det til den mand, der efter at have fået at vide, at et professorat inden for hans felt alligevel ikke som lovet skulle slås op, fra ledelsen skulle høre: ”Du har det forkerte køn”.

Eller fortæl det til den mand, der sammen med en kvinde begge er førende forskere inden for det samme forskningsfelt, men har måttet opleve, at kvinden, uden opslag, uden om bemandingsplan og uden om forskningsudvalg, blev kaldet til et permanent professorat faciliteret af KU’s kvindelige belønningsmidler.

Eller fortæl det til …

Tror du virkelig, Birgit Petersson, at der kommer noget godt ud af at bekæmpe en formodet diskrimination med ny diskrimination? Tror du ikke, at det der eventuelt kan vindes ved at friste kvinder med belønningsmidler, tabes i form af en generel afsmag blandt de ansatte for et universitet, der åbenlyst forskelsbehandler i ansættelsessituationen?

Annonce

Seneste