Kold luft fra ministeren

»Det får du mig ikke til.«

Connie Hedegaard stirrer på fotograf Reimar Juul med alle tegn på væmmelse. Skyndsomt pakker han sin glødepære tilbage i tasken. Der er kun fem minutter at skyde det gode billede i.

»Men der er et eller andet med gode ideer og en pære … Georg Gearløs,« mumler Reimar i et forsøg på at male et indre billede for ministeren. Som prof fotograf har han dog plan B klar: en uformelig bleg sparepære.

Klima- og energiministeren godkender at posere med den. Situationen er under kontrol.

Med spørgsmål i posen
Baggrunden for samtalen her er simpel: Connie Hedegaard omfavnede – som sin chef statsministeren – det videnskabelige samfund på KU-klimakongressen i Bella Center 10.-12. marts. Regeringen talte varmt om at vi skal køle kloden ned. Budskabet sad. Tilhørerne klappede, efterladte med indtrykket af at landets politikere bestyrer en kompromisløs miljøorganisation med irgrønne ambitioner for klodens fremtid.

Holder det? Universitetsavisen er troppet op hos klima- og energiministeren i forsøget på at få konkretiseret nogle af løfterne fra KU’s klimakongres. Vi får en lille halv time.

Flere forskere fra KU har kritiseret regeringens skattepakke for ikke at være grøn nok. Hvad mener du om det?

»Det er jeg uenig i. Hvis man sammenligner med Skattekommissionens udspil, er der en mindre CO2-reduktion i regeringens skattepakke. Til gengæld er de grønne afgifter blevet strammet mere af os, og det betyder blandt andet at virksomhederne kommer til at betale meget mere for energi. Alt andet lige, så giver det dem jo en tilskyndelse til at spare på energien.«

Connie Hedegaard tilføjer at CO2-reduktion og kvælstofafgifter er emnet for et snarligt Grøn Vækst-udspil og derfor ikke kom med i skattepakken.

Regeringen tror på kvoter
På kongressen afviste James E. Hansen fra NASA hele idéen om kvoter. Han tror slet ikke på at de virker. Han mener at man i stedet bør indføre en adfærdsregulerende CO2-skat og give indtægterne tilbage til folk, sådan at enhver der sparer mere end gennemsnittet tjener penge.

»Nu må vi lige holde fast i at James Hansen er amerikaner. Og i USA er grønne afgifter et totalt no go. Man må slet ikke nævne ordet grønne skatter i USA. Altså, prøv lige at finde et land i verden der har flere grønne skatter end Danmark.«

Klimaministeren går i gang med at beskrive en tænkt situation med en global CO2-skat hvor alle kompenserer hinanden. Og hvor den overforbrugende dansker kompenserer den fattige inder som sparer på energien. Hun afbryder sig selv og trækker vejret.

»Jeg tror ikke på det. I den politiske realitet lige nu vil jeg mene at hvis vi kan komme så langt at vi får alle lande til at være omfattet af nogle regler, så er det så langt man kan nå i verden.«

»Når folk skal betale mindre skat på arbejde, så mærker de jo de får flere penge i hånden. Til gengæld skal de betale mere for energi fra den første kilowatt de bruger. Dér begynder folk at tænke over om det alligevel ikke var sjovere at beholde pengene selv.«

Men kunne man ikke forestille sig at folk ikke gider spare på energien, netop fordi de får flere penge mellem hænderne på grund af skattelettelser?

»Nej, det tror jeg ikke. Mennesker vil gerne have penge til sig selv. Vi gør jo også andre ting. Vi giver tilskud hvis folk renoverer deres boliger, og virksomheder kommer til at bruge mange kvoter hvis de ikke er energieffektive.«

Mange mindre tiltag, men forskerne på KU’s klimakongres efterlyste en industriel revolution på linje med indførelsen af jernbanerne eller elnettet i sin tid.

Hvordan vil du tage fusen på dem der ser en stor kløft mellem politikernes retorik og de beslutninger I reelt er villige til tage?

»Det korte svar er cap and trade. Altså idéen om at man sætter et loft over hvor meget man må udlede kombineret med et kvotesystem. Det gælder om at få amerikanerne til at acceptere det. Japanerne og australierne indfører det i 2010, Europa har gjort det. Det øjeblik vi har nogle regionale systemer med bindende reduktionskrav, vil industriens udvikling blive drevet i retning af, at det er rigtig dyrt ikke at være i front her.«

For Sanders egen regning
Videnskabsminister Helge Sander talte på kongressen om en årlig pulje på 13 millioner euro til forskning og udvikling af ren energi. Mente han ikke milliarder? Det er jo beløb der er uendeligt langt fra de summer man har fyret af bare på banksektoren.

»I Danmark har vi fordoblet antallet af offentlige kroner til forskning i energiteknologi inden for de sidste fire år. I år er det 700 millioner, næste år er det én milliard. Det er altså en ret massiv saltvandsindsprøjtning. Plus Højteknologifonden der også har det her som et af sine fokusområder, plus partnerskaber mellem det offentlige og det private, 200 millioner til biobrændstoffer og et nyt energiudviklingsprogram. Der er 400 millioner alene næste år. Så jeg ved ikke hvor Helge Sander har det tal fra.«

Et er forskning, noget andet er forandringer i vores livsstil. Priserne på offentlig transport har været stærkt stigende i mange år, og man holder liv i provinsen ved at give kørselsfradrag til pendlere ligesom hovedstadens ønsker om bompenge bliver skudt ned af regeringen. Men Connie Hedegaard mener at regeringens transportstrategi er den mest ambitiøse nogensinde.

»Igennem 30-40-50 år er CO2-udledningen fra transport og brændsel bare steget. Nu er der faktisk en konkret strategi der viser hvordan vi knækker kurven med biobrændstof med afgiftsfritagelse for elbiler, brintinfrastruktur og særlige forskningsmidler. Danmark skal være testlaboratorium både for elbiler og -busser. Vi har fået brudt med den lobby der siger at vi bare skal bygge motorvej, motorvej, motorvej. Det er et paradigmeskift på det her område at to ud af tre kroner nu skal gå til kollektiv trafik. Det har aldrig kunnet lade sig gøre før.«

»Som klima- og energiminister vil jeg jo også gerne have at tingene rykker sig endnu hurtigere, men jeg konstaterer at vi nu har fået fat i nogle af de store drej i samfundsmaskineriet. Den stejleste udbygning af vedvarende energi i Danmarkshistorien foregår i år og de følgende to år. Der kommer en ny havmøllepark i år, en til næste år og i 2012 en på 400 megawatt. Den alene kan producere strøm til 400.000 husstande.«

Opbygget pres
Connie Hedegaard kan godt forstå hvis folk spørger sig selv om politikerne nu også kommer til at tage sig sammen til december og indgår en klimaaftale i København. Men hun tror at det nødvendige pres er ved at være til stede.

»Politiske resultater skabes ved at nogen bygger et pres op sådan at det har en meget høj politisk pris at være det land der ender med at blokere for den tilstrækkeligt ambitiøse aftale. Og derfor var KU’s konference så vigtig. Jo flere regeringer og politikere der siger ja til at vi skal være ‘science based’, des mere fanger bordet.«

Går Danmark enegang hvis det ikke lykkes at få en aftale?

»Det giver jo ikke nogen mening. EU går enegang, og dermed også Danmark. Men det løser ikke problemet. EU står kun for 14 procent af verdens udledninger.«

Økonomiprofessor Nicholas Stern sagde at det var vigtigt at den industrialiserede verden gik forrest. Vi skal vise, sagde han, at man kan reducere med 80 procent og at det kan betale sig. Så vil de fattige lande følge med.

»Ja. Fordi de er i fuld gang. Kinas seneste femårsplan har mål for vedvarende energi. Kineserne ved at de skal levere noget. Men det er uden for diskussion at de rige lande skal gå forrest.«

»EU leverer 20 procents CO2-nedskæringer og har lovet at levere 30 hvis de andre lande kommer med. Det er det mest ambitiøse bud overhovedet fra nogen. Desværre er der ikke udsigt til at det bliver overhalet lige med det første.«

Nye penge skal der til
I årets første måneder har den danske regering postet mange milliarder kroner i hjælpepakker til landets banker. Hvis klimaministeren havde penge i sit budget der matchede hjælpepakken til finanssektoren, ville hun anvende dem i den tredje verden, fortæller hun.

Klimahensyn skal med i de fattige landes udviklingsstrategier, men de skal også have energi. I Indien lever 500 millioner mennesker fortsat uden strøm. Problemet skal løses med ny teknologi, og det koster.

Hvorfor har I så ikke gjort de ting i regeringen i stedet for at give penge til bankerne?

»Det spørgsmål er udtryk for en forenklet tankegang. Men når verden kan mobilisere så mange penge på så kort tid til finanskrisen, så må det vel også være muligt at få nogle additionelle midler op af lommen til at løse en krise som ikke handler om økonomien, men om hele klodens eksistens.«

Så bankpakken er en okay disponering af pengene?

»Nej, ikke hvis der ikke er ‘truly new’ og additionelle midler til klimaet. Hvis der ikke er det, kommer der ikke nogen klimaftale. Så vil udviklingslandene ikke kunne se hvad der er deres interesse i en aftale, og så kan vi andre selv bøvle med problemet. Så der skal nye penge på bordet. Det fik jeg heldigvis ind for en uge siden i EU’s papirer, som en EU-position. Nu mangler vi bare USA.«

ser@adm.ku.dk; chz@adm.ku.dk