Kollegier: hvor og hvordan

Det kan afføde mange forskellige reaktioner, hvis man siger, at man gerne vil bo på kollegium. Lige fra en let rynken på næsen og et »hvorfor i al verden vil du frivilligt dele køkken og bad med 10 fremmede mennesker?« til et opgivende »det lyder også meget sjovt, men det er jo så svært at komme ind.«

Kollegier findes i København i næsten alle former og prislejer, så det første, du må gøre dig klart, er, hvor du gerne vil bo. Er det vigtigst at have eget bad og toilet? Eller er det prisen eller beliggenhed, der dominerer?

Du kan skabe dig et overblik over de kollegier, der findes, og som du er kvalificeret til at søge på hjemmesiden www.kbh-kollegier.dk. Københavns Kommunes hjemmeside har en oversigt over alle de kollegier, der har egne indstillingssystemer, og hos Central Indstillings Udvalget (CIU) og Kollegiernes Kontor i København (KKIK), finder du en lang række kollegier, som optager efter venteliste.

Fælles for alle kollegier er, at du skal være studieaktiv, og mange kollegier kræver også, at du har minimum et år tilbage af dit studie. Derudover er der en aldersbegrænsning, som for det meste er mellem 18 og 35 år.

Et andet fællestræk er, at det tager tid at komme ind på drømmekollegiet. Men hvis du lige er kommet til byen eller er blevet sat på gaden af din onde udlejer, er der også hjælp at hente. Både CIU og KKIK har oprettet en akutliste, som du skal skrive dig på inden 31. august. Så bliver du sat foran i køen og bliver tilbudt et sted at bo inden d. 30. november.

Tålmodighed er en dyd

CIU står for administration af ventelister og tildeling af boliger hos en række selvejende kollegier og ungdomsboliger i Københavnsområdet. Det er gratis at skrive sig på venteliste til deres ejendomme og kollegier, men desværre er efterspørgslen stor, så der er lang ventetid, før man får tilbudt en bolig.

CIU lægger vægt på transporttid til uddannelsesstedet, nuværende boligforhold og indkomst udover ancienniteten på ventelisten. De administrerede kollegier omfatter blandt andet Bikuben, der ligger tæt på KUA og Hørhus Kollegiet i Sundbyvester. Ventetiden for disse kollegier er 12-24 måneder.

Hos KKIK foregår det lidt på samme måde. Her er det også gratis at skrive sig op til kollegieboliger, og igen bliver din ventelisteplads bestemt af boligforhold, geografi, sociale forhold mm. Derfor skal du ikke gå i panik, hvis du skøjter op og ned på ventelisten, da ventelisten hele tiden bliver justeret i forhold til dem, der har et størst behov.

Hos KKIK kan du skrive dig op til det populære Sofiegården på Christianshavn, som huser 156 personer inklusiv flere børn. Ventetiden for et værelse på Sofiegården er dog cirka tre år. Generelt er ventetiden for kollegierne hos KKIK mellem seks måneder og to-tre år. Hurtigst kommer du nok ind på Grønjordskollegiet på Amager, der med sine 920 værelser er et af de største i København.

Her får du for 1844 kr. om måneden 18 kvm og eget bad og toilet. Derudover er der bl.a. Kvintuskollegiet og Øresundskollegiet på Amager og Falkoner Kollegiet på Frederiksberg. Fælles for disse er, at du har dit eget køkken, hvilket sjovt nok betyder, at du har mulighed for at søge om boligstøtte fra kommunen (tjek, hvor meget du kan få på www.borger.dk).

Den motiverede ansøgning

Hvis du bliver mere og mere modfalden, mens du læser dette, og du fortvivlet tænker, at du altså ikke har over en times transporttid til KU, så fat mod. Dine chancer for kollegielivet er ikke gået tabt, selvom du ikke opfylder kravene til at komme øverst på listen hos KKIK og CIU.

Mange kollegier modtager nemlig selv ansøgninger, hvorefter udvalgte kollegianere læser dem igennem og beslutter, hvem der bliver tilbudt en plads. Hvis din ansøgning bliver godkendt, kan du flytte ind, når et værelse bliver ledigt, hvilket kan tage to måneder eller op til et helt år. Denne type ’motiveret ansøgning’ bliver mere og mere udbredt og bruges fx på Tietgenkollegiet (Ørestad Nord), Egmont H. Petersens kollegium (Østerbro), Rigshospitalets Kollegium (Nørrebro), Otto Mønsteds Kollegiet (Vesterbro) og Kvinderegensen (Amager).

Udover at du skal beskrive – eller vise – hvordan du vil passe ind hos kollegiet, har nogle af disse kollegier også ekstra krav, du skal opfylde, for at komme i betragtning. På Tietgenkollegiet skal du fx have et gennemsnit over 7 på den nye skala fra din gymnasiale uddannelse. Kvinderegensen stræber, trods navnet, efter en ligelig fordeling mellem kønnene og har derfor to ventelister. Det fremgår af deres hjemmeside, at ventelisten for mænd er væsentlig kortere end for kvinder – så det er måske en idé, hvis du altså er af hankøn.

Kend dine aktiver

Når man søger kollegier, og især når man søger motiveret, er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad det lige præcis er, man kan bidrage med, som ingen andre kan. Hvad er din fordel?

Det handler ikke kun om din personlighed. Der åbner sig en helt ny dimension af kollegiesøgning, hvis du har det rigtige stamtræ eller kommer fra det rigtige område. Hvis du vil ind på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg, kræver det, at du er barnebarn af en modstandsmand. Hvis du kommer fra Sydslesvig eller har gået på Sorø Akademi, er der også fordele at hente, da du får fortrinsret på Arveprins Knuds Kollegium (som ung Sydslesviger) eller i Soranernes Hus (hvis du har tilknytning til Sorø Akademi). På Frederiksberg ligger også VLK (Veterinær- og landbrughøjskolekollegiet), hvor du kan søge, hvis du er bachelor eller kandidatstuderende på KU’s Frederiksberg campus.

Alder har sine fordele

Det er dog ikke kun din baggrund, der tæller, hvis du gerne vil på kollegium. Din flid på universitetet tæller også med! Der er flere af de gamle, traditionsrige kollegier i København, som først optager folk efter to års gennemførte studier. Det er for eksempel Regensen inde ved Rundetårn, Elers Kollegium og Borchs Kollegium i Store Kannikestræde eller G. A. Hagemanns-kollegiet på Østerbro. Studentergården og Nordisk Kollegium kræver blot et års beståede studier.

Det kan virke som en stor mundfuld at skulle søge ind på et kollegium, og hvis du bare er lidt nysgerrig, kan du med fordel undersøge, om der er mulighed for fremleje på det kollegium, du helst vil bo på. Så kan du i en kortere periode finde ud af, om dét med at dele køkken med andre er så slemt, som du er blevet fortalt.

Uni-avis@adm.ku.dk