Kom til demo imod lukningen af stillerummene

Dette er en let redigeret version af en tekst, der først blev bragt på skribentens facebookprofil.

Jeg har den sidste uges tid været i kontakt med en hel del medstuderende, der har været påvirket af meldingen om, at Københavns Universitet pr. 1. december lukker stillerummene med henblik på at »skabe rammer, der favner flere studerende«.

Rammer, der favner flere, er i sig selv en meget sympatisk begrundelse for at gentænke stillerummene. Det er noget, jeg kan støtte helhjertet.

Der er dog en hel række forhold, hvor KU har fejlet, og som viser, at debatten om stillerum ikke kun begrænser sig til behovet for »rammer, der favner flere«, men rækker langt ud over det.

Min erfaring er, at alle passer sig selv

Først vil jeg påpege, at KU har været utilstrækkelig i dialogen med de studerende helt fra starten. Stillerum var ikke et problem, før de blev gjort til et problem.

Den gradvise nedlukning af rummene begyndte med en af de anbefalinger, som ’Kommissionen for den glemte kvindekamp’ kom med. Det blev anbefalet at indføre tiltag for brugen af refleksionsrum og lignende for at komme problemet med negativ social kontrol til livs.

Det skal dog bemærkes, at dette problem ikke var understøttet af nogen data – og KU’s egen rapport om emnet kunne heller ikke dokumentere, at sådan et problem skulle have eksisteret på KU.

Min egen erfaring gennem at snakke med folk, der bruger stillerummene dagligt, og folk der ikke gør, er, at alle passer sig selv.

Desværre gik der ikke lang tid, før anbefalingen medførte, at KU rømmede samtlige stillerum for al brugervenlighed, det vil sige inventar – vel at mærke uden forudgående dialog med de studerende eller studenterpræsten, og før rapporten om stillerummene var landet.

Løsningen er dialog, ikke nedlukning

Det skal understreges, at ingen form for negativ social kontrol er acceptabel – om det er bøn eller alkohol. Man skal kunne tage en snak om toksiske elementer i enhver kultur og samarbejde om at bekæmpe negativ social kontrol.

Ligesom man heller ikke lukker fredagsbaren, fordi nogle føler sig presset til at drikke

Løsningen ligger dog ikke i at lukke ned. Ligesom man heller ikke lukker fredagsbaren, fordi nogle føler sig presset til at drikke, burde man have ladet stillerummene være åbne og taget dialogen.

Lukningen af stillerum er en del af en bekymrende tendens, der illustrerer sagens kerne – at KU enten ikke vil eller kan tage dialogen, men i stedet danser efter højrefløjens pibe. KU’s håndtering af stillerumssagen er en falliterklæring og et svigt af de studerende og af KU’s værdier om inklusion og demokrati.

KU bidrager til stigende pres på muslimer

Som dansk muslim har jeg og flere tusinder af medborgere i den seneste tid oplevet, hvordan presset på danske muslimer stiger. Det er i form af sprog, der for hver dag bliver mere stigmatiserende og marginaliserende, på grænsen til decideret hetz, med ord som remigration og en generel mistænkeliggørelse af ens person, blot fordi man er muslim.

Det er i sig selv bekymrende, at denne form for retorik også normaliseres i medierne og fra toppen af dansk politik. At vores universitet, som rummer muslimske studerende, der bidrager til og repræsenterer KU, bukker under for dette pres, er mildest talt skuffende.

Som medlem af universitetsbestyrelsen på KU vil jeg gøre mit ypperste for, at alle kan føle sig velkomne på vores universitet. Jeg vil arbejde for, at vores universitet er mere standhaftigt mod politisk pres og tager større ansvar for sine egne studerende.

Derfor indkalder jeg til demonstration foran rektoratet den 2. december klokken 15.30 for at markere, at nok er nok. Jeg håber, at du vil dele budskabet og tage del i demonstrationen.