»I kommer desværre ikke sovende til jeres uddannelse«

Kære nye studerende

Det er mig en stor glæde at byde jer velkommen til Københavns Universitet.

Danmarks ældste, Danmarks største og (naturligvis 🙂 Danmarks bedste universitet. Jeg er rigtig glad for, at I har valgt Københavns Universitet til jeres uddannelse, og jeg håber, at vi sammen kan opfylde jeres drømme om en akademisk uddannelse i verdensklasse.

KU er faktisk et af Europas allerbedste universiteter, og vi kan tilbyde jer nogle af verdens bedste uddannelser.

Før i tiden blev russerne bedt om at møde i universitets-gården. Udklædt så dyrisk og frastødende som muligt. Herefter blev de drevet ind i et kammer, hvor de simpelthen blev slået med en ferle (et bat) og ofte også en pølse, imens de blev kaldt rakkere, asner eller svin.

”Du kan lære, mens du sover” var overskriften på en flittigt citeret historie i medierne i forrige uge. Den underliggende historie handlede om nogle videnskabelige undersøgelser – udført i Frankrig – der viste, at vores hjerne tilsyneladende kan opfange og lagre informationer, mens vi sover.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt – og det er det naturligvis også. Hvis man læste hele historien, viste det sig, at det kun var i REM-søvnfasen, man kunne stimulere læring.

Hvorimod, hvis man fik information uden for REM-søvnen, altså i den dybe søvnfase, var det efterfølgende meget sværere at lære det i vågen tilstand. Og det var tilsyneladende kun simple ting, der kunne læres, og ikke noget vanskeligt som f.eks. sprog og matematik!

Så hvad kan vi lære af den historie? For det første: at medierne elsker at blæse videnskabelige resultater op – men det er med videnskaben i medierne, som med så meget andet. Hvis det lyder for godt til at være sandt – så er det nok, fordi det ikke er sandt!

For det andet: I kommer desværre ikke sovende til jeres uddannelse! Hvis drømmen skal gå i opfyldelse, kræver det en hulens masse hårdt arbejde – og det i døgnets vågne timer. Intet kommer til os, mens vi sover, andet end drømme (og så måske i weekenden tømmermænd). Det kræver hårdt arbejde at gøre drømme til virkelighed.

I sidste måned stod jeg en sen fredag nat i smatten foran Orange Scene på Roskilde og hørte DJ Kollektivet Den Sorte Skole. Det var efter udmærkede koncerter med Father John Misty og Foo Fighters på samme scene – og sikkert sammen med flere af jer.Hvad har KU med Roskilde Festival og Den Sort Skole at gøre – tænker I nok? Udover at jeg kan stå her og prale med, at jeg var der.

KU er ingen skole – og slet ikke en sort skole med kæft, trit og retning. Og det er supervigtigt, at I hurtigt lærer forskellen på at være elev i en skole og at være studerende på et universitet.

At være universitetsstuderende er forbundet med stor frihed – frihed til selv at vælge, hvordan I vil lære, hvornår I vil lære – og til dels også hvad I vil lære.

Ansvar, stolthed og ydmyghed er ord man let finder frem, når man taler om at være en del af et historisk universitet som KU. Det har jeg selv erfaret som nystartet rektor.

Universitetet stiller dygtige undervisere og gode rammer til rådighed, men det er op til jer selv at bruge dem – og det vil kræve hårdt arbejde uanset hvad.

Det er derfor vigtigt, at I hurtigt udvikler gode studievaner. At studere kræver mindst ligeså meget tid som et fuldtidsarbejde; og det er vigtigt, at I bruger hinanden, så I har nogle at diskutere med, nogle at dele sorger og glæder med – og at I bruger universitetets gode åbne læringsmiljøer. Vi er åbne alle døgnets timer, og naturligvis skal I bare trække på vores dygtige undervisere og vejledere – kun hvis I spørger, bliver I klogere.

KU’s undervisere brænder for jer studerende – uden jer var der intet universitet – så I skal ikke være bange for at bruge os – stille krav til os. I er på en måde hele meningen med vores tilværelse – men, men, men:

Studietiden er en fantastisk mulighed for at udvikle sig på alle planer – både fagligt og menneskeligt. Men det kræver, at I gør en indsats. Fuldstændig som en Roskilde Festival – det er ikke et tag-selv-bord – hvor rockstjernerne bare hedder professorer – og koncerterne kaldes forelæsninger – man skal selv engagere sig i universitetets liv, gøre en aktiv indsats for, at studiemiljøet og studiet bliver godt.

For knap 50 år siden – under studenteroprøret i 1968 – erobrede studenten Finn Ejnar Madsen talerstolen fra rektor til KU’s årsfest. De studerende var ikke blevet inviteret med til festen. Nu var det tid til oprør!

De royale og universitetets elite så måbende til, da rektor – Mogens Fog – indvilligede i at give de studerende tre minutters taletid.

Det blev tre minutter, som skabte forandringer. Siden har de studerende fået indflydelse og medbestemmelse, og universitetet er meget anderledes.

Men selvom meget er ændret til det bedre, skal det ikke forhindre jer i at udfordre, være kritiske og nysgerrige – selvom jeg ikke håber, I erobrer min talerstol her i dag.

Bank på forskernes døre og stil spørgsmål.

Engagér jer i studenterforeninger.

Vær nysgerrige på andre fagområder og tag fag andre steder – gerne i udlandet.

Vær med til at modarbejde fake news.

Demonstrér om nødvendigt.

Tag med andre ord ansvar for at skabe forandringer til det bedre for jeres studieliv og for samfundet.

Ansvaret indebærer, at I er kritiske over for samfundsudviklingen. Og at I tager ansvar for at komme med vidensbaserede løsninger.

Men det indebærer også, at I tager ansvar for at tænke på livet efter KU, så I ikke står ét år efter dimission og ærgrer jer over, at I skulle have gjort det fra start.

Og I må tage ansvar for at færdiggøre studiet på fem år. Det bør være muligt, med mindre naturligvis man møder forhindringer i livet.

Ansvar, stolthed og ydmyghed er ord man let finder frem, når man taler om at være en del af et historisk universitet som KU. Det har jeg selv erfaret som nystartet rektor.

MEN – I skal også have det sjovt! Studietiden er også en fest!

Jeg håber, at I i løbet af de næste uger vil logge af de sociale medier og mødes. Og at I får nogle fantastiske oplevelser og stunder sammen – selvfølgelig mest i forbindelse med noget fagligt, men også når der er fest.

Jeg boede selv i kollektiv i min studietid, og der var det da ikke altid fagstof, vi diskuterede. Men det kan vi tage en anden gang.

Vær noget for hinanden. Skab venskaber for livet – find en kæreste – og hav det sjovt. Det er kun muligt at studere intensivt, hvis det også er sjovt. Så gør KU til jeres andet hjem de næste fem år!

Og lad mig så slutte af med at sige, at I skal være glade for, at det er i dag i er russer – som det hedder, når man er ny studerende – og ikke i gamle dage.

Før i tiden blev russerne bedt om at møde i universitetsgården. Udklædt så dyrisk og frastødende som muligt.

Herefter blev de drevet ind i et kammer, hvor de simpelthen blev slået med en ferle (et bat) og ofte også en pølse, imens de blev kaldt rakkere, asner eller svin.

Når denne ”festlige” del var overstået blev russerne iklædt en mere passende dragt og mødte dekanen. Dekanen tillod så allernådigst, at de blev optaget på universitetet.

Som ny rektor har jeg da overvejet, om vi burde genindføre overgangsritualet. Men jeg vil nu alligevel skåne jer for prygl og skældsord.

Og dog.

Kære rakkere. Kære asner. Kære svin.

Jeg håber, I får en fantastisk studietid.

Velkommen til Københavns Universitet!

Giv jer selv en stor hånd!