Kommercialiseret viden er ikke meget værd

Universitetet står i en brydningstid. »Det, vi har oplevet de sidste år, er en helt ekstrem forandringsintensitet,« mener professor ved Institut for Statskundskab Hanne Foss Hansen.

Mens industrisamfund i den vestlige verden er blevet til såkaldte videnssamfund, er det politiske fokus på universiteter og andre vidensinstitutioner vokset. Og hvordan videnssamfundet styres er af afgørende betydning og berører os alle: »Det handler faktisk om samfundets fremtid,« siger institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Maja Horst.

Sammen med 14 andre forskere er Foss Hansen og Horst i en ny bog, Hvordan styres videnssamfundet?, med til at diskutere statslig og privat instrumentalisering af forskning og den øgede bureaukratiske kontrol af universiteterne.

Viden som offentligt gode

Forskerne advarer ikke overraskende mod for snævre rammer og for mange kontrollerende instanser. Forskning har størst potentiale og betydning, når den kan udfolde sig frit.

Viden bør nemlig være et offentligt gode og stå uden for ejerskab, da den er immateriel og ikke mindskes, når den bruges. Også derfor har private virksomheder traditionelt været uden incitament til at investere i vidensproduktionen.

»Viden er som et fyrtårn ved kysten, der er til gavn for alle. Ingen skibsreder vil alene finansiere fyrtårnet, som alle skibe bruger. Så staten går ind og producerer det – eller uddannelse og grundforskning – fordi det kan give samfundet et samlet løft,« forklarer ph.d. David Budtz Pedersen, som er medredaktør på den nye bog.

Markedsuniversitetet

I et samfund, der i stadigt stigende grad er afhængigt af viden, har de private investorer dog efterhånden også fået øjnene op for videnskabens mulige indtægtskilder, der blandt andet består i indførelsen af patenter.

Det har en række skadelige konsekvenser, advarer forskerne. Når viden på sådan vis overdrages til markedet og kommercialiseres, er den åbne deling af viden tydeligt truet, og det, der tidligere var et kollektivt gode, er nu forbeholdt de få.

»Privat viden er i modstrid med det ellers fundamentale træk, at viden er et offentligt gode, der bidrager til samfundets kognitive infrastruktur,« siger David Budtz Pedersen.

»Al forskning er kollektiv«

Tendensen gør sig ikke kun gældende i resten af samfundet, men også internt på universiteterne, hvor forskere i stor stil konkurrerer om forskningsmidler og fonde i stedet for at samarbejde.

Men som Newton står nutidens forskere på skuldrene af giganter. Det mener dr.phil. og lektor i filosofi Jan Faye, der er af den opfattelse, at »al forskning er kollektiv«. En opfattelse, der i dag udfordres af konkurrencementaliteten blandt universitetsansatte verden over. Og konkurrencen begrænser forskningsfriheden.

»Det bliver i høj grad paradigmatisk forskning, der nyder fremme i et sådant system, hvor tildeling af midler styres af bureaukrater eller politikere,« pointerer Jan Faye.

Forskning med en agenda

Vidensproduktionen er således blevet underlagt det politiske, kapitalistiske system. Såvel konkurrence som donorer påvirker og hæmmer forskning – og dermed de fordele, resten af samfundet kan drage af fri, uvildig forskningsvirksomhed.

Visse teoretikere ynder ligefrem at tale om det post-akademiske universitet som udtryk for den stigende privatisering og industrialisering af universiteter, der vareliggør uddannelse og har indtægtsmaksimering som det fremmeste mål.

Ifølge forskerne selv er det derfor på tide, at danskerne begynder at diskutere, hvorvidt samfundet har råd til denne akademiske kapitalisme, eller om der i stedet bør gøres op med konkurrencementalitet og mæcentænkning og – for fællesskabets skyld – på ny lade forskningen gå egne veje.

uni-avis@adm.ku.dk