Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Konservative: Studerende skal ikke være forsøgskaniner i regeringens store eksperiment 

Kandidatudspil — Regeringen kaster en bombe under vores uddannelsessystem med deres udspil til en kandidatreform. Det Konservative Folkeparti foreslår en mere nænsom forsøgsordning.

Uddannelse handler i høj grad om at lytte, læse og forstå. Det er en vigtig øvelse. Vi skal lytte til eksperterne, læse rapporterne og forstå kendsgerningerne.

Især en kendsgerning står mejslet i granit, og det er, at regeringens kandidatreform et stort, uprøvet eksperiment. Regeringen vil skære et år af kandidatuddannelserne for op mod halvdelen af de universitetsstuderende. Uden at kende konsekvenserne, vel at mærke. Og de kan blive både store og negative.

De studerende risikerer at blive dårligere uddannet. Universiteterne kan ende i et administrativt mareridt, når der skal laves massevis af nye etårige kandidatuddannelser fra bunden ved siden af de toårige. Og samfundet kan ende med at blive op til 14 milliarder kroner fattigere ifølge Det Økonomiske Råd.

Det er ærlig talt skræmmende, at regeringen mener, at halvdelen af de studerende skal være prøvekaniner i det eksperiment. Normalt ville man foretage et testforsøg i begrænset skala, inden et så risikabelt og uprøvet eksperiment rulles ud. Men den simple studieteknik har regeringen desværre glemt i forbifarten.

Konservative går forsigtigt frem

Vi vil ikke gamble med kvaliteten af vores uddannelser på den måde. Derfor foreslår vi i Det Konservative Folkeparti i stedet en forsøgsordning, hvor vi i første omgang forkorter omkring fem procent af uddannelserne til en etårig kandidat. Det skal være hele uddannelser og tilrettelægges i tæt samarbejde med universiteterne, så forsøgene bliver lavet der, hvor de giver mest mening.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Det vil give nogle konkrete erfaringer at arbejde videre med. Hvis udfaldet er godt, kan vi brede det ud. Hvis erfaringerne er dårlige, kan vi hurtigt rulle det tilbage igen. Det er ikke bare konservativt at reformere langsomt baseret på de erfaringer, vi får. Det er også ansvarligt og sund fornuft i vores øjne.

Ansvarligheden bliver der også sat pris på hos Danske Studerendes Fællesråd, hvis forperson, Esben Bjørn Salmonsen, hilser vores forslag velkommen. Også rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen er med på idéen, som han kalder mere eftertænksom end regeringens udspil.

Sådan undgår vi A- og B-uddannelser

Hvis man skal have ændringer til at lykkes, er det afgørende, at nøgleaktører kan se sig selv i dem. Det er jo dem, der også skal få det til at blive en succes. Vi skal ikke bare trumfe noget igennem hen over hovedet på dem, som det hele handler om, nemlig universiteterne og de studerende. Vi må aldrig glemme, at viden er vores vigtigste råstof.

Når de konkrete uddannelser udpeges i en forsøgsordning, som vi foreslår, bør man tilstræbe at omlægge en hel uddannelse til en fireårig uddannelse. Vi er kritiske over for at indføre både en et- og toårige overbygninger til den samme bacheloruddannelse, som regeringen foreslår nogle steder.

Det risikerer at skabe A- og B-uddannelser, og det skal vi undgå. Samtidig kan det blive administrativt enormt tungt for universiteterne. Det kan medføre et stort ressourcespild at have to relativt ens uddannelser, hvor den ene bare udbydes i en nedbarberet version.

Arbejdskraft og købekraft

Endelig deler vi ambitionen om at skaffe mere arbejdskraft og styrke kvaliteten i uddannelsessystemet. Vi foreslår derfor, at de uddannelser, der har relativ høj ledighed, skal optage færre, ligesom vi foreslår, at SU’en stiger lidt mindre, end regeringen har lagt op til. SU’en vil stadig stige i takt med priserne frem imod 2030 med vores forslag, og dermed sikrer vi, at studerende bevarer deres købekraft.

Det vil øge arbejdsudbuddet med cirka 5.700 personer og frigive midler, som vi kan investere i uddannelse. Ikke mindst på de uddannelser, hvor der i dag er meget lidt undervisning, og hvor der er behov for, at de studerende får flere timer og mere vejledning.

Det er vores bud på en uddannelsesreform, der ikke kaster en bombe under vores uddannelsessystem – i modsætning til regeringens udspil. Vi skal ikke risikere, at det her bliver den nye folkeskolereform, som vi skal bruge årevis på at rette op på igen. Det er ingen tjent med.

Allermindst halvdelen af den universitetsårgang, som regeringen har udpeget som forsøgskaniner.

Seneste