Kopiering af studiebøger: Hver anden studerende bryder loven

18.000 studerende på KU har brudt loven.

Sådan ville dommen lyde oven på en undersøgelse fra 2024, der viser, at mere end hver anden studerende (54 procent) har anskaffet studiebøger på ulovlig vis i løbet af deres studietid. Til sammenligning var procentandelen 48 procent i 2022, hvilket tyder på, at problemet er stigende.

Ifølge udregninger fra interesseorganisationen Rettighedsalliancen koster piratkopieringerne af studiebøger bogbranchen og staten 225 millioner årligt, hvilket svarer til knap en tredjedel(31 procent) af det samlede studiebogsmarkeds årlige værdi.

Udviklingen har betydet, at NOTA – et bibliotek for digitale studiebøger til studerende med syns-eller læsehandicap – nu har fået nok. Med en ny krypteringsløsning fra september 2024 vil de opfange de ulovlige delinger af digitale bøger, som oprindelig kommer fra NOTA og kun er tilegnet folk, der indgår i den socialpædagogiske støtteordning (SPS). Indtil videre har det nye tiltag fanget 29 tilfælde af ulovlig deling af studiebøger fordelt på 17 forskellige personer.

Ulovlige delinger er et klart brud på ophavsretsloven og KU’s egne Copydan-aftaler, og derfor risikerer de studerende også store konsekvenser, hvis de bliver taget i det. Det forklarer Peter Lind Nielsen, der er advokat med speciale i ophavsret.

»Konsekvenserne for den, der kopierer, er i hvert fald en erstatning. Det vil sige, at man kommer til at betale, hvad de bøger ville have kostet, hvis man skulle købe og betale dem. Og man skal slette den ulovlige kopi. Og så kan det give en bøde og dermed en automatisk plet på straffeattesten, hvis krænkelsen er omfattende,« fortæller han.

Hæleren er lige så god som stjæleren

Ifølge Peter Lind Hansen må man dog skele til omfanget af ulovligheden. Og de konsekvenser, han nævner, er oftest forbundet med sager, der involverer store kopicentre. Her er der tale om »en sort boghandel«, hvor straffen også er større end for den, der har delt en bog gratis eller lavet en enkelt kopi af en bog til en kammerat, fortæller han.

»Der findes kopicentre med hele pensumlister, du kan gå ind og tjekke, ligesom hvis du bestiller fra SAXO. Så er det bare til en noget billigere pris, fordi du har fået en sort udgave. Og der er i princippet en straf på helt op til seks år, hvis det er særlig groft. Det svarer til at handle med hælervarer.«

Tilbage i 2021 blev en 28-årig mand og 28-årig kvinde dømt for at stå bag netop denne type kopicentre, som de tjente penge på. Ifølge Peter Lind Nielsen stiger alvorsgraden jo flere bøger, der er tale om, og jo flere penge, der er tjent på det.

Det er lige så strafbart at modtage

Peter Lind Nielsen, advokat med speciale i ophavsret

Det er også ulovligt at dele studiebøger uden profit for øje, siger Peter Lind Nielsen, og der er vel at mærke ingen forskel på, om man har delt eller modtaget en piratkopieret bog.

»Det er lige så strafbart at modtage, medmindre den, der har sendt materialet videre, har gjort det i meget stort omfang, hvilket vil gøre straffen hårdere. Hæleren er lige så god som stjæleren, og den der aftager tyvekoster straffes også,« siger Peter Lind Hansen.

Men har det nogen konsekvenser?

Uniavisen har været rundt på campus og talt med flere studerende på KU, som ved, at der bliver piratkopieret studiebøger ulovligt. Nogle af dem, vi talte med, har selv fået bøger på den måde.

LÆS OGSÅ: De studerende piratkopierer som aldrig før og frygter ikke konsekvenserne 

Blandt de studerende, vi mødte, er det tydeligt, at den praksis er blevet så normaliseret, at man kan fristes til at sammenligne forseelsen med at gå over for rødt. Den holdning advarer Peter Lind Nielsen dog mod.

»Piratkopiering er værre end at køre uden lys på cyklen eller gå over for rødt lys. Det er ikke nogen undskyldning, at det er almindeligt, og at der er andre, der gør det,« siger han.

Selvom problemet er udbredt, er det ekstremt sjældent, at studerende bliver taget i piratkopiering af studiebøger. Det skyldes dels, at det er svært at få øje på enkeltstående tilfælde, og dels at det ikke kan betale sig at oprette sager i de få sager, man opdager.

»Risikoen for at blive opdaget er jo ikke særlig høj, fordi det kræver, at rettighedshaverne, forfatterne og forlagene får trevlet det op og får fat i nogle lister. Men det koster penge og tager tid, hvis man skal i retten og lave det, der hedder bevissikring. Det kræver i udgangspunktet, at kopieringen har et vist omfang, hvis fogedretten så at sige skal ud og banke på tidligt om morgenen,« siger advokaten og tilføjer:

»Derfor er det meget sjældent, at man laver en ransagning hos studerende.«

De ulovlige delinger udgør tilsammen et stort økonomisk tab for bogforlagene. Indimellem laver forlagene derfor en »afskrækkende indsats,« som Peter Lind Nielsen kalder det. Formålet er ikke at afsløre alle tilfælde, men at gøre de studerende opmærksomme på konsekvenserne.

Fremtidens undervisningsmateriale under pres

Piratkopiering er også et brud på KU’s egen Copydan-aftale, og på længere sigt vil forlagenes omkostningerne også kunne gå ud over universitetet.

»Man kunne frygte, at nogle af forlagene ikke længere vil indgå aftaler med KU, fordi KU bryder dem. Det er jo bare netop ikke KU, der bryder dem – det er de studerende,« siger Peter Lind Nielsen.

Og i sidste ende vil det få konsekvenser for de studerende, hvis undervisningsmaterialerne ikke længere bliver tilgængelige på universitetet i samme grad.

Der er også i yderste konsekvens risiko for, at lærebøgerne ikke længere kan produceres, fordi omkostningerne ikke dækkes af indtjeningen.

»Selvom studiebøger ikke er noget, forfattere tjener ret mange penge på, er der et kæmpe arbejde på forlagene og blandt redaktørerne, som skal dækkes økonomisk. Derfor kan man selvfølgelig frygte, at der kommer et tidspunkt, hvor den del  ikke hænger sammen længere. Og så bliver det rigtig grimt, for så er der lige pludselig ikke nogen lærebøger,« siger Peter Lind Nielsen.

Nogle studerende, Uniavisen har talt med, mistænker forlagene for at sende nye udgaver afsted fra tryk med minimale ændringer for at øge indtjeningen. Den antagelse korrigerer Peter Lind Nielsen, der selv skriver lærebøger:

»Vi, der skriver lærebøgerne, er for længst holdt op med at se det som en indtægt. Hvis man skulle regne timelønnen ud, ville jeg tjene mere som Wolt-bud,« siger han.

Københavns Universitetsbibliotek: Brug os

For at minimere de ulovlige delinger af studiebøger, vejleder Københavns Universitetsbibliotek i god akademisk praksis og digital dannelse. Et arbejde de »løbende har opprioriteret,« fortæller Kira Stine Hansen og Bonnie Frisendahl, der er henholdsvis vicedirektør ved Det Kgl. Bibliotek og universitetsbibliotekar ved Københavns Universitet.

Hansen og Frisendahl har besvaret Uniavisens spørgsmål skriftligt.

Selvom de mener, at »den enkelte studerende altid selv har ansvaret for at holde sig orienteret om copyright-reglerne og sikre, at der ikke sker ulovlig deling,« så anerkender de at have et medansvar:

»Vi har et fælles ansvar for at informere hinanden om, hvordan studiematerialerne bruges på en ordentlig og lovlig måde,« skriver de.

De studerende foreslår at billigere studiebøger kan minimere problemet – hvad skal der til for, at det kan realiseres?

»Universitetsbiblioteket arbejder løbende i dialog med forlag om infrastruktur og business cases, herunder hvordan vi sikrer mere åben og fri adgang til videnskabeligt materiale,« svarer Kira Stine Hansen og Bonnie Frisendahl, der samtidig peger på, at det vil give andre udfordringer at sænke priserne:

»Studiebøger er en særlig kategori, som har en periodebestemt relevans og derfor en anden pris – både for danske forlag, for biblioteket og for de studerende. Og det er ikke kun en dansk udfordring,« skriver de.

De opfordrer derfor studerende til at række ud til Universitetsbiblioteket, hvor man kan få fingre i meget studiemateriale på lovlig vis – også det, der måske ikke umiddelbart står på hylderne.

»Vi arbejder med en brugerdrevet indkøbspolitik, der betyder, at du altid kan skrive til os, hvis der er noget du ikke har adgang til, og herefter forsøger vi at skaffe materialet. Og er man i øvrigt i tvivl, kan man altid spørge universitetsbiblioteket,« slutter de.