Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Kræftforsker Anja Groth får Dronningens Videnskabspris

Navne — Dronningens Videnskabspris går i år til professor Anja Groth for hendes forskning i epigenetik. Overrækkelsen, der sker ved dronningen selv, skulle egentlig have fundet sted i april, men er udskudt på ubestemt tid på grund af coronakrisen.

Hvem er hun?

Hun var ikke ret vild med at gå i skole, og hun flyttede hjemmefra som 16-årig.  Dengang proklamerede Anja Groth, at hun ville være smed – men sådan skulle det ikke gå. Til gengæld blev hun en af Danmarks førende forskere i epigenetik, og i dag er hun en af dem, vi sætter vores lid til i kræftforskningen.

Anja Groth er ph.d. i molekylær biologi fra Københavns Universitet i 2004, har lavet postdoc i Paris og siden arbejdet på universitetets Biotech Research and Innovation Centre (BRIC).

I dag er hun professor og sjakbajs på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor hun som programleder på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research er ekspert i celler og celledeling. Anja Groth forsker i cellernes hukommelse: Hvordan kan celler huske, hvad de er, når de deler sig? Det er jo vigtigt, at en celle deler sig korrekt – og for eksempel ikke bliver til en kræftcelle.

Hvorfor læser jeg om hende nu?

Anja Groth har netop fået HM Dronning Margrethe II’s Videnskabspris af Videnskabernes Selskab på 100.000 kroner.

OM PRISEN

HM Dronning Margrethe II’s Videnskabspris er på 100.000 kroner og gives én gang om året til en fremragende dansk forsker under 50 år, hvis forskning er inden for de videnskaber, som selskabet repræsenterer.

Prisen blev indstiftet i 2015 i anledningen af protektorens 75-års fødselsdag. Prisen overrækkes derfor normalt i april, tæt på dronningens fødselsdato.

Hun er meget, meget glad for prisen, siger hun til Uniavisen:

»Det er jo en pris, som går meget bredt, og det er selvfølgelig noget helt specielt. Det er dejligt at få en pris inden for sit eget felt, men det er noget særligt, at få den fra nogen, der beskæftiger sig med alle videnskaber,« siger Anja Groth.

»Prisen er en bred anerkendelse af de resultater, vi har opnået. Og så skal den overrækkes af dronningen – det ser jeg meget frem til at opleve,« siger hun.

Hvor er det nu lige, jeg kender hende fra?

Anja Groth er ikke uvant med at høste priser, og måske er du stødt på hende, da hun i 2018 modtog Uddannelses- og Forskningsministeriets fornemme EliteForsk-pris. Sin første pris, Kræftens Bekæmpelses Junior Research Prize, fik hun i 2011, og hun har fået Heirloom Award for Women Scientist Leaders i både 2014 og 2018.

Om den nye pris til samlingen, siger hun:

»Jeg tror en af grundene til, at jeg har fået denne pris, er et gennembrud i 2018, hvor vi fandt ud af, at overførslen af epigenetisk information ved celledeling faktisk er bundet til den mekanisme, som kopierer den genetiske information. Det er de samme proteiner, som gør begge dele. Det har gjort os klogere på måden, som en række komplekse sygdomme udvikler sig på,« siger Anja Groth.

Ud over sit arbejde på Københavns Universitetet har Anja Groth grundlagt en biotech spinoff, virksomheden Ankrin Therapeutics, der arbejder på at udvikle nye metoder inden for kræftbehandling med medicin der styrker dna-reparationsmekanismer ved hjælp af et kromosom, der hedder chromatin.

Skal jeg gøre noget?

Hvis historien om Anja Groths udvikling fra rebel til eliteforsker via et hospital for kræftramte børn skulle have vakt din interesse, kan du læse Uddannelses- og forskningsministeriets portræt af hende.

Og så kan du ellers overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger i kampen mod corona, så vi alle snart kan komme hinanden mere ved, og så majestæten kan komme ud og overrække prisen til Anja Groth inden årets udgang.

Seneste