Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kriseforsker: Hvis sidste valg var et klimavalg, er det her et krisevalg

Analyse — Valgkampen er skudt i gang med en overflod af kriseretorik og tale om regering over midten som et nødsvar. Kriseforsker og adjunkt på Institut for Antropologi Kristoffer Albris mener, at der er tale om et politisk motiveret magtspil frem for nødvendighed.

Siden valget blev udskrevet har det ene parti efter det andet talt om kriser. Inflationskrise, forsyningskrise, klimakrise, sikkerhedskrise, energikrise, og man kunne blive ved. At et utal af kriser er på dagordenen hos samtlige partier, kommer i imidlertid ikke bag på adjunkt og kriseforsker ved Københavns Universitet Kristoffer Albris.

VI TALER MED VIP’ER OM VALGET

Uniavisen smider viden ind i valgkampens brusende hav af holdninger og følelser.

»Kriserne bliver inddraget hele tiden. Det er tydeligt for mig, at der ikke er ét tema, som kommer til at skygge for alle de andre. Men det forenende perspektiv er ’krisen’. Man kan godt se det her som et krisevalg,« siger han.

Til daglig er Albris forsker på Institut for Antropologi og Copenhagen Center for Disaster Research, hvor han blandt andet undersøger, hvordan katastrofer og klimaforandringer former samfund. Ifølge forskeren bliver krisebegrebet oftest brugt til at beskrive et ikke let løseligt problem, som ikke går væk af sig selv, og derfor kræver politisk indgriben og handling.

»Derfor vil vi se alle politiske partier forsøge at frame kriserne i forhold til de løsninger, de har på hylderne, og det, der passer ind i deres politik,« siger han.

Krisestemning

I sin åbningstale til Folketinget var statsminister Mette Frederiksen heller ikke sen til at betone nogle af de udfordringer, Danmark har haft og endnu står overfor.

»Først en pandemi. Så krig i Europa. Nu en energikrise. Og sorte skyer over økonomien,« sagde hun fra talerstolen dagen før valget blev udskrevet.

Som svar vil Venstre sælge Ørsted for at investere i den grønne omstilling og afhjælpe klimakrisen. Radikale Venstre vil indføre krisepakker inspireret af tilgangen under coronakrisen. Og Enhedslisten vil have et huslejeloft på erhvervslejemål for at hjælpe små og mellemstore virksomhedsejere gennem energikrisen.

Ifølge Kristoffer Albris står vi i usædvanlig situation med mange kriser, som påvirker hinanden indbyrdes. Det vil efter hans overbevisning lede til et politisk spil, whack-a-mole, hvor en sænket elafgift potentielt kan forstærke inflationen, som også vil påvirke klimaet. Han mener dog ikke, at der er tale om en historisk unik situation.

»Vi har før stået i brydningstider. Der bliver ofte draget paralleller til 70’erne, hvor et huslån kostede over 20 procent i rente, samtidig med at der var forsyningskrise og bilfrie søndage. Dengang var der også en sikkerhedspolitisk krise. Har nogen glemt den kolde krig?«

Synes du, at man er for lemfældig med krisebegrebet?

»Ja, det er man, og jeg er selv skyldig i det. Den amerikanske antropolog Janet Roitman har skrevet en bogen ’Anti-Crisis’, hvor hun anklager politikere, mediefolk og andre akademikere for at være alt for lemfældige i deres brug af ordet.«

Problemet med at kalde alle samfundsudfordringer for kriser, er, ifølge forskeren, at det kan have en selvforstærkende effekt.

»Aktiemarkedet er et godt eksempel, fordi det handler om massepsykologi, som reagerer på fornemmelser, luner, frygt, håb og til dels årsregnskaber.«

Derfor vil vi se alle politiske partier forsøge at frame kriserne i forhold til de løsninger, de har på hylderne

Kriseforsker Kristoffer Albris

Han nævner også episoden, hvor Mette Frederiksen stillede sig frem i Aalborg og betvivlede om den ulovlige ordre til at slå alle mink i Danmark ned, var en skandale. For selv om det handler om en ’skandale’ i stedet for en ’krise’, er pointen den samme.

»Hvad der er en krise – eller en skandale – er socialt og politisk konstrueret. Derfor er det stadig et alvorligt problem at danskere flytter i campingvogne, fordi de ikke har råd til at betale deres el- og gasregninger. Kriserne har uden tvivl direkte og alvorlige konsekvenser. Men det er også et politisk magtspil, fordi en krise kræver bestemte handlinger. Venstres forslag om at sælge Ørsted er født ud af en krisetænkning om, at man skal handle resolut, før det er for sent. Det virker som om politikerne generelt rækker ud efter nogle håndtag, som viser handlekraft.«

Magt over midten

I sin åbningstale og de efterfølgende debatter har Mette Frederiksen også gjort en dyd ud af at pointere vigtigheden af et bredt samarbejde over midten med et forslag om en midterregering. Det har højrefløjen indtil videre afvist. Men om en regering over midten er en nødvendighed i en krisetid er op vælgerne at vurdere, siger Albris.

»Det er en effektiv måde at neutralisere yderliggående politiske partier. I Danmark har vi i overvejende grad haft konsensusdemokrati med brede aftale uanset regering. På den måde undgår man at store aftaler bliver hamret i jorden, hvis magten skifter. Helt nøgternt er det derfor ikke en absolut nødvendighed med en midterregering, fordi langt størstedelen af de politiske aftaler allerede bliver taget over midten,« siger han.

Han forudser, at partier i endnu højere grad end tidligere vil fokusere på udvalgte vælgergrupper. Karikeret sat op vil venstrefløjen fokusere på klimakrisen og danskere med lav indkomst, mens højrefløjen vil have øje for inflation og virksomhederne. Men det kan også blive endnu mere specifikt.

»Kriserne bliver her en måde for politikerne at metakommunikere direkte til bestemte vælgergrupper.«

Kriseskabt og maskefald

Kristoffer Albris er fascineret af kriser og katastrofer, fordi de sætter samfundet på spidsen. Store samfundskriser skaber frygt og uro, nervøsitet og angst, men de er også samfundsforandrende.

»Men der er også utrolig meget håb og drivkraft, fordi kriserne åbner en ny horisont for, hvordan verden kan se ud. Det er en fremkaldervæske, der viser hvordan vores samfund og vores verden i virkeligheden er. Er vi i virkeligheden tillidsfulde og gode ved hinanden, eller er vi griske og egoistiske?«

Han nævner, at han for nylig blev hængt ud i Ekstrabladets nationen!-spalter, fordi han i et interview argumenterer for de fordele, energikrisen har for klimakrisen.

»En såkaldt katastrofeforsker, ja, du hørte rigtigt, Kristoffer Albris fra Københavns Universitet, udtaler, at der skam kommer noget godt ud af kriserne,« står der blandt andet i smøren, som også langer ud efter »det røde rædselskabinet.«

»Der er folk i samfundet, som ser kriser som jordens undergang. Men problemet med det perspektiv er, at man overser det faktum, at vores samfund er bygget på de løsninger, vi kom frem til som svar på kriserne. Vores økonomiske og finansielle system er bygget på alle mulige finanskriser fra Wall Street-krakket i 1929 til i dag. Vores velfærdssamfund er skabt som svar på fattigdom og nød. Vores samfund er skabt på baggrund af utallige forsøg på at håndtere kriser.«

At forestille sig en periode uden kriser, er, ifølge Albris, en ide født ud af 90’erne, hvor der var et historisk håb for fremtiden uden Kold Krig, med økonomisk fremgang og en ødelagt mur i Berlin.

»Så kom 9/11, så kom klimaforandringerne, så kom finanskrisen, så kom Putin. Lige nu lever vi i en ganske anden verden,« siger han.

»Jeg anerkender fuldt ud, at det er hårdt for rigtig mange danskere lige nu. Det er rammer også mig selv og min familie. Selv om der i det store makroperspektiv er rigtig mange kriser, truer de ikke vores eksistens hver og en.«

Seneste