Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Kristian Karlson får 11 millioner kroner til at finde ud af, hvorfor tvillinger har helt forskellige liv

Navne — Den ene bliver elektriker, den anden bliver professor – sociolog Kristian Karlson og hans kollegaer skal undersøge danske data om 30.000 tvillingepar og finde sammenhængen mellem social mobilitet og velfærdsstaten.

Hvem er han?

Kristian Karlson er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor han forsker i social arv og social mobilitet – altså hvordan mennesker bliver formet af deres baggrund, og hvordan de eventuelt bryder fri af den.

Karlson underviser i kvantitative metoder, hård statistik. Han kalder det en af sine ‘passioner’, og han gør meget ud af at lære sine studerende at håndtere data.

»Praktiske øvelser spiller en central rolle i min undervisning, fordi jeg er af den overbevisning, at man kun rigtig kan forstå en metode, hvis man får den ind under huden – and it takes practice!« Skriver han på sin forskerhjemmeside på Københavns Universitets site.

Kristian Karlson blev kandidat for 10 år siden i 2009, og ph.d. fra Aarhus Universitet i 2013.

Hvorfor læser jeg om ham nu?

Fordi Karlson har landet en stor bevilling – et ERC Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd på 11 millioner kroner. Det er et af de største forskningslegater, man kan få som en yngre forsker.

De næste fem år skal han undersøge, hvorfor tvillingesøskendepar finder meget forskellige veje i livet.

»Søskende ligner hinanden, men de er også forskellige. Vi vil undersøge, hvordan det kommer til udtryk i forskellige velfærdskontekster,« siger han.

Det er et projekt, som Kristian Karlson skal påbegynde i foråret 2020. Forskerne benytter sig af data fra ti lande, der strækker sig over hele det 20. århundrede. Blandt andet skal de bruge dansk data om 30.000 tvillingepar, der er født mellem 1931 og 1979.

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

Det gør du muligvis ikke endnu. Men hans forskning vil forhåbentlig kaste lys over problemstillinger, der fylder en del i den politiske debat i Danmark.

Helt centralt står spørgsmålet om, hvordan velfærdsstaten påvirker den sociale mobilitet og individualitet blandt søskende.

»Man kan forestille sig, at velfærdssamfundet har en betydning for, hvor gode muligheder søskende har for at tage forskellige veje i livet. I Danmark har vi gratis uddannelse og relativt gode vilkår for børnefamilier, og derfor kan man forestille sig, at det er nemmere for søskende at udvikle sig uafhængigt af deres forældres sociale position. I andre lande har de måske ikke samme muligheder, og derfor vil børnene måske udvikle sig mere ens,« siger Kristian Karlson til Uniavisen.

Den viden vil både kunne bruges i Danmark, EU og USA til forstå, hvilke mønstre der går igen mellem landene, og hvilke der klart ikke gør, siger Kristian Karlson. Håbet er, at det også kan vise, om visse familier bliver forfordelt af velfærdsstaten:

»Det vil blandt andet kunne pege på hvilke familier, de mere generøse velfærdsstater hjælper, og hvem de ikke hjælper. Det kan man have interesse for at bringe ind i policy-udvikling på europæisk plan og kigge på hvilke sociale politikker, der gør en forskel og for hvem,« siger Kristian Karlson.

Tvillinger får en særlig rolle i forskningsprojektet, der ellers omhandler flere familietyper. Det skyldes blandt andet den unikke og store mængde data, der findes om tvillinger fra 1931 til 1979 i Danmark, og som der skal ansættes en postdoc specifikt til at håndtere.

Der er to ting, som gør disse tvillingedata ekstra saftige. For det første går de tilbage til en tid, før velfærdsstaten eksisterede. For det andet kan de bruges til at sammenligne en- og tveæggede tvillinger, når forskerne analyserer betydningen af velfærdsstaten, siger Kristian Karlson.

Tvillinger er ofte interessante, hvis man vil undersøge, hvordan mennesker udvikler sig. Forskere kan forvente, at enæggede tvillinger ligner hinanden endnu mere end tveæggede tvillinger, da de delte hundrede procent af deres arvemasse ved undfangelsen. Dermed bliver det lettere med sikkerhed at sige, hvorvidt velfærdsstaten har påvirket deres sociale mobilitet.

»Vi håber på at kunne se, hvordan opblomstringen af den universelle velfærdsstat påvirkede den sociale mobilitet: Hvilke muligheder havde tvillinger, som blev født i 1930’erne, i forhold til dem fra 1970’erne, for at følge forskellige livsbaner?« siger han.

Skal jeg gøre noget?

Du kan læse lidt op på Kristian Karlsons arbejde med at forstå, om arbejderklassens børn får det samme økonomiske afkast ud af at tage en uddannelse som middelklassens børn.

Rettelse 12. september klokken 13.30: Ved en fejl fremgik det af artiklen, at forskerne Rasmus Heller fra Biologisk Institut og adjunkt Laura Vang Rasmussen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning også var del af projektet. Det er de ikke, men de har også modtaget ERC-bevillinger.

Seneste