Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kritik af nye specialefrister: Skaber ulige vilkår og skader kvaliteten

Fremdrift — Københavns Universitet har rykket specialefristerne for at overholde Uddannelses- og Forskningsministeriets regler. Studerende kritiserer KU for mangelfuld information og de nye frister for at forringe kandidatuddannelsens kvalitet og skabe ulige vilkår.

KU’s nye specialefrister er trådt i kraft fra september 2018. For mange af universitetets studerende betyder det, at deres speciale nu starter flere måneder tidligere på kalenderåret, end det ellers ville have gjort.

Hvis man for eksempel skal skrive et 30 ECTS speciale i det kommende forårssemester (blok 3), skal man begynde på specialet den 30. november i stedet for 1. februar. Det betyder også, at samme speciale nu senest skal afleveres 31. maj. Til gengæld får man sin karakter allerede den 30. juni. Førhen har mange studerende på grund af sommerferien først modtaget karakteren for deres speciale i løbet af september.

specialefrister på semesterstruktur:

Efterår: Specialestart 30. juni – aflevering 31.december*

Forår: 30. november – aflevering 31. maj*

*Specialestarts og -afleveringsdatoer er vejledende og baseret på en opgave på 30 ECTS. Kontakt altid din studievejledning, hvis du er i tvivl om reglerne på dit fag.

Den praksis har betydet, at en del studerende officielt ikke har fuldført deres studie på normeret tid, da Uddannelsesministeriet først regner kandidaten for afsluttet, når specialet er bedømt og kronet med en karakter. Derfor indskærpede ministeriet tilbage i 2016 over for KU, at universitetet skulle ændre specialepraksis således, at en kandidatuddannelse kunne være afsluttet med udgangen af juni i stedet for på den anden side af sommerferien.

Seks måneders skrivetid

Indskærpelsen af de eksisterende regler lagde sammen med fremdriftreformens krav om at nedbringe studietiden for KU-studerende markant pres på KU for at finde en løsning. Hvis ikke KU reducerer studietiden med 7,6 måneder inden 2020, står universitetet nemlig til at tabe 200 millioner årligt.

Det betyder, at arbejdsbyrden for den enkelte studerende i en periode på op til to måneder overstiger, hvad der svarer til et fuldtidsstudie

Også universiteterne i Aarhus og Aalborg har ændret specialepraksis for nylig. Begge universiteter har dog valgt at forkorte specialeprocessen fremfor at rykke fristerne. Det betyder, at man på de to jyske universiteter har nedsat specialetiden, så studerende kun har fire måneder til at skrive deres speciale.

I kølvandet på fremdriftsreformen dannede KU et udvalg bestående af både ledelse og studerende, som blev enige om, hvordan Københavns Universitet bedst kunne tilpasse sig fremdriftsreformens krav. Et enigt udvalg stod dengang bag, at KU’s studerende skulle have mindst seks måneder til at skrive et speciale på 30 ECTS point.

Det betyder, at studerende med blokstruktur har følgende semesterfrister:

Blok 1: start 31. maj – 31. oktober*

Blok 2: 31. august – 31. januar*

Blok 3: 30. november – 31. maj*

Blok 4: 28. februar – 31. august*

Skriver man for eksempel sit speciale i blok 3, er studerende altså stadig i gang med undervisningen fra blok 2. Og skriver man sit speciale i forårssemestret, modtager studerende undervisning i efterårssemestret, når specialeprocessen begynder. Det betyder også, at arbejdsbyrden for den enkelte studerende i en periode på op til to måneder overstiger, hvad der svarer til et fuldtidsstudie.

Det går ud over de studerendes helbred samt uddannelsens kvalitet, og det har skabt ulige vilkår for dem som skriver speciale.
Jeppe Holm Nielsen, historiestuderende

Flere studerende på KU kritiserer dog de nye specialefrister, som de ikke mener lever op til de seks måneder i praksis.

Truer det mentale helbred

Jeppe Holm Nielsen, der er historiestuderende, er utilfreds med de nye specialefrister. Han har startet en underskriftsindsamling for at klage. Her skriver han blandt andet, at:

Kravene til det færdige speciale og selve bedømmelsen er jo helt ens, uanset om man starter speciale forår eller efterår, men vilkårene for at skrive er meget forskellige

Jeppe Nielsen, historiestuderende

»Det går ud over de studerendes helbred samt uddannelsens kvalitet, og det har skabt ulige vilkår for dem som skriver speciale.«

Med »ulige vilkår« mener Jeppe Nielsen, at studerende med specialestart i efterårssemestret kan risikere, at deres speciale begynder dagen efter sidste eksamen i forårssemestret – dermed har den specialeskrivende altså ikke ferie i det år, de skal afslutte deres uddannelse. Studerende med specialestart i et forårssemester er til gengæld ramt af overlap mellem obligatoriske kurser, speciale og juleferie.

»Kravene til det færdige speciale og selve bedømmelsen er jo helt ens, uanset om man starter speciale forår eller efterår, men vilkårene for at skrive er meget forskellige,« skriver Jeppe Nielsen i sin klage. Klagen har i skrivende stund 395 underskrifter.

På grund af KU’s blandede blok- og semesterstrukturssystem, samt muligheden for at skrive specialer af varierende længde, påvirker de nye specialefrister også de studerende på de respektive institutter forskelligt.

Derudover slår Jeppe Holm Nielsen hårdt ned på, at den ekstra arbejdsbyrde kan have negative konsekvenser for de studerendes mentale velvære.

»Overlappet mellem speciale og tidligere kurser forårsager en lang og særdeles stressfremkaldende periode for mange af de ramte. Længerevarende stress er en meget alvorlig trussel mod ens helbred og kan udløse en lang række af psykiske og fysiske symptomer,« skriver han og henviser til, at det bliver særligt svært for studerende, der allerede kæmper med psykiske problemer eller sygdom at klare den ekstra arbejdsbelastning.

Manglende information fra KU

På SCIENCE læser Aslak Christiansen på kandidatuddannelsen Agricultural Development. Også han er utilfreds med de nye frister, og han kalder KU’s kommunikation til studerende om ændringerne »yderst mangelfuld«. Han mener ikke, at den mail han fik fra KU’s administration med de nye specialedatoer for studerende med blokstruktur var tilstrækkelig.

»Reglerne er i sig selv frustrerende, men det KU kunne have gjort, var at fortælle de studerende, hvordan de skal forholde sig til de nye regler,« siger han og fortsætter:

»Vores studieleder har på et møde forklaret, hvordan det hænger sammen, og hvad konsekvenserne af de nye specialestartsregler er. Og det er fedt, at vores studieleder har gjort det. Men det var ikke alle de studerende, der var til stede til det møde, og jeg ved ikke om andre studieledere har gjort det samme. Det burde jo heller ikke være hans ansvar at informere de studerende om overordnede regler, det bør komme fra KU’s centraladministration.«

Både Jeppe Holm Nielsen og Aslak Christiansen er enige om, at det er en stor udfordring at passe almindelige kurser sideløbende med en specialeproces. Men hvor Jeppe Holm Nielsen lægger vægt på, at langt de fleste studerende vil blive nødt til at forsømme obligatorisk undervisning, og at dette vil gå ud over både kandidatuddannelsens og specialets kvalitet, påpeger Aslak Christiansen at han ser det som en mulig løsning for de studerende at tage blokken før specialets start fri.

»Det gælder selvfølgelig kun for de studerende, der har SU-klip til det. Jeg håber, at de studerende bliver klar over det her, og hvis de kan, tager en blok fri inden specialet, så de rent faktisk har den tid, de er blevet lovet,« siger han og tilføjer:

»På den måde får de også den tid som de ved specialets forsvar skal forsvare sig i forhold til. Hvis man har skrevet et speciale til 45 ECTS, er det jo ikke et fair bedømmelsesgrundlag, hvis man reelt kun har haft det der svarer til 30 ECTS skrivegrundlag. Dobbelt fuldtid, som fag oveni specialeskrivningen bliver, kan man ikke antage er en mulighed for de studerende.«

Men en løsning for de studerende er ikke nødvendigvis en løsning for universitetet. Aslak Christiansen siger også, at det ville betyde, at den studerende blev en blok forsinket – noget der i sidste ende kommer til at koste KU penge og kan resultere i forringet uddannelseskvalitet. Han mener, at der er behov for at finde alternative løsninger, der tilgodeser både de studerendes trivsel og KU’s økonomi.

»Vi bliver ikke nødvendigvis mindre forsinkede af de her ændringer,« slår han fast.

Redaktionen har uden held forsøgt at få en kommentar fra Anni Søborg, KU’s vicedirektør for uddannelse.

Annonce

Seneste