Kroneprinsessen

En gang om året må dronningen se sig hensat til en andenplads. Det sker når Børsens Nyhedsmagasin kårer Dan-marks mest troværdige person. De sidste mange år er titlen nemlig gået til kronens vogter Bodil Nyboe Andersen.

Så det er ikke tilfældigt at hun var ombejlet da universiteterne skulle finde medlemmer til deres bestyrelser.
Allerede 30. maj 2003 kunne man dog i en overskrift i Børsen læse at hun havde sagt ja til Københavns Universitet. I artiklen blev det udblødt til at hun havde erklæret sig positiv.
»Det kan godt være at pressen fik lidt mere ud af det, men det var hvad jeg sagde. På det tidspunkt var jeg sådan set ikke kandidat,« siger hun.
Hun var dog ikke i tvivl da hun endelig fik tilbudet fra Københavns Universitet.
»Fordi der hører jeg på en eller anden måde til,« mener hun.

Bodil Nyboe Andersen blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1966 og har været fastansat her 12 år som underviser. Hun beskriver tiden på universitetet som en tid hvor man kunne diskutere og spille bold med tingene. Noget hun siden har savnet. Desuden har hun været særdeles aktiv i univer-sitetsdemokratiet både i studieårene som medlem af Studenterrådet og senere som VIP-repræsentant i Konsistorium. Tiden i Konsistorium husker hun som spændende, men også af og til frustrerende.
»Der var så mange ting man gerne ville som der ikke lige var penge til. Et af de store spørgsmål dengang var jo netop prioritering,« siger hun.

Nu vender hun så tilbage til universitetet. Denne gang som medlem af en besty-relse hvor flertallet kommer ude fra og ikke er valgt ved afstemning som i det gamle flade universitetsdemokrati.
»Der kan man jo bare sige at det er politisk besluttet at det skal være sådan, og det er de vilkår bestyrelsen skal virke under. Den debat skal bestyrelsen ikke til at genoplive. Det er en debat universitetet har haft med det politiske system,« siger hun.

Studenterårene
Da Bodil Nyboe Andersen i 1959 fik sin studentereksamen, var hun i tvivl om hvad der trak mest, medicinstudiet eller økonomistudiet. Det blev dog økonomien der vandt.
»Det skyldtes nok i høj grad at min far var økonom, så jeg vidste meget om økonomverden,« fortæller hun.
Flere af forældrenes venner var således også økonomer, som for eksempel Professor Nørregaard Rasmussen. Bodil Nyboe Andersen havde kendt ham og var kommet hos ham siden hun var en lille pige, og hun sagde du til ham ligesom han sagde du til hende. Men dengang var tiden en anden, og da den unge Bodil skulle begynde på universitetet, gik den ikke længere. Så professor Nørregaard Rasmussen foreslog meget højtideligt at de skulle drikke Des. Da hun så godt seks år senere blev kandidat, var det første de gjorde at drikke dus igen.
»Det siger lidt om omgangsformen dengang. Der var virkelig afstand fra en studerende til en professor,« husker hun.
Det tog Bodil Nyboe Andersen seks og et halvt år at blive cand.polit. Det var lidt længe dengang, mener hun, men det skyldtes blandt andet at hun også arbejdede ved siden af. Forældrene boede tæt på det nyåbnede Louisiana, og i weekenden og ferier solgte hun billetter på museet. De sidste fire år af studiet boede hun desuden på kollegium hvilket også tog en del tid.

Hendes eksamen vakte den gang en del opmærksomhed. Indtil den allersidste prøve så det nemlig ud til at hun kunne ende med at få det højeste snit nogen-sinde i 1929-studieordningens historie. Det blev dog kun til det næsthøjeste. Rekorden blev i sat i 1939 af hendes egen far.

Fantastisk underviser
Bodil Nyboe Andersen blev fastansat på universitetet i foråret 1968. Da var professorvældet under omvæltning, og nye grupperinger dukkede op, som for eksempel Marxistiske Økonomer. Det betød også at de yngre undervisere fik langt mere magt end tidligere. Den unge nyuddannede økonom kom derfor meget hurtigt til at spille en central rolle på instituttet.

Hun husker dog ikke nogen store konflikter.
»Vi havde da debat, men jeg synes ikke der var nogen dårlig stemning omkring det,« husker hun.
»Der er givet nogle af de ældre professorer der har følt sig trængt og følt at de fik lidt mindre indflydelse. Men der var så også nogle der følte en lettelse ved at andre tog ansvar,« mener hun.

Sammen med kollegaen Ellen Andersen stod hun i 1970 bag en større reform af økonomistudiet. Tidligere havde studiet været opdelt i to dele hvor fagene var placeret mere eller mindre tilfældigt. Så gik man til eksamen i alle fagene på en gang. Den struktur var Bodil Nyboe Andersen med til erstatte med en mere moderne struktur med løbende eksamener.

På Institut for Økonomi bliver Bodil Nyboe Andersen stadig husket som en fantastisk underviser og ikke mindst vejleder. Ifølge hendes eget udsagn har hun reddet en del studerende op af specialesumpen, og en enkelt er senere endt som direktør for et stort selskab.
»Typisk var det folk som havde jobs de var smadder gode til. De manglede bare lige specialet. Nogle gange var det et spørgsmål om at sætte folk lidt hyppigt stævne så de kom og afleverede til tiden. Men andre gange var det også et spørgsmål om at forklare ‘det kan være at du skal sætte ambitionsniveauet ned, og at det ikke nødvendigvis er elleve du skal kigge efter. Kan du lave et hæder-ligt gennemsnitsspeciale, er det måske der du skulle sætte dit ambitionsniveau, for dit liv er sådan set formet og i gang’,« fortæller hun.

Bodil Nyboe Andersen var kendt for en sjældent stor tålmodighed. Ikke kun med specialeskriverne, men også når de studerendes opmærksomhed svigtede. Et eksempel på at tålmodigheden har båret frugt er hendes egen søn Kasper Holten der selv droppede ud af universitetet selv om han bare manglede en enkelt eksamen for at blive bachelor.

Siden har han haft stor succes på Det Kongelige Teater hvor han som blot 26-årig blev udnævnt til operachef.
»Men min yngste søn Johan bliver heldigvis snart færdig. Efter en årrække som balletdanser læser han kunsthistorie i Berlin. Jeg var faktisk bekymret for Kasper, men det er jeg for længst holdt op med,« fortæller hun.

Ingen stor forsker
Når de studerende havde afleveret specialet og der skulle holdes kandidat-fester, foregik det tit hos Bodil Nyboe Andersen. Hun havde en lejlighed ved Sortedams Dosseringen hvor der var
rigeligt plads. Her blev også blevet afholdt en del julefrokoster.
»På Det tidspunkt var det sociale liv omkring universitetet enormt vigtigt for mig,« husker hun.

Men i 1973 blev der sat en stopper for festerne. Det år fik hun sin første søn Kasper. I 1976 fulgte så lillebror Johan. Samme år blev hun gift med Henning Holten som hun var sammen med ind til 1985.

For at have tid til det hele begyndte hun at møde på sit kontor mellem klokken seks og syv længe før telefonerne var begyndt at forstyrre. På den måde kunne hun nå en hel dags arbejde på tre timer inden hun havde undervisning.

Et andet problem var at selv om Bodil Nyboe Andersen havde nydt kontakten med de studerende og var meget aktiv i studieplanlægningen, kneb det mere med interessen for forskningen.
»Jeg var ikke nogen stor forsker. Derfor var det også klart at da jeg nærmede mig de fyrre, så var jeg på udkig efter noget andet. Jeg brændte ikke tilstrækkeligt meget for forskning til at det skulle være en livslang karriere.

Samtidig skete der også det, hvis jeg skal sige det lidt poppet, at jeg syntes studenterne blev yngre og yngre. Det gjorde de selvfølgelig ikke, men jeg blev ældre og ældre, og afstanden som i begyndelsen var meget lille, den blev jo så større og større. Friskheden gik også lidt af undervisningen, og så var det måske en god ide at finde sig noget andet,« siger hun

I banken
I 1980 sagde Bodil Nyboe Andersen så ja til et tilbud fra Andelsbanken om en stilling som direktør. Det var en stilling som ind til da havde tilhørt hendes far. Hun beskriver selv skridtet fra univer-sitetslærer til bankdirektør som det største man overhovedet kan tage inden for hendes fag.
»En af de gode ting ved universitetet var at man kunne have en debat og spille bold med tingene. Da jeg i 1980 kom til banken, var det sådan at når en direktør havde en mening, så troede man at så var det sådan. Så hvis jeg var kommet til at udtrykke et eller andet, så troede folk at det stod fast, mens jeg måske bare var ude efter at høre hvad andre mente,« fortæller hun.

Efter ti år i Andelsbanken blev hun direktør i Nationalbanken, og da Erik Hoffmeyer i 1995 trak sig som formand for direktionen, overtog hun posten.
Her har Bodil Nyboe Andersen for alvor oplevet at hendes ord vejer tungt. Så tungt at hun altid ender på sejrsskamlen når Danmarks mest troværdige bliver kåret. Troværdigheden mener hun dog tilhører Nationalbanken mere end den stammer fra hendes person.
»Jeg har arvet en meget troværdig organisation, og den linje har vi selvfølgelig forsøgt at køre videre. Det er noget vi lægger meget vægt på. Vi er oprettet i 1818 efter statsbankerotten, og formålet var at skabe tillid omkring penge. Derfor er dette med troværdighed og tillid en utroligt vigtig ting.«

Rollen som kronekursens vogter gør også at Bodil Nyboe Andersen med tiden er blevet mere forsigtig med hvad hun udtaler sig om. Hun udtaler sig sjældent, og når det sker, handler det ikke om andet end netop pengepolitikken og finansielle forhold.

Man får heller ikke meget ud af at spør-ge til bestyrelsens arbejde i fremtiden.
»Det vil jo vise sig,« siger hun blot.
Mere vil hun ikke ud med på det område før bestyrelsen er trådt sammen. Hun understreger at bestyrelsen har elleve pladser og at hun ikke vil udtale sig om noget før det har været diskuteret i fællesskab.