KU afviser anklager: »Vi gør intet, som ikke har rod i fremdriftsreformen«

I en længere artikel lister Uniavisen 10 tilbageskridt forårsaget af den reform, der ellers er sat i verden for at drive de studerende fremad.

Læs mere:

Ét skridt frem og 10 tilbage

Vi bad prorektor for uddannelse Lykke Friis svare på de anklager, der har adresse til KU’s ledelse.

»Hvis du spørger, om vi havde indført de her ting af egen fri vilje, er svaret nej. Vi havde ikke tvunget ansøgere til at søge om merit, vi havde ikke tvangstilmeldt studerende til eksamen, og vi havde ikke stoppet for eftertilmelding til kurser. Fremdriftsreformen er ikke en blomst, der er vokset i vores have, og al polemik kan føres tilbage til den,« siger Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet (KU).

KU beskyldes ellers på de sociale medier for at være mere strikse end andre universiteter i implementeringen af den blandt studerende stærkt upopulære fremdriftsreform, der skal tvinge dem hurtigere igennem studierne.

Men ifølge Lykke Friis er der intet belæg for at sige, at KU har indført en hårdere praksis end andre universiteter. Hun har i hvert fald ikke et samlet overblik.

Der er dog ingen tvivl om, at KU står over for den største udfordring, fordi det gamle universitet har landets langsomste studerende. Den gennemsnitlige studietid skal nedbringes med 7,6 måneder inden 2020, ellers risikerer KU at miste 345 millioner kroner i årlige statstilskud.

»Vi er længst bagud på KU, så vi får også den største økonomiske bøde. Du kan godt spørge, hvem der har skylden, men pointen er, at der er en regning som skal betales, og politikerne har bevidst lagt byrden over på universiteterne,« siger Lykke Friis.

Slut med eftertilmelding

KU anklages for at have valgt en særlig striks linje ved at fjerne muligheden for at eftertilmelde sig kurser.

Det betyder, at studerende, der overser en tilmelding, eller efter deadline modtager et afslag på en forhåndsgodkendelse eller dispensationsansøgning risikerer at blive tvangstilmeldt et fag, som skal bestås, hvis man vil undgå udsmidning.

Ifølge Lykke Friis er reglen ikke indført med rektoratets gode vilje, men er nødvendig, fordi reformen kræver, at universiteterne skal kontrollere, at alle studerende er tilmeldt fag svarende til 30 ECTS-point ved semesterstart.

Problemet er, at it-systemet ikke understøtter, at det kan kontrolleres, når tilmeldingsfristen først er udløbet. Så skal det gøres manuelt. Det har de mindre universiteter med et begrænset udbud af fag kunnet håndtere uden at sløjfe eftertilmeldingen, men på KU er opgaven for gigantisk, forklarer prorektor.

En anden anke er, at KU på nogle uddannelser begrænser de studerendes mulighed for tage valgfag ved at ændre studieordningerne. Ifølge prorektor er det nødvendigt for at minimere problemerne med tvangsmerit.

Æder regning

Lykke Friis peger på, at KU på andre områder har valgt ikke at stramme kravene.

For eksempel tillader KU modsat andre universiteter fortsat ubegrundet orlov, selv om det tæller med i studiegennemførselstiden, og man har heller ikke forkortet specialeperioden.

»Truslen om færre penge er en fælles udfordring. Præcis derfor er det så afgørende at involvere de studerende. Målet er at undgå en stor regning uden at slække på kvaliteten eller ændre uddannelserne fundamentalt. Specialerne er vores kronjuvel, så der har vi valgt at betale ved kasse et, men det kan vi jo ikke gøre på alle områder,« siger prorektor og tilføjer, at nye tiltag kan komme på tale, hvis det ikke går den rigtige vej med gennemførelsestiden.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har lovet et serviceeftersyn af hele reformen i 2016.

»Men hvorfor vente, når konsekvenserne allerede er synlige nu? Politikerne må spørge sig selv, om det her virkelig var hensigten,« siger Lykke Friis.

Ministeren: »Reformen er kommet for at blive«

Uniavisen kontaktede i forbindelse med denne artikel uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen for at arrangere et interview om fremdriftsreformens konsekvenser. Vi modtog følgende mail (vist i uddrag – se hele mailen her):

»Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at der er mange, som bekymrer sig om nogle af effekterne af reformen. Men den er kommet for at blive. Vi synes, det er et rimeligt krav at stille, at man som udgangspunkt ikke skal bruge flere år ekstra på at uddanne sig, end der er afsat tid til.«

»Der vil opstå udfordringer med reformen og som med alle andre problemer og udfordringer skal de løses på forskellig vis. Det forventer jeg, at uddannelserne er villige og kreative i forhold til.«

»Jeg har til gengæld sagt, at jeg vil sætte mig ned sammen med uddannelserne og tale reformen igennem. Men selvfølgelig først når den har virket et stykke tid, og vi har reelle erfaringer med, hvordan den virker. Løsningen bliver ikke at droppe reformen.«

clba@adm.ku.dk