Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU-akvarium i kamp for Øresunds undervandsliv

BUNDSKRABER- Råstofindvinding fra havbunden har ødelagt et helt unikt maritimt område syd for Helsingør, lyder kritikken fra lokale fiskere, biologer og miljøorganisationer. I centrum af protesterne står Jens Peder Jeppesen, marinebiolog og chef på Øresundsakvariet ved Københavns Universitet.

Når Øresundsakvariet tæt ved Kronborg Slot i Helsingør hører fra de lokale fiskere, er det ofte fordi, de har en sjælden levende fangst, de vil forære akvariet. Men i december lød det helt anderledes, da akvariechef og KU-marinebiolog Jens Peder Jeppesen tog telefonen.

»Har du set, hvad de har gjort ude på Disken?«

En oprevet fisker havde netop opdaget, at den store fiskebanke syd for Helsingør var blevet suget for sand og grus i et omfang, der gør, at området ikke er til at kende igen. I januar fór Jens Peder Jeppesen derfor i blækhuset med en kritisk pressemeddelelse og stillede sig samtidig i spidsen for en voksende kritik af råstofindvindingen i Øresund, der i dag lyder fra både lokale kræfter og flere miljøorganisationer.

»Jeg plejer at kalde området og havbundstyperne nord for Ven og op til Helsingør, hvor Disken ligger, for én stor buffet. De forskellige fisk har alt efter årstid og alder et bredt udbud af mangfoldige retter på havbunden, og den diversitet i uforstyrrede havbundstyper findes ikke ret mange andre steder i Danmark,« siger Jens Peder Jeppesen.

Ekkolodninger viser, at Disken på grund af sandsugningen i december og januar nu ligger under 13 meter vand i stedet for de tidligere syv meter, der gjorde den særlig attraktiv for de lokale fiskere, men altså også for de store sandsugningsskibe i Øresund.

»Disken ligner nu en grusgrav,« siger Jens Peder Jeppesen, som vurderer, at tabet af liv på bunden gør, at der vil gå op til tyve år, før bunden igen bliver attraktiv for de større fisk.

Så vågn da op!

Mens de fleste kender Øresund som et særdeles trafikeret farvand, ved de færreste nok, at trafikken også har beskyttet livet under overfladen. For lige siden 1932 har der været trawl-forbud i Øresund, og det har gjort havbunden unikt uberørt. Derfor burde Naturstyrelsen aldrig have givet tilladelse til sandsugning på Disken, mener Jens Peder Jeppesen og med ham flere miljøorganisationer og over 1.700 danskere, som har skrevet under på en protest.

»Naturstyrelsen mener ikke, at Øresund er så speciel. Det gør de til gengæld i Sverige, hvor den svenske del af Øresund er fredet mod råstofudnyttelse. Der er jeg mere enig med svenskerne, og heldigvis er der stadig en lille del af Disken tilbage – den svenske,« siger Jens Peder Jeppesen.

Men Naturstyrelsen skal ikke blot beskytte naturen, siger biolog i Naturstyrelsen Thomas Behrendt Klinggaard til Uniavisen:

»Før vi giver en tilladelse, vurderer vi altid, om der er noget i et område som skal beskyttes. Men vi skal også sikre råstofforsyningen i Danmark, så vi ikke løber tør for materialer til at bygge veje og huse og ny infrastruktur,« siger Thomas Behrendt Klinggaard og tilføjer, at den seneste tilladelse til sandsugning fra Disken blev givet i 2010 efter en miljøvurdering, som også blev sendt i offentlig høring.

Det beslutningsgrundlag giver Jens Peder Jeppesen ikke meget for:

»Så vågn da op! Det siger nærmest sig selv, at der var noget særligt at komme efter på Disken. Hvis man blot laver den nuværende type undersøgelser uden at inddrage de lokale eller sætte sig ind i hele området – altså hele det nordlige Øresund – vil der kunne gives tilladelse overalt.«

Burde du ikke selv have været på banen i 2010, da tilladelsen blev givet?

»Det kan sagtens være, vi har sovet i timen der, men jeg har til syvende og sidst troet på, at Naturstyrelsen nok skulle beskytte naturen.«

Stop for sandsugningen – for nu

Der er netop blevet sat prop i sandsugningen på Disken, men det vil være forkert at kalde det en sejr for kritikerne. Stoppet har nemlig intet med modstanden at gøre, siger Thomas Behrendt Klinggaard fra Naturstyrelsen, da Uniavisen spørger.

»Indvindingen på Disken er stoppet, fordi den mængde, som området blev udlagt med i 2010, er indvundet,« siger Thomas Behrendt Klinggaard og tilføjer, at der kan søges om tilladelse igen, men at det vil kræve nye undersøgelser og en ny offentlig høring.

Så stoppet for indvinding af råstoffer på Disken har intet med den massive kritik at gøre?

»Området Disken blev udlagt med i alt 190.000 kubikmeter råstoffer (grus og sand, red.) i 2010. Den mængde blev nået i starten af 2014, og der må derfor ikke længere indvindes i området,« siger Thomas Behrendt Klinggaard.

Han oplyser samtidig, at Naturstyrelsen ikke har procedure for at vurdere området igen, før der kommer en ny ansøgning om råstofindvinding.
Jens Peder Jeppesen så ellers gerne, at Naturstyrelsen selv kom op og vurderede skaderne på Disken. Kommer der en ny ansøgning, vil han og kollegaerne på Øresundsakvariet være klar:

»Vi arbejder på at rejse penge til nye fjernstyrede undervandskameraer, så vi selv kan dokumentere skaderne. Desuden kan vi bruge undervandskameraerne i vores ekspeditioner på Disken. Men det bliver på den svenske side, vi kan vise dyrelivet – på den danske bliver det konsekvenserne af råstofudnyttelsen, vi kan fortælle om.«

bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk

Seneste