»KU-ansatte stjæler vores mad«

Det er blandt andet Universitetsavisens skyld, at der nu er kommet nødderationering på Københavns Universitet. Skålen med ristede græskar- og pinjekerner, rosiner og nødder er ment som drys til salatbaren, men avisens ansatte har skovlet for sig og har måske egentlig betragtet nøddemikset som en snack.

Det er svært at drive kantine, når folk godt kan lide at spise til de er ved at segne. Det må de sande i kælderen under universitetets historiske bygninger i Nørregade, hvor cateringfirmaet Eurest dagligt bespiser en stor del af universitetets ledelse og centraladministration, foruden en del gæster fra det nærliggende Juridiske Fakultet, kursister og – som nævnt – nøddegnaskende bladsmørere.

Men ét er, at folk tager mere, end de strengt taget behøver fra buffeten. Noget andet er, at der også er en del, der slet ikke betaler. Eller som betaler for mindre, end de spiser.

De ansatte på KU har selv ansvar for at betale for deres mad, enten med dankort eller personalekort, og kassen klinger ikke som den ville i en ideel verden.

Ringere udvalg er konsekvensen

»På en dag som i dag (torsdag red.) med mange kursister er der 8-10 personer, der ikke betaler det de skal. Enten buffeten eller for eksempel en sodavand,« siger køkkenchef i Le Cannibale Camilla Angel Christensen. Hun mener ikke, at det nødvendigvis er de samme personer, der smårapser i kantinen fra gang til gang.

Svindet i kantinen betyder, at udvalget er blevet ringere. Da kantinen havde salatbar til nedsat pris, betalte en hel del gæster for salat, mens de forsynede sig fra hele buffeten. Kantinen har nu valgt at nedlægge salatbaren, så KU-frokostgæsterne må vælge mellem den fulde buffet (32 kroner) eller ingenting. På samme måde var skabet med sodavand ofte halvtomt ved lukketid, selv om kasseapparatet kun havde registreret tre-fire solgte flasker.

De 32 kroner dækker i øvrigt ikke omkostningerne til buffeten. Kantinen modtager et tilskud fra universitetet og lever i virkeligheden af arrangementer, kaffe til møder og den slags. Men der er ingen underskudsgaranti fra Københavns Universitet. Hvis Le Cannibale ikke løber rundt, er det kantinen, der må holde for. »Vi er en forretning i forretningen,« siger Camilla Angel Christensen.

»Jeg tror, folk opfatter kantinen som en del af universitetet,« siger souschef Jesper Holm. »Og hvis man tager et ekstra stykke mad eller lignende med op fra kantinen, føles det måske som at snuppe et par stykker printerpapir og en kuglepen med hjem.«

Frustrerede kø-ofre springer over

Både køkken- og souschefen er kede af, at der er lange køer i kantinen ved frokosttid. Lokalet er disponeret til 80 mennesker, men der kommer som regel langt flere. Holm og Angel Christensen mener, at den lange ventetid i køen frusterer gæsterne og måske får nogle til at springe frem i køen og glemme at betale. Deres bud på en løsning er, at kantinen bliver flyttet over i den nærliggende museumsbygning, hvor der vil være rigelig plads til de mange gæster og til et tidssvarende køkken.

»Nu har man satset på at modernisere og bygge andre steder her i Museumsfirkanten,« siger Jesper Holm. »Så bør man også lave en tidssvarende kantine.«

Gæsterne opfatter også kantineprisen på 32 kroner som høj, siger Le Cannibale-folkene. Beløbet dækker en varm ret, salatbar, et udvalg af madsalater, fem slags pålæg, nybagt brød, nødder og andet drys og ost. »Prøv at se, hvad du kan få for 32 kroner ved pølsevognen,« siger Jesper Holm.

KU’ere er ikke værre end gennemsnittet

»Man kan ikke sige generelt, at folk opfører sig på bestemte måder bestemte steder, eller at der er forskel på offentlige og private arbejdspladser,« siger Claus Rasmussen, som er driftsdirektør i Eurest, der driver kantinen Le Cannibale foruden et væld af andre kantiner rundt om i landet.

Hvorvidt folk spiser mere end de betaler for eller ej, er i høj grad et spørgsmål om virksomhedskultur, mener Claus Rasmussen. Det afhænger ikke af uddannelsesniveau eller de ansattes løn eller andre overordnede faktorer. I visse firmaer er holdningen bare, at frokosten er et personalegode, som arbejdsgiveren bør betale, mens man andre steder er omhyggelige med at betale, fordi der er en anden kultur.

»Jeg kan nævne et eksempel, siger Claus Rasmussen, »på et stort velrenommeret firma, jeg siger ikke hvilket, hvor folk selv registrerer, om de benytter kantinen, hvorefter beløbet bliver trukket fra deres løn. Her har vi ind imellem en person, som overvåger, at folk registrerer deres forbrug. Og de dage, det sker, er der mange flere, der registrerer sig.«

Ingen politiindblanding

I Le Cannibale mener man heller ikke, at folk på KU er værre snydespisere end så mange andre steder.

»Vores skuffelse går på, at vi er på et universitet med højtuddannede professorer og alt muligt. Så har man en urealistisk forventning om, at det er bedre end alle andre steder – men det er det ikke,« siger Camilla Angel Christensen.

På KU er vicedirektør for HR og Organisation Niels Balslev Wendelboe, enig i, at de ansatte naturligvis ikke må stjæle. Men han advarer mod, at man skaber en misstemning ved at bruge ordet tyveri i generelle vendinger. Han opfordrer kantinen til at benytter sin direkte kontakt til Kantineudvalget på KU, og få hjælp derfra.

»Hvis der er et problem med svind i kantinen vil min vurdering være, at det er oplagt for kantinen at drøfte det med Kantineudvalget. Det tror jeg også det bliver – og jeg mener der allerede er forslag til, hvordan problemstillingen kan håndteres fremover,« siger Niels Balslev Wendelboe, der ikke betragter sagen som et særligt HR-anliggende.

Le Cannibale har opfordret sin kontaktperson på Københavns Universitet til at tage en snak med nogle ansatte, som kantinefolkene har bemærket ikke har betalt for deres mad. Men ifølge Camilla Angel Christensen og Jesper Holm vil KU vil ikke tage sagen op, med mindre nogen politianmelder de pågældende. Det vil kantinen ikke.

»Det er for meget,« siger Camilla Angel Christensen. »Kunne man ikke bare snakke om det?«

chz@adm.ku.dk