KU bestemmer selv over sin forskning

På Sundhedsvidenskab forskningen overvejende eksperimentel og meget kostbar. Kun cirka halvdelen kan dækkes af den offentlige basisbevilling. Forskerne skal selv skaffe den anden halvdel – cirka 500 millioner kroner om året. For større aktive laboratorier udgør basisbevillingen kun en meget lille fraktion af de direkte forskningsudgifter. Uanset om man bryder sig om det eller ej, er ‘penge udefra’ blevet et vilkår, som vi i øvrigt deler med de fleste fremtrædende universiteter i verden.

På Sund søger vi løbende om større og mindre eksterne bevillinger. Det seneste resultat er den store donation fra Novo Nordisk Fonden (NNF) på 885 millioner kroner. Pengene er givet til fri, uafhængig grundforskning inden for temaet stofskifte (metabolisme) – som ønsket af forskerne bag ansøgningen.

Netop på dette felt har Københavns Universitet (KU) en solid forskningstradition, der rækker 70-80 år tilbage til KU-koryfæer som August Krogh, Hans Christian Hagedorn og Ejnar Lundsgaard, som skabte store gennembrud i behandlingen af stofskiftesygdomme. Og KU er stadig blandt de internationalt førende på feltet. Det skyldes ikke mindst, at universitet, hospitaler og virksomheder arbejder godt og tillidsfuldt sammen.

KU ser ikke dette samarbejde som et problem. Tværtimod repræsenterer det en noget nær ideel relation mellem universitet, erhverv og samfund, fordi man respekterer hinandens forskellige roller og den fælles værdi af den frie grundforskning. Samtidig er det klart, at vi skal fastholde en klar adskillelse.

Derfor følger bevillinger fra NNF de samme regler, som gælder for andre offentlige og private fondsbevillinger, fx Grundforskningsfonden: NNF har ingen indflydelse på centrets ledelse, forskningsprioritering og ansættelser. Det er KU (dekanen), der har valgt forskningsledelsen. Og det er forskningsledelsen, der fremover beslutter, hvem der skal ansættes i centeret. Ansættelserne følger gældende regler for ansættelser ved danske universiteter.
Dekanen har ønsket at ansætte en af verdens førende forskere inden for metabolisk genetik, Oluf Borbye Pedersen, og vi er meget glade for, at han har sagt ja. Men der er ikke hold i påstanden om, at NNF eller Novo Nordisk A/S har forsøgt at påvirke KU til at vælge bestemte personer.

Forskningsfrihed er vital for et universitet – og pressens og politikernes bevågenhed er derfor også helt i orden. Men NNF-donationen truer ikke forskningsfriheden. Vi bør kun være meget tilfredse med en så stor portion penge, der giver forskerne så frie rammer.

Det centrale tema i diskussionen om forskningsfrihed ligger snarere i universitetslovens bestemmelser og i den politisk bestemte statslige bevillingspraksis, der via flere og flere strategiske midler forsøger at styre forskningen på bekostning af den frie forskning.

Sund har i øvrigt taget initiativ til en serie af debatmøder om disse forhold, og håber på den måde at bidrage til diskussionen om forskningens vilkår på universitetet.