Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU bruger to milliarder om året på administratorer

BUREAUKRATI – Københavns Universitets lønudgifter til administration er vokset med en halv milliard siden 2007. Det fremgår af ministersvar til afbureaukratiseringsordfører i Liberal Alliance Henrik Dahl. Til gengæld falder andelen af administratorer per forsker på KU.

De stigende lønudgifter til administration på KU siden 2007 fremgår af et brev, som uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) 12. september sendte til Folketinget.

Opgørelsen er lavet, fordi Liberal Alliances uddannelses-, forsknings- og afbureaukratiseringsordfører Henrik Dahl ville vide, hvor mange penge landets største universitet bruger på administration, og, mere specifikt også, hvor mange lønkroner KU lægger i sin kommunikationsafdeling.

»Sidst jeg så efter, var der mere end 100 ansatte, der arbejder med kommunikation på KU, og selv om det er en stor organisation, er det mange,« har Henrik Dahl tidligere sagt til Uniavisen.

Dahl har også udtalt, at der er ‘vanvittigt mange’ administrative medarbejdere ved universiteterne.

Ifølge uddannelsesministeren – som har hentet informationerne på KU – var KU’s udgift til løn til administrativt ansatte i 2007 1.517 millioner kroner, og den udgift var i 2015 steget til 2.002 millioner. En stigning på 32 procent.

Til sammenligning steg lønudgifterne i staten med 20 procent fra 2007 til 2015, ifølge Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende inden for offentlige institutioner, der beskæftiger sig med undervisning, men hertil hører blandt andet også gymnasierne.

I samme periode er KU’s omsætning dog vokset fra omkring seks til omkring otte milliarder kroner (løbende priser). KU har altså fået flere aktiviteter i perioden, ikke mindst som følge af globaliseringsaftalen i 2007 og en politisk målsætning om, at den offentlige forskning skal udgøre mindst én procent af BNP. Derfor er det ifølge KU’s ledelse mest relevant at se på forholdet mellem administratorer (teknisk-administrativt personale eller TAP) på den ene side og forskere og undervisere (VIP) på den anden, hvis man vil vide, om KU-bureaukratiet er for stort.

KU: Se på forholdet mellem VIP og TAP

»KU bruger fem milliarder kroner på løn. Ud af det beløb går tre milliarder kroner til løn til videnskabeligt personale,« siger Thomas Buchvald Vind, der er vicedirektør med ansvar for KU’s økonomi.

KU udnytter de stordriftsfordele, det giver at vokse, siger Thomas Buchvald Vind, og påpeger, at 25,1 procent af lønsummen i 2007 gik til administrativt personale, og at den andel var faldet til 23,9 procent i 2015:

»Den samlede TAP-lønsum af KU’s samlede indtægter er således faldet i perioden. Det er udtryk for en effektivisering.«

Siden 2007 har KU fået 44 procent flere ph.d.-studerende og 28 procent flere bachelorstuderende og 50 procent flere VIP-årsværk, siger Thomas Buchvald Vind. »Men antallet af TAP-årsværk er kun steget ni procent, proportionalt langt mindre end de grupper, de skal understøtte.«

Nogle administratorer arbejder med forskning

Buchvald Vinds regnestykke beror på, at en administrator ikke bare er en administrator. Kun lidt over halvdelen af de aktuelle to milliarder kroner til administration, som går til rene administrative støtte- og servicefunktioner.

Dette fremgår også af uddannelsesministerens opgørelse til Folketinget.

Universitetet skelner mellem traditionelle skrivebordsadministratorer og de teknisk-administrativt ansatte – fx laboranter og bioanalytikere – der arbejder tæt sammen med forskerne, selv om de ikke er forskere selv.

755 millioner af de to milliarder administrationskroner gik til at aflønne de forskernære administrativt ansatte i 2015.

Kommunikation for 63,5 millioner

Folketingsmedlem Henrik Dahl har også ønsket at få oplyst, hvad det koster at aflønne KU’s kommunikationsfolk.

Her kan man skelne mellem de folk, der arbejder i KU’s centrale kommunikationsafdeling i Nørregade og dem, der sidder på fakulteterne og måske har andre opgaver ved siden af kommunikationen.

I den centrale afdeling var lønudgifterne i 2007 8,2 millioner kroner. Kommunikationsafdelingens lønbudget var i 2015 vokset til 13 millioner kroner. Staben er i samme periode vokset fra 17 til 22.

»Forklaringen på de øgede udgifter til centrale kommunikationsansatte er bl.a. nye opgaver som håndteringen af den øgede internationalisering, der betyder, at Københavns Universitet skal kunne kommunikere på engelsk til internationale ansatte og studerende. KU har siden 2007 moderniseret sin interne kommunikation med fælles intranet. KU har også opbygget en it-infrastruktur med fx studieapps til de studerende,« siger vicedirektør på KU Thomas Buchvald Vind.

Krav om engelsk kræver flere ansatte

De ansatte i Nørregade udgør dog kun en mindre del af KU’s kommunikationsstab.

I et svar til Folketinget fra 2. maj i år skriver uddannelsesminister Ulla Tørnæs nemlig, at KU har 127 ‘årsværk’ i kommunikationsafdelinger, hvoraf 22 er placeret centralt, dvs. i Nørregade, og 105 er fordelt på fakulteter og institutter. Uniavisen indgår i øvrigt ikke i opgørelsen, selv om avisen fraset annonceindtægter finansieres af KU.

Endelig har uddannelsesministeren også fået opgjort den samlede pris for kommunikationsindsatsen på KU. Den var 63,5 millioner kroner i 2015. Den oplysning findes i et tredje folketingssvar, som uddannelsesministeren afgav 30. maj i år. Aarhus Universitet brugte samme år 48 millioner kroner på at kommunikere.

Teknologi har skabt behov for flere kommunikationsfolk

Efter besparelser i første halvdel af 2016, er der dog kun 111 årsværk beskæftiget med kommunikation. Det svarer til 0,7 procent af den samlede omsætning, oplyser KU.

»De i alt 111 årsværk skal sættes i relation til, at KU har 40 institutter, over 170 forskningscentre samt 10 museer med skoletjenester og talentprogrammer til gymnasierne osv. Vi har både en pligt til at formidle vores forskning og skabe en god arbejdsplads med relevant information til studerende og ansatte. Mange centre er delvist finansieret af eksterne bevillinger, hvor der følger et krav om ekstern formidling,« siger vicedirektør for kommunikation på KU Jasper Steen Winkel.

Han begrunder også størrelsen på kommunikationsstaben med behovet for ny teknologi for KU’s ansatte:

»Der er kommet en stor teknologi-komponent, hvor væksten i kommunikationsansatte er sket blandt andet på jobfunktioner som webredaktører og programmører mv. Københavns Universitets kommunikationsområde driver fx et af Danmarks største webdomæner og et af Nordens største intranets,« siger vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel.

Udviklingen går mod skrump

I svarene til Folketinget om KU’s bureaukrati er der ikke gjort noget særskilt ud af de aktuelle spareplaner, som KU og de øvrige universiteter for tiden er i gang med at implementere.

Ifølge vicedirektør på KU Thomas Buchvald Vind er den aktuelle udvikling i KU’s økonomi vigtig for diskussionen af KU’s administration. »Efter de sparekrav, der fulgte af finansloven for 2016, har KU i år nedlagt 437 stillinger ved frivillige aftrædelser og afskedigelser. Syv ud af ti af de nedlagte stillinger var TAP-stillinger,« siger han.

I de kommende år skal KU med de nuværende sparekrav finde yderligere 200 millioner kroner på budgetterne i form af ‘tilpasninger’ – dvs. en kombination af reducerede omkostninger til blandt andet løn og drift samt nye indtægter fra fx private forskningsfonde og EU.

Henrik Dahl (LA) har ikke ønsket at kommentere den seneste opgørelse over KU’s udgifter til administration over for Uniavisen. »Nu skal jeg studere tallene nærmere og måske have flere oplysninger. Så ser vi,« skriver han i en e-mail.

chz@adm.ku.dk

0 Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste