KU burde styre sit eget hus

28. feb. 2012.

Når vi annoncerer ledige TAP-stillinger skriver vi, at KU er en spændende arbejdsplads og en organisation i forandring. Det første har vi dagligt glæde af, det sidste er straks mere problematisk.

KU’s bestyrelse og rektorat tilpasser løbende den primære organisation til dagens krav for at optimere undervisning, forskning og formidling med sammenlægninger, fusioner og nyoprettede forskningscentre, mens den underliggende serviceorganisation for drift, vedligehold og bygningstilpasning synes at leve sit eget liv i en anden verden, ofte uden at føle nogen særlig forpligtigelse til at sikre sammenhængen med KU’s primære formål.

Opgaven med at tilvejebringe bygningerne, drifte dem, opretholde deres funktionalitet, vedligeholde dem og bygge om til nye aktiviteter og lavere energiforbrug er organiseret uden nogen sammenhængende kompetence- og ansvarsfordeling hos de involverede og uden parallelitet med den primære linjeorganisation, og resultaterne er derefter.

Bygningsstyrelsen burde ikke indrette KU

Når KU har valgt at bo til leje hos Bygningsstyrelsen i stedet for at være herre i eget hus, er det et grundvilkår, at det almindelige udvendige bygningsvedligehold er underlagt bygningsejerens vedligeholdsplaner og økonomiske muligheder, men det burde ikke følge af samme forhold, at denne bygningsejer optræder som bygherre, når KU skal gennemføre indvendige ombygninger til undervisnings- og forskningsformål.

Bygningsejeren er sat i verden med almen bygningsekspertise, og KU er her for at besidde ekspertise på det specifikke område, men Bygningsstyrelsen udøver alligevel beslutningskompetencen for KU, og resultaterne er derefter: Uegnede laboratorier, rodet teknologi, lavkvalitetsstinkskabe og umulige drifts- og vedligeholdsforhold som det samlede resultat.

Internt på KU blev noget af drift og vedligehold decentraliseret til fakulteterne i 1997, og opnåede dermed bedre overensstemmelse med den primære organisation. Men meget fulgte ikke med, og vi har lige siden oplevet det centrale forvaltningsområde som et organisatorisk alternativ til KU’s øvrige organisering.

KU mangler organisatorisk samhørighed

På væsentlige områder er det fakulteternes driftsorganisation der løser opgaven, mens den tilhørende økonomi og beslutningskompetence er placeret et andet sted i den tværgående centraladministration, og et sted der ikke altid sådan lige lader sig identificere, og et sted der ikke nødvendigvis har nogen organisatorisk samhørighed med det, beslutningen angår.

Og deraf følger naturligt, at der heller ikke er de optimale forudsætninger til stede.

Arbejdsgangen og administrationen bliver derefter, alt for lang, for uklar og for dyr, og det er meget forståeligt, at slutbrugerne undertiden udtrykker nogen skepsis over for verdensklasseuniversitets evne til at styre eget hus.